I mandags smuttede jeg forbi Tape Connection, så jeg kunne få lyttet på Monitor Audio Silver RX-6 og DLS R55. DLS'en tørrede gulvet rimeligt grundigt med modstanderen, og til 5k for et sæt i sort ask finer, så var der jo ikke meget at diskutere.
Men det fik ikke lov til at blive ved højttalerne; inspireret af en anden hjemmebiograf-tråd, var jeg blevet interesseret i at købe en integreret forstærker, der jo har en noget bedre forforstærker-del end min receiver. Når jeg bruger de digitale indgange på receiveren, fungerer den integrerede som effektforstærker, og når jeg lytter til musik via Squeezeboxen eller radioen, fungerer den som normal integreret forstærker. Creek Evolution 2 hed den forstærker Otto brugte til at demonstrere højttalerne for mig, og til rimelige 6k, så kunne jeg jo heller ikke lade være med at købe sådan en... Den lød rigtigt godt til demonstrationen, og det gør den også herhjemme, samtidig med at både apparatet og fjernbetjeningen har et helt ekseptionelt finish, i hvert fald i forhold til hvad jeg er vant til
Så her følger lige nogle nye billeder:
Sidste billede er af DAC og Squeezebox omme bag ved receiver, Oppo, Creek, osv. De behøver jo ikke stå fremme. Her kan man også se mine foretrukne 'dyre' analoge lydkabler, Black Rhodium Rhythm, som jeg køber af en eBay-sælger i England, nu hvor TC ikke længere fører dem. Stikdåsen med tænd/sluk-knap bruger jeg til at slukke og tænde for DAC'en, som brummer lidt når den er tændt. Dét gider jeg ikke sove med, hvis jeg kan slippe
Opsummering af udstyr:
Skærm:
Pioneer 420XAHøjttalere:
DLS R55Receiver:
Marantz SR4001Integreret forstærker:
Creek Evolution 2DAC:
ONtech Standard DACMusik-streaming:
Squeezebox Duet med iPeng på iPod Touch som fjernbetjening
Blu-ray/dvd-afspiller:
Oppo BDP-83 med regionsfri kit
HD DVD-afspiller:
Toshiba HD-EP30 (den har jeg godt nok ikke brugt længe
)
Tuner:
En gammel Sony jeg har købt brugt, hvortil jeg mangler en antenne
Konsoller: Wii, PS3, PSTwo, Xbox 360