DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors maj 23, 2024 4:52

Alle tider er UTC+02:00

Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 141 42 43 44 45147 Næste
Forfatter besked
Indlæg: fre okt 18, 2013 8:54 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7959
Det lyder godt. Ser den i morgen formiddag. Det er ikke fordi, den kører voldsomt mange steder i hovedstaden, så det lader ikke til, at der er større tiltro til den.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

Top
   
Indlæg: fre okt 18, 2013 10:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors dec 22, 2005 20:03
Indlæg: 2813
Geografisk sted: Holbæk
Jeg så den i sal 1 i Cinemaxx, Købehavn i går, og salen var pakket! Det var herligt at se, og publikums reaktioner var gode.

_________________
Chenny!

Top
   
Indlæg: fre okt 18, 2013 15:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10640
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede
The Cabin In The Woods [2012] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:
"Good work, zombie arm!" *SPOILER-ALERT* - læs ikke dette, hvis du ikke har set filmen! Meningerne om Joss Whedon og Drew Goddards meta-slasher The Cabin In The Woods er ekstremt delte, og det er enten en film man elsker eller hader. Og selv om jeg er meget late to the party, hører jeg til den første kategori. Det er en meget vellykket, dybt unik next-level slasher, der kombinerer det bedste fra meta-horror som f.eks. Scream og gyser-komedier som Drag Me To Hell og Shaun of the Dead. Fra den bevidst corny åbningsscene, til de "håbløst" forudsigelige castings og de "pinlige" væg-til-væg klichéer. Det hele er set så mange gange før, at man straks havde fået lange løg, hvis ikke lige, det var for det faktum, at det hele er twistet fuldstændigt. Den højst overraskende præmis, det heldigvis introduceres ret tidligt i filmen, er vandvittig original og er i dén grad, et gigantisk friskt pust til genren. Det tekniske niveau er også skyhøjt, og det er en fryd for øjet at se især sidste halvdel af filmen, hvor det visuelle virkeligt foldes ud. At der så samtidig er tonsvis af små nørdede horror-referencer og andet fan-guf sprinklet udover det hele, gør det bare endnu bedre. Der er kræset så meget for detaljerne, at man tilgiver et par kiksede bi-roller og et par lidt for gaggede gags (!). Alt i alt en fremragede film.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede

Top
   
Indlæg: lør okt 19, 2013 14:48 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Night Train To Lisbon, Tyskland / Portugal / Schweiz, 2013 - 9/10 - IMDB link

En aldrende skolelærer redder en ung kvinde fra at hoppe ud fra en bro i Bern (Schweiz, i ved). De mødes igen under ikke særligt fordelagtige omstændigheder, kvinden glemmer sin jakke, og deri ligger en bog og en togbillet til Lissabon. Bogen er en autobiografi af en Portugisisk gut der kæmpede mod styret i 1973, men umiddelbart går der ikke politik i historien. Han er rigtigt god med ord, og vores helt er fascineret af både hvad han læser og den kvinde han reddede, så han bruger hendes togbillet .. og tager til Lissabon for at finde ud af hvilken person der rent faktisk skrev bogen.

Ja, så kort kan det fortælles, men nøj det er godt nok en film med en historie på hjertet. Det er en stinkende fed film om hvordan datiden var for Portugal, hamret ind af endnu en femstjernet rolle spillet af Jeremy Irons, og kig lige på rollelisten! Selv Martina Gedeck, som jeg normalt ikke kan klare, gør det til fulde. Den lugter måske lidt af Inglourious Basterds fordi både Melanie Laurent og August Diehl er med, men nej, der er overhovedet ingen sammenligning. Hvis endeligt jeg skulle parallellisere den med en film ville det være Ulysses Gaze af Angelopoulos, men kortere og med mere gang i den uden det bliver en action film.

Folk hader filmen fordi den ikke er tro mod bogen. Jeg har ikke læst bogen og er fuldt ud tilfreds med filmen. Stærk og indholdsrig uden at blive tung på noget tidspunkt, tværtimod, hvis der er een der kan bære den rolle så er det Jeremy Irons. Og bakket op af Christopher Lee som Katolsk præst og Bruno Ganz som alkoholiseret eks-frihedskæmper, jamen, den gik klokkerent igennem herhjemme.

