DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 15:36

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 116 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 58 Næste
Forfatter besked
Indlæg: man feb 01, 2021 18:02 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Jeg har godt nok haft meget tid, sjovt nok, til at se tv-serier og film her i januar. Here goes:

Citat:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Captain America: The Winter Soldier :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: Thor: The Dark World :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Iron Man 3 :disneyplus:

Marvel Phase 2^

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: The Avengers :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Captain America: The First Avenger :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Thor :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: Iron Man 2 :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: The Incredible Hulk :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Iron Man :disneyplus:

Marvel Phase 1 ^

Januar

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Tenet :itunes:
:starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: Vivarium :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: We Need to Talk About Kevin :yousee:

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Serier

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Cobra Kai (Sæson 1) :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: The Queen (Sæson 3) :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Jurassic World: Camp Cretaceous (sæson 1) :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: The Bonding (sæson 1) :netflix:



Som man vil kunne se, er jeg i gang med at se alle Marvel-filmene igen. Dette af to årsager: For det første blev jeg lige så glad som Inger Støjberg er det for indvandringstramningskager, da WandaVision startede her for et par uger siden på DisneyPlus. Denne blændende serie gav mig et tiltrængt superheltefix, som er aldeles nødvendigt i en tid, hvor sygdom, tvangslukninger, despotiske præsidenter og mørke omringer en. For det andet er de første film allerede nu så gamle, at jeg dårligt kunne huske dem og deres handling. Rebecca Hall er med i Iron Man 3. Kunne jeg huske det? Nej. Kunne jeg huske, at flere forskellige skuespillere har spillet Howard Stark, Tony Starks far? Nej. Kunne jeg huske, at før Don Cheadle blev Jim Rhodey Rhodes (Warmachine), så blev den rolle spillet af Terrence Howard? Nej. Med andre ord: Jeg huskede ikke detaljerne så godt.

Enter Marvel Cinematic Universe, et univers, som både forsøger at være alvorligt og fjollet på en gang, og som giver superheltepassionerede personer som mig selv glæde gang på gang, mens andre, mindre spandex-dragt-glade anmeldere og filmentusiaster klager over deres repetitive natur. Nuvel, sådan er det nu engang. Og jeg forstår jer, I superheltefilmshadende folk, for der er ingen tvivl om, at særligt Phase One af MCU er noget værre hø.

Jo, den første Iron Man er faktisk ret god. Historien om den penge- og kvindeglade milliardærarving, der sælger våben til onde regimer og får ondt i sjælen, så han vender sig mod sine egne, er faktisk en ret god historie. Dette mestendels, fordi store dele af Iron Man er relativt teknologi- og superheltefattigt, så der faktisk bliver en hel menneskelig fortælling ud af det. Da vi til sidst rammer Iron Mans tilblivelse kammer historien helt over, og filmen mister dele af dens charme. Det tager dog ikke det mindste væk fra, at Stark er blændende, nærmest til perfektion kropsliggjort af Robert Downey Jr. Sikke en præstation.

The Incredible Hulk er noget trist, humorløst jammer, hvor Edward Norton er tynd som et siv, ser trist ud hele filmen igennem og generelt udstråler så meget tristesse, at man sådan lidt håber, at Shield lykkedes med at nakken ham. Kemien mellem Liv Tyler og Norton er ca. lige fantastisk som vand og olie, og skurken Abomination er simpelthen så grim, dum og larmende, at da han og Hulk ender i et stort rabalder til sidst, der tjekkede jeg tidlinjen for at se, hvornår end-credits ville komme og redde mig fra mere Edward Norton. Hvad er der i øvrigt med ham. Er han overhovedet god i andet end American Pyscho? Han udstråler arrogant nar i lidt for mange film efter min smag...

