DanskHjemmebioForum.dk

Fordi jeg har set alle Dolph film siden han slog igennem.Har fulgt ham,og så skulle jeg jo også se denne.Ellers kan jeg jo ikke snakke med

Kapringen -

Hvilken skuffelse...

Kedelig og ikke det mindste gribende - til trods for det gravalvorlige udgangspunkt. Manuskriptet er simpelthen for ringe skrevet. Det gælder både i de stive karaktertegninger og den amatøragtige dialog. Derudover, er der alt for mange gentagelser uden nogen dramaturgisk fremdrift. Det bevirker, at man som tilskuer mister interessen for det videre forløb. Spændingen, intensiteten og det psykologiske aspekt udebliver ganske enkelt. Man kommer simpelthen ikke under huden, og føler hvad karaktererne føler og tænker.

Værst er Søren Malling, som er så hamrende elendig og utroværdig, og ikke mindst totalt fejlcastet. Man er fuldstændig ligeglad med hans langstrakte forhandlinger, som ville være gjort bedre af en fem-årig i en slik butik.

_________________
It's nice to be important, but it's more important to be nice.

At den var et hit skyldes nok Karloff/Lugosi komboen - de var jo begge kæmpestjerner på det tidspunkt. Men, ja, filmen er mildest talt ringe. At den bliver regnet for noget af en klassiker virker uforståeligt. Den mest bizarre scene er nok den hvor Lugosi slår Karloffs kat ihjel og ingen tilstedeværende så meget som løfter et øjenbryn. WTF?

Arj, det er løgn. Jeg skal først til at se den nu om 5 min - men jeg glæder mig. Det er nogle år siden, og jeg har ikke haft den i samlingen. Nu var den så hos Amazon til ca 50 Dkr på Blu, og så skulle den naturligvis hjem.

Edit : http://familyguy.onsugar.com/Emphasis-H ... on-3077459



Edit 2 : så god som jeg huskede dem. Super film, som fortæller en historie uden omsvøb og vilde effekter. Sjælden forstået på den måde, at få voksenfilm kun har børn med (næsten). En af de bedste Stephen King film IMHO. Prøv dem, hvis du ikke har ser den før

_________________
Mino - DAHF medlem # 339 - DTS - certificeret.

_________________
For meget er aldrig nok!

Rating på DAHF:
Se mine 813 Blu-ray film.

Nicostratos, le pélican -

En sød og hjertevarm fransk film om Drengen og Pelikanen, der foregår i billedskønne græske øhav.

_________________
It's nice to be important, but it's more important to be nice.

Jeg fik endelig set filmen i går og kan kun tilslutte mig hurrakoret - er helt enig i Holmsgaards karakter og konklusion. Jeg var forberedt på, at der ikke var så megen handling i traditionel forstand, og heller ikke en normal opbygning med start og slut. Filmen havde lidt samme feel som Tree of Life - altså: slå analyseapparatet en smule fra, læn dig tilbage og nyd film i sin reneste form. PTA har utroligt godt greb om sit billedsprog, og Joaquin Phoenix er uhyggeligt overbevisende som småfordrukken, traumatiseret soldat. Ikke at forklejne Hoffmanns eller Adams' indsats, men Phoenix lever sig 110% ind i sin rolle. Indholdsmæssigt har der også været rigeligt at tænke over her bagefter. Filmen er måske ikke helt så engagerende som TWBB, men lidt mindre kan nu også gøre det.
Filmen er bestemt ikke for alle og enhver, og for nogle vil det nok være kejserens nye klæder. Men jeg er solgt

Jeg så den i øvrigt i 70 mm i Imperial - lidt trist, at filmen ikke har fået nogle flere visninger i dette fantastiske format. Sikke en detaljerigdom! Der var dog ind imellem lidt problemer med, at billedet flimrede en smule. Jeg ved ikke, om Imperials projektor trænger til at blive kalibreret. Men det var ikke nok til at ødelægge helhedsindtrykket.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

To Vlemma Tou Odyssea (Ulysses' Gaze), Grækenland m.fl., 1995 - 10/10 - IMDB link

Jeg gik i gang med den Græske filmmager Theodoros Angelopoulos for et års tid siden, og er først lige blevet færdig. Han er jo i særdeleshed Grækenland's svar på Andrei Tarkovsky, men faktisk ikke lige så tung. Han kan dog det der pis med at lave minutter lange single cut takes, og i stil med Bela Tarr, så er der tit og ofte folk der synger og danser i hans kilometerlange cuts.