Fik jeg nævnt Lena Olin stadig er fantastisk? Nej? På tide at gøre det i så fald! :)

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--

Top
   
Indlæg: søn okt 20, 2013 2:36 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Buck Rogers skrev:
I det hele taget er Soderbergh lidt meget hit and miss i mine øjne. Måske skulle han prøve at være lidt mindre produktiv :)

Han lavede trods alt Sex Lies & Videotape som i min filmverden er en top fem film, og den er på TV2 Film lige nu. Men lad mig lige komme tilbage i sadlen:

Treto Poluvreme (The Third Half), Makedonien / Tjekkiet, 2012 - 7/10 - IMDB link

Min dag startede med at min notifier poppede op under morgenkaffen og sagde "Milcho Manchevski fylder år i dag" Så jeg sendte ham en "tillykke med dagen" besked, og gudhjælpemig om ikke han svarer. Nåh ja, fedt nok, så står dagens tegn i fanboy mode. Så egentligt ville jeg havet smidt Before The Rain på, men jeg har stadig en torn i siden på ham over at der nu er gået tre år og hans film Majki (Mothers) er endnu ikke ude på DVD.

Så det kom til konkurrenten, Darko Mitrevski, hvis film The Third Half lige er kommet med undertekster man kan følge. Mitrevski er skam ikke kedelig, han lavede Bal-Can-Can som burde være entry level pensum til enhver der ikke har rejst i Balkan landene, men .. filmmæssigt kan han ikke følge den op.

Den er bygget på en virkelig historie om Nazityskland der ville føre bundholdet i Skopje op til at være det bedste i Jugoslavien, og den er bygget op over enhver model om eks Jugo film: 45 minutters morskab efterfulgt af 45 minutters morbiditet. Naturligvis er der en romance med i filmen, og mest af alt minder den mig om den Ungarske film Children Of Glory (Szabadsag, Szerelem), i og med vi tager en historisk sportskamp og laver en eventyrhistorie ud af den.

Nuvel. Jeg havde ventet på den i næsten to år, af den simple grund at jeg samler på film med Rade Serbedzija. Han har en meget lille rolle i The Third Half, og som altid gør han det godt, og det er ikke fordi resten af cast'et gør det ringe. Det tager bare for lang tid for den at komme ind på en pointe, og det er synd, for den sidste halve time er forbandet stærk, og når man ser Richard Sammel med knæene nede i mudderet mens han er udelukket fra at se "sit" hold på stadion i Skopje fordi han er jøde, jamen, jeg kan godt se hvor Mitrevski vil hen.

Det virker bare ikke helt efter hensigten, men heller ikke spild af tid, overhovedet ikke. Jeg er lidt skuffet over at sidde i to år og vente på den film, og ende med følelsen af "var det virkeligt det?", men skulle det utrolige ske at i ser den komme på en filmkanal en dag, så er den de to timer værd. Men at direkte kaste penge efter den, det vil jeg i min bedste Jan Monrad imitation "gerne advare imod".

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--

Top
   
Indlæg: ons okt 23, 2013 9:53 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7959
Gravity
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:

Nogle film skal ses i biografen
Færre film skal ses i 3D
Men hvis du vil give dig selv en på opleveren, er Gravity det bedste bud i meget, meget lang tid. De første 45-50 minutter er en helt igennem fantastisk visuel og teknisk tour-de-force, der udnytter den tekniske værktøjskasse og 3D-mulighederne til fulde, og selv om anden halvdel ikke helt kan leve op til den standard, er det meget tæt på.

Lige så stor fan jeg har været af George Clooney i mange år, lige så svært har jeg haft det med Sandra Bullock - siden Speed i 1994. Men ret skal være ret - hun spiller røven ud af rumdragten. Og det er også nødvendigt, for ud over filmens hvordan-hulen-har-de-lavet-det-billedside og de to skuespillere er der ikke mange andre elementer til at bære filmen. Som et stedbarn af Castaway og Apollo 13 har filmen taget det bedste af begge verdener og droppet de håndvridende ægtefæller og de ligegyldige rammehistorier. Det er her, det er nu, der er kun dig selv, og hvis du ikke holder hovedet koldt, er du død.
Ud over filmens fantastiske lyddesign (der har hevet Dolby Atmos væk fra gimmick-zonen, for mit vedkommende) skal spilletiden også nævnes. Præmie for at holde sig på halvanden time. Bravo!

Min eneste reelle anke er, at jeg savner lidt stof til eftertanke. Pacingen, kameraarbejdet og dramaet er spot-on, og Cuaron formår hele tiden at skabe kontraster mellem orden og kaos, det uendelige rum og de små, ubetydelige mennesker og mellem liv og død. Men modsat de allerbedste science-fiction-film er der ikke så meget at tænke over, når filmen er slut. Men det er måske mine forventninger, der har været forkerte.