Iron Man 2 er noget lort, men mindre lort end The Incredible Hulk. Dels er Stark stadig godt spillet af Downey Jr, og dels begynder romancen mellem Stark og Pepper Potts (Gwyneth Paltrow) endelig at fungere. Til gengæld er skurkene, en eller anden russer spillet uhjælpeligt af det Smadrede Ansigt, aka Mickey Rourke og rigmandskonkurrent-fjenden Justin Hammer (Sam Rockwell) begge to så elendige skurke, at det er svært for alvor at tage dem alvorligt. Heldigvis får vi lov til at se Rhodey blive til War Machine, og her er jeg bare nødt til at sige, at rent uniformsmæssigt, så er War Machine altså lidt federe end Iron Man. Scarlett Johansson dukker også op som Black Widow, dog er hun i denne film vist mest en visuel distraktion for Stark, som jo hurtigt lærer, at hende Natasha Romanoff ikke bare er super hot (for jo, dét er Scarlett i denne film), men hun er også dødsensfarlig og en meget farlig modstander, hvis man skulle komme på den forkerte side af hende.

Thor er en udmærket film. Pludselig går vi fra teknologi og fejlslagne robotter til Lord of the Rings med laser. Chris Hemsworth som Thor er nogenlunde, men ikke helt komfortabel i Kenneth Branags film, der sender Thor ned på Jorden for at lære at blive ydmyg, mens Loki (spillet suverænt af Tom Hiddleston) overtager Asgård. Hemsworths komiske timing som Thor er der ikke helt endnu, men til gengæld fungerer han glimrende sammen med Natalie Portmans Jane Foster, hvis forhold til Thor er noget bedre end Portmans forhold til Hayden Christensen i et andet Disney-franchise. At vi så også får Rene Russo, Anthony Hopkins, Stellan Skarsgaard og Idris Elba at se, giver franchisen et ganske fint pift. Jeg kan dog godt forstå, hvis man har undret sig over, hvordan fantasy skulle fungere sammen med Iron Man og Hulk. Fin cameo fra Hawkeye (Jeremy Renner) i filmen. Vi manglede dog lige en...

Cap America: The First Avenger er en fin historiefortælling om svæklingen Steve Rogers, der gerne vil tjene USA under anden verdenskrig og kommer til det, da han bliver udsat for et superserum, der forvandler ham fra at ligne 12-årig dreng med knogleskørhed til en af de satans irriterende typer, der i 2000'erne lever og ånder for at dyrke og snakke om crossfit. Er du sunshine, hvor er Chris Evans überbuff i den rolle. Han er til gengæld også vildt god som Rogers, der skal bekæmpe den sande nazitrussel, nemlig den rødhovede naziskurke Red Skull (Hugo Weaving). Rogers er super god og han flankeres egentlig mesterligt af Peggy Carter (Haley Atwell), som desværre aldrig får lov til at være andet end en super sej love interest. Godt hun fik sin egen serie senere...

Men så kom The Avengers! Og The Avengers er den film, der endegyldigt reddede MCU fra at blive en fesen omgang snotgrød! For da man endelig satte Iron Man, Hulk, Thor, Captain America, Hawkeye og Black Widow sammen i samme film, lod dem interagere og arbejde med hinanden, så fik man endelig et Avengers-franchise, der virkede. Så fik man endelig fornemmelsen af, at det her helteunivers kunne blive noget rigtigt godt. Første del går ud på at finde ud af, hvilken trussel Loki udgør for Jorden, mens de forskellige helte lærer hinanden at kende og bliver rygende uvenner, da der er lidt for mange alfaer til stede end hvad godt er. Da der så pludselig sker noget, der får dem alle til at indse, at de må stå sammen
[Vis Spoiler]
den røde snor mellem alle film, Shield Agent Clark Coulson, som de alle kender, bliver dræbt af Loki
rykker The Avengers sammen, og sammen udfordrer de den udenjordiske trussel, The Chitaurians, som invaderer New York og dermed gør det synlig for enhver, at The Avengers er en livsnødvendig og nødvendig brik i opretholdelsen af fred på Jord. Super film. Meget sjov, fedt at se de forskellige helte sammen - særligt Thor vs Hulk er sjovt at se.