Hvad der skiller denne her film ud fra resten af hans er at Harvey Keitel spiller sit livs rolle. Han viser, i modsætning til så mange andre film, for en gangs skyld at han ikke bare er en hård nyser, men han kan drive en karakterrolle.

Filmen handler i alt sin kortfattethed om en gut der kommer tilbage fra USA til Grækenland og søger efter hvad der måske er Balkan's første film nogensinde. Den hopper frem og tilbage gennem cirka 80 år, og hr. Keitel får skarp opbakning af blandt andre Maia Morgenstern og Erland Josephson. Nu siger jeg kortfattet, og det er jo ikke sandt, for den varer tre f'ing timer, men har man tålmodigheden til den, og er man til Tarkovsky og måske Tarr, så får man denondelynemig een på opleveren af at se denne her.

Og ja, jeg mener det sgu med det 10-tal, den er simpelt hen bare perfekt. Den var så tæt på at vinde guldpalmerne i Cannes, slået af Underground (Emir Kusturica), hvor Angelopoulos endte med at skride fra ceremonien med ordene "hvis det er alt i har til mig har jeg intet at sige til jer" over kun at vinde FIPRESCI prisen. Så ja, well, du er død Theo, men du får sgu et 10'tal fra en tilfældig Dansker alligevel.

Og tak, i øvrigt. Jeg skylder dig en pilsner i efterlivet, Theo.

_________________
.-. .- -.. .. --- .- -.-. - .. ...- .. - -..--

Haha... ja den er nærmest grotesk den scene, de står rolig og snakker, en kat viser sig i døren, Lugosi laver et "ninja-trick" og så er katten død, og så snakker de videre

_________________
"Free Truman!"

Django Unchained [2012]
"Let me get this straight: Your slave wife speaks German and her name is Broomhilda von Shaft?" Jeg er kæmpe fan af Tarantinos film og har lappet samtlige af dem i mig med stor fornøjelse. Jeg elsker mandens remix-filosofi, der på samme tid hylder fortiden og skaber noget nyt i samme process. Ligeledes elsker jeg Tarantinos diversitet, hvor han mestrer alt fra noir over splatter til komedie - og nu har han så kastet sig over western-genren i den længe ventede Django Unchained. Settingen er the deep south i 1858, og koncentrationen af fuldskæg er høj. Jamie Foxx spiller slaven Django der bliver købt fri af den tyske dusørjæger Dr. King Schultz (blændende spillet af Christoph Waltz) og sammen drager de afsted for at finde, og befri, Djangos kone. Som noget (næsten) nyt for Tarantino, gør han denne gang brug af et lineært narrativ (dog blandet med en god portion flashbacks). Som sædvanligt er det hele krydret med en gennemført über-cool dialog og den helt rette blanding af nutidig og retro-musik. Humor spiller også en stor rolle, og det lykkedes næsten Tarantino at finde frem til det rette niveau af jokes i en film der ellers har et ret tungt slavehandel-tema. Desværre er filmen ikke helt fejlfri. Længden på 2 timer og 45 minutter er en tand for lang, og Jonah Hills birolle virker sært malplaceret. Det samme kan siges om Tarantinos egen cameo - og især hans underlige accent der forvirrer mere end den gavner. Men det ødelægger ikke det samlede billede af en utrolig helstøbt film som er spækket med lækre billeder, fremragende skuespil (Waltz' præstation er i særklasse) og utallige fede referencer til både genren og Tarantinos bagkatalog. Stand-off scenen i slutningen er bare én af mange perfekt udførte scener i en næsten perfekt udført film. Jeg hylder i den grad! En af årets bedste film.

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021

Deathposture: 100% enig...

Har endnu ikke lige vidst hvorledes jeg skulle sætte ord på min Django Unchained-anmeldelse (og det der kværner i hovedet er brudstykker der gerne skulle blive til en fortsættelse af min tysk-film tråd)...

Du rammer den lige i øjet, og selv karakteren er vi enige om

Enig, det er en spøjst scenen, den stopper ligesom filmen rytme, men på den anden side, så er de små finurligheder også med til at skabe en Tarantino, og selv scenen er meget sjov - måske er det fru. Tarantino der har syet hætterne

_________________
"Free Truman!"

Enig i det meste af anmeldelsen, men jeg kan ikke snige mig op på mere end

Et par ankepunkter:

Dialogen er generelt velskrevet, men til tider forfalder QT til at trække samtaler og monologer unødigt i langdrag og gøre figurernes formuleringer en smule "prætentiøse" (i mangel af et bedre ord). Jeg ved godt, at det er et QT varemærke med den "coole" dialog, men det kan visse steder godt kamme over, så seeren sidder med den her følelse af "Så kom dog til sagen mand!!!". Det er ikke helt naturligt, at folk gør sig forståelige sig med den form for udpenslede formuleringer og det virker lidt som ren retorisk onani. Vi er dog slet ikke på niveau med "Inglorious Basterds" i denne henseende.