Har du ikke råd til en rumrejse med Richard Branson, er der gedigne sug i maven at hente i Gravity, der både giver én troen på 3D og det intelligente blockbusterdrama tilbage :)

P.S. Jeg kunne dog snildt have undværet introduktionen af årets Robinson-vinder, hvis største bidrag var at sige, at "Ham Clooney er da ret lækker, er I enige?" :-p

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

Top
   
Indlæg: lør okt 26, 2013 3:35 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Jeg er ellers i gang med et Shôhei Imamura maraton, og indtil videre har han vist sig at være en stinkende god Japansk instruktør der bogstaveligt talt har opskolet Takashi Miike, uden vulgariteten, men ti gange det der smæk-i sækken (direkte oversættelse af punch-in-the-gut) som Miike nogensinde får.

Men jeg fik set en film der sparkede benene ud under mig:

Il Postino (The Postman), Italien / Frankrig / Belgien, 1994 - 9/10 (og tæt på 10), IMDB link

En berømt Chileansk digter flytter til en Italiensk ø, og en knap så kvik lokal gut får jobbet at bringe hans post til digterens eksil, for der forventes at komme en del. Den aspirerende poet bliver hamrende forelsket i den lokale bartenderinde, så samtidigt med han bliver gode venner med poeten, beder han ham hjælpe sig med hvordan han kvindens hendes hjerte. Og så sker miraklet: Vores helt får beklaret begrebet om hvad en metafor er, og det lærer han så gradvist at bruge.

Filmen er så flot lavet, og efter at have set den, så blegner alt hvad Roberto Benigni nogensinde har lavet. La Vita E Bella (Life Is Beautiful, en senere ufortjent Oscarvinder fra Italien) ligner en dårligt fortalt joke ved siden af den. Skal man lave en film om en godhjertet simpelthjernet gut, så er det denne her i skal se. Og Massimo Troisi gav sit liv for den, bogstaveligt talt. Han levede sit liv med en truende hjertefejl, kunne filme en time om dagen, og døde tolv timer efter sidste scene var afsluttet. Og man kan udmærket se at han gik op i den rolle med alt han havde tilbage - han skulle spille en primitivt sindet Italiensk øboer med et stort hjerte, og han gjorde det til fulde, vel vidende han havde få dage tilbage.

Det er en smuk kærlighedshistorie med en virkeligt bitter afslutning, og et fantastisk spil mellem Troisi og Philippe Noiret (som var Fransk men var med i to Italienske Oscarvindere - den anden værende Cinema Paradiso). Jamen, nu er jeg en gammel gris der har rundet de 40 forlængst, men at se Maria Grazia Cucinotta's kavalergang adskillige gange kunne ikke engang distrahere mig fra plottet.

Det mest underlige er at filmen er lavet af Michael Radford, manden der lavede en halvtynd kop urin ud af Orwell's 1984, men lad det ikke holde jer fra at se The Postman, for det er virkeligt en hjertevarm og bittersød film, støbt mere solidt end den kæde Fenrisulven blev holdt af.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--

Top
   
Indlæg: søn okt 27, 2013 17:03 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
El Secreto De Sus Ojos (The Secrets In Their Eyes), Argentina, 2009 - 9/10 - IMDB link

En gang imellem, måske en gang hvert andet år, ser jeg en film der bare lammer mig for ord. Kort fortalt er det en historie om en statsadvokat der er gået på pension og prøver at finde ud af den ene sag han aldrig kunne opklare, lidt af en kærlighedshistorie oveni, og en hamrende masse "whodunit".

Den flasher frem og tilbage mellem denne her gut der møder sin gamle flamme som var hans boss dengang, og så datiden hvor han allerede prøvede at finde ud af hvem der nu lige dræbte denne her kvinde, hvis død (og hans egen stædighed) kostede ham sin karriere. Og der er så meget mere til den historie - den eneste han kan stole på er sin alkoholiske kollega, og hende den hotte overordnede er ligeglad. 25 år efter er han novelleforfatter, og vil skrive en bog om historien - måske han beder om mere end han kan gabe over?