Jeg er i gang med MCU Phase Two nu, men jeg er kun halvvejs, og jeg tror alligevel ikke andre end jeg selv læser med nu, så jeg venter med flere ord... :)

Nok Marvel for denne gang... jeg når slet ikke at nævne mere nu her, bortset fra at jeg ikke fattede ret meget af Tenet, så det var lidt spild af tid, mens We Need to Talk About Kevin er en af de ondeste og mest opkastfremkaldende film, jeg har set i mange år. Blændende og hjerteskærende historie. Den sidder stadig rigtigt dybt i mig.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: tirs feb 02, 2021 12:48 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Mike Haggar skrev:
[...]

Nok Marvel for denne gang... jeg når slet ikke at nævne mere nu her, bortset fra at jeg ikke fattede ret meget af Tenet, så det var lidt spild af tid, mens We Need to Talk About Kevin er en af de ondeste og mest opkastfremkaldende film, jeg har set i mange år. Blændende og hjerteskærende historie. Den sidder stadig rigtigt dybt i mig.


Som du sikkert ved, er jeg en af superheltefilm-skeptikerne. Jeg har aktivt fravalgt dem, men.... 8)

En eller anden gang, når mine unger er store nok til det, napper jeg nok også hele Marvel-serien, for deres skyld... Det er jo blevet voldsomt nemt nu, hvor det hele er tilgængeligt på Disney+.

We Need to Talk About Kevin er en film jeg har taget tilløb til, at se mindst 3-4 gange, men endnu er det ikke lykkedes, men nu LOVER JEG højt og helligt, at det bliver snart! Tak for påmindelsen - 6 stjerner er godt nok svært sidde overhørig.

Tenet... Tjah! Tror den vinder lidt ekstra på det store lærred, men ellers var den undervældende.

Fortæl noget mere om Vivarium... 1 stjerne? :shock: Jeg har den lined up på min Filmstriben-kø, men det vil jeg da nu genoverveje.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tirs feb 02, 2021 14:32 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
DeathPosture skrev:
We Need to Talk About Kevin er en film jeg har taget tilløb til, at se mindst 3-4 gange, men endnu er det ikke lykkedes, men nu LOVER JEG højt og helligt, at det bliver snart! Tak for påmindelsen - 6 stjerner er godt nok svært sidde overhørig.


Sjældent har jeg reageret så meget på en film. Jeg ville egentlig gerne have skrevet mere, men jeg følte, jeg allerede havde skrevet en stil. For mig fungerer We Need to Talk About Kevin fremragende, fordi skuespillerne fuldstændig lever ind i den vanvittige tragedie, der udspiller sig i det øjeblik, Kevin undfanges. For Kevin er født psykopat. Fuldstændig ligeglad med sin mor og far - og dybt manipulerende hele sin opvækst igennem. Imelda Staunton som Kevins mor er fuldstændig smadret af den ubehjælpelige oplevelse hun får af at være mor til en psykopatisk dreng, mens Kevins far (en lidt malplaceret John C. Reilly) lukker øjnene for de ting, der foregår omkring ham. Ezra Miller i den voksne version af Kevin er blændende. Han er simpelthen en skummel, skummel knægt/ung mand, som jeg ikke har lyst til hverken at snakke med eller være i sammen rum med. Så godt spiller han her.

Citat:
Tenet... Tjah! Tror den vinder lidt ekstra på det store lærred, men ellers var den undervældende.


Du har nok ret. En stor skærm ville absolut hjælpe på den visuelle oplevelse, men filmen var svær at forstå og skal sikkert ses flere gange, før den giver helt mening. Jeg mistede allerede lysten til at se videre efter første visning. Nolan har været god, men her rammer han ved siden af skiven hos mig.

Jeg havde det også rigtigt svært ved tempoet. Nogle gange går filmen SÅ langsomt, at jeg havde svært ved at holde koncentrationen. Det er jeg glad for, at jeg ikke betalte 120+ kr. for at se.

Citat:
Fortæl noget mere om Vivarium... 1 stjerne? :shock: Jeg har den lined up på min Filmstriben-kø, men det vil jeg da nu genoverveje.


