CFN skrev:
Jeg har både en C64 og en Amiga stående på loftet, og de har stået der længe. Jeg med mellemrum tænkt på, om der i det hele taget er noget tilbage på de kassettebånd og disketter der kan aflæses
Det er ret vildt - jeg har (til min kones store fortrydelse) også stadig Amiga og C64 stående. Jeg testede C64 med både bånd og diskette så sent som i sommers, og det fungerer fanme efter 35 år
Avatar666 skrev:
Til at starte med er det nok lidt et nostalgitrip
Har ikke nogen af computerne stående mere desværre men kan være det kommer. Har dog bestilt sådan en TheC64 full size som jeg vil til at spille på men også få programmeret på som i de gode gamle dage
Det var mere simple tider dengang hvor man selv skulle indtaste sin spil alternativt vente 5 minutter på at et bånd loadede ind og sø få at vide at loadingen var fejlet
Adventurespil er en spændende genre. Kan kun huske at have spillet The Hobbit og ved ikke engang om det var på Spectrum eller C64 (teknisk set havde jeg en C128). Lyder som en spændende samling og nok fornuftigt at have indsnævret samlerområdet.
Ak ja, C128 - hvor alle startede med at skrive GO64, så de kunne komme i gang med at spille
Jeg har virkelig også tastet mange spil ind de første år, og de kunne sgu sjældent leve op til de meget maleriske beskrivelser i Soft og COMputer. Du må gerne lige give en melding om TheC64, når du har prøvet den. Jeg har kigget på forgængeren, mini-C64, men det er jo sjovest at have en maskine, hvor tastaturet virker.
Jeg spiller også alt muligt andet, men har i mange år koncentreret mig om adventurespil. Hæmningsløs reklame: jeg har i 20 år været webmaster for CASA, et site dedikeret til adventurespil på 8- og 16-bit-maskiner. Jeg tror uden falsk beskedenhed at jeg kan sige, at det er den mest omfattende database om dette emne i hele verden. Så kig forbi - vi har også The Hobbit:
http://solutionarchive.com/game/id%2C25 ... C+The.htmlUlempen ved at fokusere på én genre er, at man jo så må spille den på mange forskellige maskiner - så jeg kører alt via emulator (Gamebase). Jeg tror ikke, at min kone ville være vild med, at jeg havde 20 forskellige slags retromaskiner stående i stuen
Emulatorer giver heldigvis mulighed for at lege med alle slags maskiner, både de "store" - C64, Amstrad, Spectrum, BBC - og de mere obskure - Jupiter Ace, Enterprise, Thomson, Oric etc. Det var jo de vilde dage i 80'erne, hvor der kom en ny slags computer ca. en gang om måneden.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film