Så skal DAHF have kåret den bedste DC Comics superheltefilm! Jeg har fundet 15 film, der er helt perfekte til denne afstemning. Jeg har set bort fra Superman III, Superman IV: The Quest for Peace, samt Batman & Robin. Derudover fravalgte jeg Batman Forever, til fordel for Suicide Squad, for at give plads til andre karakterer.
Du har op til 5 stemmer. Afstemningen løber i 30 dage.
God afstemning og husk også at stemme på den bedste Marvel-film HER
PS. Du kan kun stemme én gang! Vil du gøre brug af mere end én stemme, så skal du sætte dem alle på én gang!
Imponerede 87 stemmer er der afgivet! Hvad har I stemt?
Vi har 3 film der stikker ud, men der er kamp om 4. og 5. pladsen. Er Superman II virkelig så god? Jeg var ikke særlig vild med den første, så jeg gik aldrig i gang med efterfølgerne.
I nogenlunde prioriteret rækkefølge: Superman (1978) Batman Returns Batman Begins Batman (1989) Watchmen
Det kan godt være, at 1978-udgaven af Superman er naiv og ikke dunkel nok. Men den er skidecharmerende, og koblingen af Christopher Reeve og Margot Kidder, med Gene Hackman i baggrunden, fungerer bare. John Williams musik, billedsiden, det hele. At Superman II skulle være bedre end Donners første fatter jeg ikke
Set lidt på afstand virker TDK lidt overvurderet - Nolan skar mere ind til benet med Begins. Men jeg holder stadig mere af Burtons skæve vision - ikke mindst med den herlige Batman Returns.
Vi kommer i problemer her. Afstemningen slutter i morgen, men der er 3 film der hver har 13 stemmer. Der er kun plads til 2. De tre film med 13 stemmer hver er Batman Returns, Superman II og Watchmen.