Februar - 16 stk.
Pigen Med Nålen (2025)
L.A. Confidential (1997)
Point Blank (2010)
Babygirl (2024)
A Real Pain (2024)
Shoot the Pianist (1960)
Star Trek (2009)
The White Reindeer (1952)
The Age of Innocense (1993)
Taxi Driver (1976)
Gravity (2013)
A Complete Unknown (2024)
Treasure Planet (2002)
Jeanne Dielman, 23, quai du commerce, 1080 Bruxelles (1975)
Maria (2024)
The Social Network (2010)
A Complete Unknown viser, at en af mine favorit-aversioner, Timothee Chalamet, faktisk er en dygtig skuespiller, han skal bare have det rigtige materiale. Han er emo-agtig på den helt rigtige måde, støttet godt af især Edward Norton, og Mangold formår at gøre filmen til et portræt af en brydningstid. Me like.
Et par dage før var der lejlighed til en dobbelt feature med kvindelige hovedroller.
Maria, om operadivaen Maria Callas, har en glimrende skuespilsdiva, Angelina Jolie, i hovedrollen, og den leger fint med effekten af hendes misbrugsproblemer. Pablo Larraín har åbenbart lavet en karriere ud af portrætfilm om store kvindelige personligheder, og som med Jackie savner jeg lidt vildskab og lidt mindre smagfuldhed.
Lige bagefter var det tid (!!) til
Jeanne Dielmann... - og selv om Sight & Sound nu mener, at det er verdens bedste film, og selv om det er for nemt at råbe "kejserens nye klæder", så er det svært at komme uden om, at 3½ time er alt for meget af det gode. Jo, den monumentale spilletid er en del af filmens pointe, ligeså at mange scener er som at se maling tørre, men....
I get it already. Den kan helt sikker noget, Men en time mindre havde ikke gjort budskabet mere utydeligt.
Babygirl lovede godt med en stærk trailer, men der er ikke så meget at komme efter, ud over pointen, at veltrimmede, botox'ede kvinder i slut-50'erne gerne må have et sexliv på det store lærred (igen).
A Real Pain var til gengæld en fornøjelse - Jesse Eisenberg spiller ved første øjekast sig selv, mens øretæveindbydende Cieran Culkin giver den gas i den anden bærende rolle. Filmen formår med et skarpt manus at fortælle både en stor og en lille historie og ubesværet at jonglere de to dele.
Pigen Med Nålen var udmærket. Superflot filmet, og tidsbilledet virker rigtigt godt ramt. Vic Carmen i hovedrollen siger mig ikke så meget, og det er helt klart Trine Dyrholms karakter, og alt det der foregår omkring hende, der bærer filmen. Så de første ~20 minutter fungerer ikke så godt.
Måneden blev afrundet med mesterværkerne
Taxi Driver (i en Scorsese double feature med
Age of Innocense) og
L.A. Confidential - åh mand, hvor jeg savner, at Hollywood laver denne type film, hvor der er både talent og budget til stede.
Og sidst, men ikke mindst den bedste finske rensdyr-vampyr-film, jeg har set i år,
The White Reindeer.
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
+ 
Instruktøren var til stede til en vældigt underholdende Q&A bagefter, og vi mange fremmødte nørder fik straks ekspederet manden ind på byens bedste brætspilscafé.