Nu er jeg gået i gang med My Movies (indtil videre primært på iPad, men har også købt Mac udgaven). Første indtryk er godt. Der er en del skønhedsfejl og misforåelser mellem mig og interfacet (hvilket jeg mener er interfacets skyld
), men det ændrer ikke på at softwaren virker solid og gennemarbejdet. En online profil er en kæmpe fordel over DVDP og helt oplagt i indeværende århundrede.
Udover småtingene som jeg ikke vil bruge plads på her, er her lidt anden spredt feedback:
- på iPad-udgaven er der generelt problemer med interfaceorientering, ihvertfald når man stregkodescanner. Jeg satte den oprejst på smart coveret (i landscape) og begyndte at scanne ved bare at svinge filmene ind foran kameraet. Det svingede lidt om scanneren var portrait eller landscape, og når jeg tilføjede film var de andre views også lidt uenige om orienteringen. Prøv det selv.
- Multiscan funktionen er god når man skal pløje hele samlingen igennem og tilføje film, men irriterende at man kun kan få feedback fra scanneren som lyd. Altså når den har scannet en film ved jeg det kun hvis bip-lyden er sat til. Giv mig i stedet et overlay der fortæller mig at den har fanget det, og gerne også navn på titlen.
- Så vidt jeg kan se skal alle detaljer om selve filmen (skuespillere etc) klampes ind for hver profil/stregkode. Den ulempe har DVD Profiler også. Hvorfor ikke have én filmdatabase, så detaljerne kun skal indtastes og rettes ét sted? Når en ny udgivelse kommer til, plukker den bare detaljerne fra denne profil. Det bør give en langt højere kvalitet af data. Husk, jeg er ny her, så jeg misforstår muligvis hvordan det fungerer. Ret mig gerne hvis jeg tager fejl.
- Så vidt jeg kan se synkroniserer iPad'en ikke automatisk med serveren. Hvorfor ikke? Det bør da ikke være ret dyrt at snuse om der er ændringer i databasen, om ikke andet så bare når app'en åbnes/genaktiveres.
- kan man ikke vælge det fremadrettede kamera til at scanne koder med?
- Der mangler generelt tool tips i Mac udgaven.
Det var hvad jeg havde for nu. Godt arbejde!
EDIT: vi skylder målske DVD Profiler og dens brugere at diskutere My Movies i en anden tråd?
_________________
Mikkel |
@selsoe | Pakkesporing til iPhone:
Trackbox