Mit sidste bekendtskab med Poe og Lugosi, var ikke just succesfulde, men alligevel tager jeg jeg atter med Lugosi og denne gang til Rue Morgue.
Nu skal vi tilbage til Paris, 1845 hvor der er besøg af det omrejsende Tivoli.Her er det Dr. Mirakel, ( fremragende spillet af Lugosi med paryk og falske øjenbryn) dervisher den store guerilla ( Erik) frem for det måbende publikum. Men da han prøver at overbevise dem om menneskene slægtskab med aberne, bliver der rystet på hovedet råbt "kætter!" Men der skal mere til at ryste en overbevisende og diabolisk Dr. Mirakel; “Jeg skal bevise det!” siger han, når “jeg har fået blandet mennesket og gorillablodet sammen!”
Blandt publikummet er også vores "heltinde" den unge dame Camilla, som Erik bliver forelsket i, og som en miniature af King Kong, kravler han senere rundt på byens tage med hende over nakken.
Tilbage til Dr. Mirakle, der som en anden Jack the Ripper køre rundt i byens gader og samler unge piger op til sine forsøg med at blandet blod. Og naturligvis er det nemmeste når pigen hænger på et kors kun iført underkjolen:-) Men alligevel dør den (eller dét, som Mirakle omtaler hende!) unge kvinden og bliver smidt i Seinen.
Selvfølgelig viser det sig at det er Camilla de skal have fat på og derefter bliver der overensstemmelse mellem filmen og Allan Edgar Poe's historie.
Jeg er vilde med de tidlige tonefilm, hvor skuespillerne stadig ligner nogle som spiller teater, kvinderne forstår sig på at skrige og i denne her forgår historien flere forskellige steder, med mange kulisser.
Selv om at det er en Horror-film, så er der også morsomme scener i den. Bla den hvor politiet afhøre vidnerne som hørte larmen fra lejligheden sidst i filmen. Her mener tyskeren at morderen talte italiensk, italienerne mener at han talte dansk etc. etc. Her taler danskeren virkelig dansk og der bliver både bandet og svovlet!
Alt i alt i god film, som jeg sagtens vil anbefalde andre der vil stifte bekendtskab med de Universal tidlige Horror-movies og Lugosi!