The Grey [2011]
"Once more into the fray. Into the last good fight I'll ever know. Live and die on this day. Live and die on this day." Udover at ligne Tim Christensen utroligt meget på filmplakaten, er Liam Neeson i bund og grund en badass som vi også fik understreget i den fine actionbasker
Taken. Nu er han tilbage i den lettere hypede
The Grey som blev annonceret med en utrolig velskåret trailer der i den grad fangede min interesse. Historien om en gruppe borebisser der styrter ned med et fly i Alaskas ødemark og kæmper imod kulde og ulve, er relativt simpel, så det kræver naturligvis noget ekstra i form af sublimt skuespil/interessante subplots/flotte billeder eller lign. for at opveje en halvfesen historie. Men bortset fra nogle relativt flotte landskabsbilleder og et par velfungerende "dybe" scener henimod slutningen, er der ikke meget ekstra at hente. Production value er overraskende lav med lidt for mange kornede billeder, flashback-scenerne er yderst kiksede (og irriterende) og så stjæles der med arme og ben fra (bedre) film som
Con Air,
Cliffhanger,
Alive,
Frozen og
Grizzly Man. Og det er lidt ærgerligt, for der er ofte tilløb til, at det kunne være en rigtig fed film. Desværre ender det i et forkølet og uforløst ulvehyl. Det er synd.
_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)Årets film
2009-2021 (+ clickbait) +
ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i |
2019 |
2020 |
2021