t23 skrev:
Jeg har holdt kæmpemarathon over julen med gamle klassikere af alle afskygninger - lige fra Nosferatu (den originale af Murnau) over Casablanca til .. ja, jeg tror den nyeste var The Birds. Det er blevet til adskillige Hitchcock film, Frankenstein, Dracula, King Kong, The Mummy, 12 Angry Men, og .. The Invisible Man fra 1933.
Sikke et line-up! Og ja, effekterne i The Invisible Man holder overraskende godt. Filmen hjælpes så også rigtig godt af Claude Rains - det er bestemt ikke alle Universals monsterudgydelser, der er lige interessante. Håber du synes godt om Island of Lost Souls. Ikke nogen fantastisk film, men vældig underholdende.
@DP: Jeg er nok en af de få, der ikke var totalt forgabt i den originale Sin City, som i mine øjne har demonstreret hvad den kan og vil efter en halv time, og så er det bare mere af samme skuffe resten af vejen. Fin film men ikke så meget mere end det.
Min "Hvilken film så du i dag" skulle nok have heddet "de seneste 11-12 dage", for pga. jul, lidt sygdom mm har skriverierne været sat på standby.
Så et kort sammendrag:
Force Majeure (Ruben Östlund, 2014) (5/6)
Workaholic-far tager lidt nødtvungent på skiferie med kone og børn. Han har lidt svært ved at lade telefonen ligge, men mor smiler overbærende. For i sidste ende handler det jo om nærvær og prioritering af familien, når det gælder.
Og det gælder i særdeleshed, når en lavine pludselig melder sin ankomst. Så er enhver sig selv nærmest, men far kan demonstrere, at han har prioriteterne i orden og mod og mandshjerte. Hvis han altså ikke går i panik. Eller hvis han altså ikke prioriterer at redde sin iPhone i stedet for børnene.
Har der nogensinde været et godt setup til en parforholdskrise, må det være dette her. For hvad skal man dog sige bagefter? Og skal man mon lytte til sin medbragte Carl Mar Møller-ven, der ud over at skyde sig selv godt og grundigt i foden over for sin unge kæreste også giver gode råd om at genfinde sin mandighed og få sine frustrationer ud af systemet? Og er der mon inspiration at hente for mor, hvis veninde taler varmt for et åbent forhold?
Östlund balancerer sikkert med materialet, der går fra det gribende til det absurd-komiske. Der er godt spil over hele linjen, selv om faderen ind imellem nærmer sig en karikatur. Der er i alt fald rigeligt at tale om bagefter, hvis man har en bedre halvdel.
Hvem skulle dog have troet, at det var så farligt at tage på skiferie?
(Denne anmeldelse er anbefalet af Dansk Parterapeut Forening)His Girl Friday (Howard Hawks, 1940) (4½/6)
Now, get this, you double-crossing chimpanzee: There ain't going to be any interview and there ain't going to be any story. And that certified check of yours is leaving with me in twenty minutes. I wouldn't cover the burning of Rome for you if they were just lighting it up. If I ever lay my two eyes on you again, I'm gonna walk right up to you and hammer on that monkeyed skull of yours 'til it rings like a Chinese gong! Screwball-komedien om Cary Grants redaktør, der gerne vil generobre sin journalist-ex fra dennes småkedelige, kommende mand er mest kendt for sit stadig mere absurde plot og sit rasende høje tempo. Jeg kan normalt godt lide både screwball og Howard Hawks, her er mange skarpe replikker og spøjse optrin, og filmen går bestemt linen ud med et par egentligt ikke særlig tiltalende hovedpersoner og et temmeligt kynisk syn på nyhedsbranchen - men det er næsten for meget af det gode, og et par pusterum mere ville ikke have gjort noget. Men man må sige, at Hawks får meget ud af kun halvanden time.
Flyvende Farmor (Wikke-Rasmussen, 2000) (2½/6)
Normalt kan jeg godt lide Wikke-Rasmussens patenterede form for pudseløjerlige hygge, men denne omgang var dog for tilbagelænet og afslappet. Det hele virker mest som en undskyldning for at strikke diverse - indrømmet, ofte vellykkede - sangnumre sammen. Men rækkefølgen virker vilkårlig og det samlede resultat mest som en gang venstrehåndsarbejde.
The Man From Nowhere (Lee Jeong-beom, 2010) (5/6)
Alle ingredienserne fra moderne koreanske thrillere er her - store flotte biler, laber action og bunker af mobiltelefoner (hvad er det med de telefoner??). Won Bin er næsten for meget
pretty boy til at man æder ham som actionhelt, men også kun næsten. Der er virkelig velkoreograferet smæk for skillingen, og plottet giver så nogenlunde mening. Jeg var utroligt godt underholdt.
Derudover har jeg set div. småtterier, bl.a. et gensyn med Melies' A Trip to the Moon, som min datter gerne ville se - vi fulgte op med The Great Train Robbery fra 1903
Og så ikke mere lige nu - skriver om The Hobbit og 3:10 To Yuma lidt senere.
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
+ 
Den lød enormt kedelig på papiret, men når både Buck Rogers & Filmselskabet på DRK taler så varmt for den, ja så ender den skam på min liste. Tak for anbefalingen!
