Det kan du godt.
Du har helt ret i det med filmpodcast og især udenlandske. Af samme årsag hører jeg ikke rigtigt nogen med undtagelse af denne og Filmnørdens Hjørne fra tid til anden. Det er så absolut ikke filmnyheder og filmanmeldelser, jeg mangler i mit liv
Jeg har kun hørt to udsendelser indtil videre, da jeg faktisk ikke har set ret mange af de film, de anmelder, så jeg stoppede med at lytte til en af deres anmeldelser, fordi det gik op for mig, at jeg faktisk aldrig havde set filmen!
Jeg har hørt anmeldelserne af Gods of Egypt (helt fantastisk. De kalder konsekvent Coster-Waldau for Jamie Lannister indtil til allersidst, hvor de så beslutter sig for at han jo faktisk hedder noget andet) og Sucker Punch (den får så mange læsterlige bank, at det er helt utroligt. Også helt fair, for det er en virkelig hjernedød film).
De er benhårde, holder intet tilbage og kommer med mange gode synspunkter, selvom nogle af dem har en tendens til at lyde lidt ignorante af og til, men de er gode til at snakke om filmteknik og hvordan filmene fremstilles/er filmet/hvordan tingene er lavet.
For de to, jeg har hørt, får denne podcast
Det får den for værternes kemi, viden og gode pointer. Jeg morer mig, samtidig med, at jeg i forhold til begge film fik nogle gode, nuancerede synspunkter serveret midt i alt harmen over filmenes dårligdom. Jeg synes, det er sjovt at lytte med, men jeg skal lytte nogle flere for at kunne give en virkelig god vurdering af denne podcast. Så opdaterer jeg måske anmeldelsen til den tid.
Opdagede lige, at de også har anmeldt gode gamle Street Fighter. Den skal jeg høre i dag her på jobbet. Det glæder jeg mig til! Allerede der kan du jo nok læse, at jeg er fan, når jeg glæder mig til at høre dem snakke.
