Et par anbefalinger mere (Collective og Reunited er dog "udsolgte" så dem kan man desværre ikke længere få lov at leje):
Collective (
) er navnet på et spillested, hvor 27 dør og 180 bliver alvorligt tilskadekomne i en tragisk brand. Det bliver dog værre endnu for mange af brandofrene dør efterfølgende på hospitalerne, der slet ikke er i stand til at tage sig ordentligt af ofrene. Man følger journalisterne på en sports-avis, samt en ny-udnævnt sundhedsminister i deres kamp for at afdække og komme omfattende korruption i sundhedssektoren til livs. Flere har sammenlignet dokumentaren med Spotlight og det synes jeg egentligt rammer ret godt. Dokumentaren er ekstra skræmmende når man tænker på den aktuelle Covid-19 situationen, der findes ikke mange steder i verden jeg vil have mindre lyst til at komme på hospitalet end i Rumænien.
The Edge Of All We Know (
) følger videnskabsmænd og kvinder i deres banebrydende forskning omkring sorte huller. Det foregår på et meget højt niveau og jeg skal ærligt indrømme at en god del af forklaringerne er for videnskabelige til at jeg forstår ret meget. Alligevel synes jeg at der er tale om en fremragende dokumentar, fordi den forstår at vise den begejstring nogle af verdens bedste hjerner har for deres fagområde og at opleve deres glæde ved at opdage banebrydende ny viden efter årtiers forskning er meget smittende.
Reunited (
) følger en syrisk familie, der er flygtet fra krigens rædsler, men er opdelt således at faren befinder sig i Canada, moren i Danmark og de to teenage drenge i Tyrkiet. Filmen viser meget empatisk familiens forsøg på at få samlet familien igen og hvordan de desværre møder besværligt bureaukrati og manglende vilje til at hjælpe dem fra både canadisk, dansk og tyrkisk side. Jeg har personligt selv kendskab til en syrisk flygtninge familie der står i en tilsvarende svær og kompliceret situation, så jeg tror desværre ikke at det er et særsyn, som filmen portrætterer.
Songs Of Repression (
) vandt hovedkonkurrencen på Cph Dox. I et idyllisk område i Chile oprettede en tysk religiøs sekt en koloni. Det vidste sig senere at der fandt systematisk børne-misbrug, vold, tortur og mord sted. 120 af sektens medlemmer befinder sig der stadigt efter sektens leder er død for mange år siden, de betragter sig selv som ofre og de lever nu af turisme. Efter sektens leders død afholdte de en tilgivelses ceremoni, hvor formålet var at fortidens synder skulle tilgives og derefter glemmes. Filmen minder en del om The Act Of Killing, men er dog mere langsommelig i tempoet.