Intet under den vandt en Oscar, for den har virkeligt lidt af hvert. Thriller, romance, spænding, og mest af alt ikke et forudsigeligt plot. Vi er ikke ude i The Usual Suspects, men den snød sgu mig, og om det siger mere om mig end om filmen, ja, det vil jeg lade jer om :)

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--

Top
   
Indlæg: man okt 28, 2013 10:51 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
t23 skrev:

Den vil jeg meget gerne se, t23. :thumb: Hvor fik du fat i den henne?

_________________
Må DAHF altid bestå!

Top
   
Indlæg: man okt 28, 2013 11:20 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Holmsgaard skrev:

Den er i hvert fald udgivet på dvd i Danmark (jeg købte den på ex-leje i Blockbuster i sin tid). Jeg vil gerne støtte op omkring t23's anbefaling - det er en virkelig god, spændende og overraskende film :thumb:

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Top
   
Indlæg: man okt 28, 2013 11:21 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Jeg så Prisoners i går i Biffen - årets film indtil videre! Jeg vil se om jeg kan kan få skrevet en lidt længere anmeldelse af den i løbet af de kommende par dage.

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Top
   
Indlæg: man okt 28, 2013 11:38 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10640
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Pjalte skrev:
Jeg så Prisoners i går i Biffen - årets film indtil videre! Jeg vil se om jeg kan kan få skrevet en lidt længere anmeldelse af den i løbet af de kommende par dage.

Taken 3?

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede

Top
   
Indlæg: man okt 28, 2013 11:51 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
DeathPosture skrev:
Pjalte skrev:
Jeg så Prisoners i går i Biffen - årets film indtil videre! Jeg vil se om jeg kan kan få skrevet en lidt længere anmeldelse af den i løbet af de kommende par dage.

Taken 3?

Nej, langt fra...

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?

Top
   
Indlæg: man okt 28, 2013 11:56 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7959
Pjalte skrev:
Holmsgaard skrev:
t23 skrev:
El Secreto De Sus Ojos (The Secrets In Their Eyes), Argentina, 2009 - 9/10 - IMDB link

En gang imellem, måske en gang hvert andet år, ser jeg en film der bare lammer mig for ord. Kort fortalt er det en historie om en statsadvokat der er gået på pension og prøver at finde ud af den ene sag han aldrig kunne opklare, lidt af en kærlighedshistorie oveni, og en hamrende masse "whodunit".

Den flasher frem og tilbage mellem denne her gut der møder sin gamle flamme som var hans boss dengang, og så datiden hvor han allerede prøvede at finde ud af hvem der nu lige dræbte denne her kvinde, hvis død (og hans egen stædighed) kostede ham sin karriere. Og der er så meget mere til den historie - den eneste han kan stole på er sin alkoholiske kollega, og hende den hotte overordnede er ligeglad. 25 år efter er han novelleforfatter, og vil skrive en bog om historien - måske han beder om mere end han kan gabe over?

Intet under den vandt en Oscar, for den har virkeligt lidt af hvert. Thriller, romance, spænding, og mest af alt ikke et forudsigeligt plot. Vi er ikke ude i The Usual Suspects, men den snød sgu mig, og om det siger mere om mig end om filmen, ja, det vil jeg lade jer om :)

Den vil jeg meget gerne se, t23. :thumb: Hvor fik du fat i den henne?

Den er i hvert fald udgivet på dvd i Danmark (jeg købte den på ex-leje i Blockbuster i sin tid). Jeg vil gerne støtte op omkring t23's anbefaling - det er en virkelig god, spændende og overraskende film :thumb:

Super anmeldelse - jeg har kigget på den on-off i en længere periode og håbet på, at BD-udgaven ville falde i pris. Men nu nøjes jeg med dvd-udgaven fra biblioteket.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

Top
   
Indlæg: man okt 28, 2013 12:14 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3476
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Holmsgaard skrev:
Den vil jeg meget gerne se, t23. :thumb: Hvor fik du fat i den henne?

Hovedbanegården i Hamborg, formedelst tre Euro i en tilbudsboks. Men ellers har Amazon i England den til knap fem Pund, så garanteret der findes en shop i nærheden af Danmark der osse har den til menneskepenge.

Og ja, det er en film der bare siger spar to. Det er fedt at se et land som Argentina der ellers er kendt for "telenovelas" gå hen og lave et filmmæssigt mesterværk. Mest af alt har den en fantastisk dyb historie og ikke et eneste plothul, og sammen med uforudsigeligheden i den, jamen, det var en film som jeg nød til fulde.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--

Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 2193 indlæg ]  Gå til side Foregående 141 42 43 44 45147 Næste

Alle tider er UTC+02:00

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 40 gæster

Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team