Gerne. Vivarium har intet payoff. Jeg forstår overhovedet ikke, hvad filmen vil. Slutningen er åbenlys halvvejs igennem filmen. Det er en meget ligegyldig film, der intet vil. Jeg vil helst ikke sige for meget om den, men jeg fandt ingen substans i den film. For mig er den mest af alt noget ligegyldigt nonsens, som måske kunne have været interessant med nogle andre plotmæssige valg, men desværre udvikler filmen sig sådan, at det er svært at finde ud af, hvad filmen overhovedet vil fortælle. Jeg var meget undervældet, da filmen var ovre.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: tirs feb 02, 2021 16:51 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
@DP: Jeg var heller ikke 100% solgt på Zodiac dengang, men jeg tror, at min filmsmag har udviklet sig en del siden, og både teknisk og skuespilmæssigt er det virkeligt en tour de force. Det er meget forfriskende, at den handler om så meget andet end seriemordere. Fincher har virkelig styr på sit filmsprog.

Og nu vi taler Fincher:
@Pjalte: Sæt lidt ord på Mank - jeg synes, at den var bedre end fire stjerner :) Men indrømmet, det er en meget nørdet film.
Og fedt, at du kunne lide Five Came Back. Superlækkert produceret og meget interessant.

@Mike:
Imponerende gennemgang af MCU fase 1! Jeg læser troligt med, mest ud fra en betragtning om, at jeg ikke har noget større behov for at se eller gense de fleste af dem. Særligt ikke de to første Thor-film - gensynet med nr. 3 her i weekenden var dog positivt nok :) Jeg husker stadig, da traileren til Iron Man blev vist i Imperial første gang, og der lød sådan lidt let fnisen rundt omkring. Men filmen var bedre end sin fjogede trailer og bedre end sine efterfølgere. Og ja, Incredible Hulk er bare Incredibly Kedelig :D Captain America: TFA starter fint, selv om Joe Johnston er en lidt anonym instruktør. Desværre synes jeg, at den sidste tredjedel kører ret meget af sporet. Til gengæld er Winter Soldier nok den bedste af de film, jeg har set i Fase 2.
Skriv endelig om resten :D

Og også tak for advarslen om Vivarium herfra. Den var også på min watchlist.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors feb 04, 2021 11:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Mht. Zodiac:

Fedt, at du er modtagelig over for at se Zodiac igen, DP, for den kan altså noget.

Jeg elskede Zodiac, da jeg så den i biografen, og da jeg genså den for et par år siden, følte jeg stadig, at den kan noget. Filmen føles tung og ond, men samtidig med et spændende aspekt af opklaringsarbejde, der aldrig rigtig lykkes. Brilliant skuespil og fed slutning. Man kan godt forstå, hvorfor Fincher også fik idéen til at lave Mindhunter, for den er meget i samme ånd.

Buck:

Tusind tak for ordene! Så fortsætter jeg da. Du har helt ret omkring Cap America: TFA. Tredje del af den kammer alt for meget over, og det er dens store problem, for de første 2/3 er faktisk ret interessante. Så er det heldigt, at The Winter Soldier mere end gør op for det hele, og jeg nød den meget, da jeg genså den i forgårs. :)

Jeg laver en ny rant, når jeg er igennem Phase Two. Jeg mangler stadig The Avengers: Age of Ultron og Ant-Man. Dem napper jeg hen over weekenden og vender tilbage.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: søn feb 07, 2021 21:01 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
DeathPosture skrev:
Pjalte skrev:
Jeg tror, at 2021 bliver mit serie-år på bekostninger af filmene - især hvis nedenstående trend bliver retvisende for resten af 2021 8)

[...]

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: Stranger Things: Sæson 3 :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: The Mandalorian: Sæson 1 :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: The Mandalorian: Sæson 2 :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: The Pacific :bluray:


DeathPosture skrev:
Du starter eddermame også hårdt ud, med nogle af de allerstørste... Jeg er meget enig mht. The Mandalorian, hvor sæson 2 gør det umulige og slår den næsten perfekte sæson 1.
Ja, jeg er vildt imponeret! Jeg havde høje forventninger og særligt sæson 2 smadrede igennem glasloftet! Uha, hvor jeg er klar på det næste :lightsabre:

DeathPosture skrev:
Og Stranger Things holder også et usædvanligt niveau igennem alle 3 sæsoner. Spændende om 4. sæson kan holde dampen oppe.
Ja, jeg var også meget positiv overrasket her - super fed, sjov, flot og stilfuld :thumb:

