Hvis man er vild med memes eller mærkelige ting, der er sket på det store world wide web, så er podcasten
Reply All et super sted at starte.

På podcastens hjemmeside står der:
Citat:
Reply All is a show about the internet and trained rats, time travel, celebrity dogs, lovelorn phone scammers, angry flower children, workplace iguanas, and more. It’s hosted by PJ Vogt and Alex Goldman, who launched the show in 2014.
Episodernes er ret korte, omkring ca. 25 minutter, men det er efter at have hørt denne podcasts at jeg har lært om mange internetfænomener, der foregår steder, hvor jeg bare ikke kommer.
Episoderne inkluderer:
- Historien om en trend i USA med at sende rigtige SWAT-teams til fysiske adresser, hvor teenagere sidder og spiller Call of Duty
- Historien om en ældre kvinde, der blev forsøgt scammet på en datingside - og en scammer, der forklarer hvorfor man gør det
- Historien om sprognørden, der retter den forkerte brug af "comprised of" på Wikipedia
- Historien om hvordan internetdomæner sælges frem og tilbage
- Historien om en anonym app, der afslørede at et amerikansk universitet, der skulle have plads til alle i stedet var suverænt racistisk
Reply All er samtidig krydret med små historier om Twitter-memes og lignende internetfænomener. Podcasten er frisk, vel-researchet og utroligt informativ. Dens eneste minus er, at der er en reklamepause i midten. Den kan man jo spole henover, hvis man ikke sidder i en bil.
Helt klart anbefalet herfra. Episoder jeg særligt kan anbefale indtil videre er:
- Episode 5: Jennicam - historien om en kvinde, der i internettets første alder viste hele sit liv på kamera og hvordan, hun pludselig forsvandt igen
- Episode 18: Silence and respect - historien om en kvinde, der tog et billede, som internettet tændte fuldstændig af på og måtte gå igennem en voldsom omgang digital shaming. Meget fascinerende