Som flere har påpeget. Den er for laaaaaaaaang!!! Jøsses!!!

Skuespillet er top notch. Jeg synes personligt, at DiCaprio springer mest i øjnene. Hold kæft, hvor er han fantastisk i en gennemført usympatisk rolle. Waltz (kører bare videre med en 180 graders Hans Landa) og Foxx er virkelige gode. Jeg synes dog, at Jacksons Onkel Tom er en anelse for karikeret og OTT.

QT har tydeligvis sat sig for at overgå "Spartacus, Blood and Sand" i sprøjtende teaterblod.

Underholdende film, men ikke i en Tarantino top 3.

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"

10 Timer Til Paradis [2012]
"Vil du godt være sød, at gå ud nu!? ... ....Skrid med dig!" Mads Matthiesens semi-mockumentariske drama har gået sin sejrsgang på festivaller verden over, med instruktørprisen på Sundance som den mest kendte. Og det er ganske velfortjent, for det er en fin, omend lige lovligt afdæmpet, film. Historien om den gigantiske, kærlighedssøgende bodybuilder Dennis, der som 38-årig stadig bor hjemme hos sin mor, er både tragisk og livsbekræftende. Alle hovedrolleindehavere spiller fremragende, og udover en kraftpræstation af Kim Kold i hovedrollen, skal især Elsebeth Steentoft som den überbeskyttende mor, fremhæves. Det trækker dog en smule ned, at fremstillingen af thaier er en tand for ensidig. Det sløve pace er både filmens force og dens største problem - men sidder ofte og ærgrer sig over, at det skal gå SÅ langsomt, men øjeblikket efter er man igen fanget af den tragikomiske fortælling. Filmen har et flot, autentisk look (inkl. nogle imponerende smukke locations) og scenen hvor alle løgnene endelig afsløres, er stærk. Fin film!

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021

Mit sidste bekendtskab med Poe og Lugosi, var ikke just succesfulde, men alligevel tager jeg jeg atter med Lugosi og denne gang til Rue Morgue.

 
Nu skal vi tilbage til Paris, 1845 hvor der er besøg af det omrejsende Tivoli.Her er det Dr. Mirakel, ( fremragende spillet af Lugosi med paryk og falske øjenbryn) dervisher den store guerilla ( Erik) frem for det måbende publikum. Men da han prøver at overbevise dem om menneskene slægtskab med aberne, bliver der rystet på hovedet råbt "kætter!" Men der skal mere til at ryste en overbevisende og diabolisk Dr. Mirakel; “Jeg skal bevise det!” siger han, når “jeg har fået blandet mennesket og gorillablodet sammen!”

Blandt publikummet er også vores "heltinde" den unge dame Camilla, som Erik bliver forelsket i, og som en miniature af King Kong, kravler han senere rundt på byens tage med hende over nakken. 

Tilbage til Dr. Mirakle, der som en anden Jack the Ripper køre rundt i  byens gader og samler unge piger op til sine forsøg med at blandet blod. Og naturligvis er det nemmeste når pigen hænger på et kors kun iført underkjolen:-) Men alligevel dør den (eller dét, som Mirakle omtaler hende!) unge kvinden og bliver smidt i Seinen.


Selvfølgelig viser det sig at det er Camilla de skal have fat på og derefter bliver der overensstemmelse mellem filmen og Allan Edgar Poe's historie. 

Jeg er vilde med de tidlige tonefilm, hvor skuespillerne stadig ligner nogle som spiller teater, kvinderne forstår sig på at skrige og i denne her forgår historien flere forskellige steder, med mange kulisser.


Selv om at det er en Horror-film, så er der også morsomme scener i den. Bla den hvor politiet afhøre vidnerne som hørte larmen fra lejligheden sidst i filmen. Her mener tyskeren at morderen talte italiensk, italienerne mener at han talte dansk etc. etc. Her taler danskeren virkelig dansk og der bliver både bandet og svovlet!

Alt i alt i god film, som jeg sagtens vil anbefalde andre der vil stifte bekendtskab med de Universal tidlige Horror-movies og Lugosi!

_________________
"Free Truman!"