DeathPosture skrev:
Og Stranger Things holder også et usædvanligt niveau igennem alle 3 sæsoner. Spændende om 4. sæson kan holde Længe siden jeg har set The Pacific, men har ofte tænkt på at det var på tide med et gensyn.
Jamen jeg vil sige, at tager man The Pacific på sine egne præmisser og ikke forventer BoB-2, så er den ganske fin og krigsscenerne giver smæk for skildingerne. Og sjovt at se Rami Malek, før hans Oscar-gennembrud ;)

Pjalte skrev:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Black Mirror: Sæson 2 :netflix:


DeathPosture skrev:
Uh, jeg elsker Black Mirror! Er det første gang du ser det? For i så fald, kan du EDDERMAME godt glæde dig. :shock: :loco: :D :yum:

Jeg har rangeret alle afsnit her og hvis det er hele sæsoner der skal rates, ser det således ud:

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: Black Mirror: Sæson 3 (2016)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: Black Mirror : Sæson 2 (2013)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: Black Mirror: Sæson 4 (2017)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Black Mirror : Sæson 1 (2011)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: Black Mirror: Sæson 5 (2019)

Og den interaktive film Bandersnatch er også fremragende! :thumb:


Jeps, det er første gang med Black Mirror - har et S1 for lang tid siden samt Bandersnatch - men S3 og fremefter bliver første gang (S2 var også første gang) :thumb:

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Indlæg: søn feb 07, 2021 21:03 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Buck Rogers skrev:
Og nu vi taler Fincher:
@Pjalte: Sæt lidt ord på Mank - jeg synes, at den var bedre end fire stjerner :) Men indrømmet, det er en meget nørdet film.
Og fedt, at du kunne lide Five Came Back. Superlækkert produceret og meget interessant.

Jamen Mank var for ustruktureret og "fluffy" til at jeg kunne give den mere. Jeg manglende enten at stemningen syrede endnu mere igennem fra første til sidste minut eller at klimaks byggede sig mere intens op og eksploderede i hovedet på mig 8) Derfor den mere jævne, men stadig gode, rating fra mig.

Five Came Back var da for fed - sådan skærer man en dokumentar over tre afsnit :thumb: :thumb: :thumb:

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Indlæg: ons feb 10, 2021 9:09 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Pjalte skrev:

Five Came Back var da for fed - sådan skærer man en dokumentar over tre afsnit :thumb: :thumb: :thumb:


Five Came Back havde jeg fuldstændig glemt. Havde den på radaren engang, men glemte alt om den igen...

I øvrigt, læste jeg lige det her:

Citat:
On February 9, 2021 Netflix added all of the propaganda movies featured into a new series called Five Came Back: The Reference Films

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: ons feb 10, 2021 9:30 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Uh, fin indsats af Netflix! Dem skal jeg da se et par stykker af :)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man mar 01, 2021 16:49 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Februar (4 serier, 4 sæsoner, 5 film):

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Ghostbusters :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Ghostbuster II :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Godless :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Jurassic World: Camp Cretaceous: Sæson 2 :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Hugo :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: Extremely Loud & Incredibly Close :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Mindhunter: Sæson 1 :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: King Kong (2005) :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: The Last Dance :netflix:

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Indlæg: tirs mar 02, 2021 10:31 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Februar, din kolde måned, der sluttede så varm. Mit gennemslag af februar måned blev Phase 2 af Marvel Cinematic Universe samt enkelte film. Jeg har ikke set så meget på det seneste, selvom tiden er der til det. Here goes:

Citat:
Marvel Phase 2 ^

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Ant-Man :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Avengers: Age of Ultron :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Guardians of the Galaxy :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Captain America: The Winter Soldier :disneyplus:
:starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: Thor: The Dark World :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: Iron Man 3 :disneyplus:


Iron Man 3 starter MCU Phase 2 op. Og her er der så spoiler, hvis man ikke har set denne film.
[Vis Spoiler]
Netop som man med The Avengers har skabt en mesterlig film, der skabte helhed over hele Phase 1, bringer man hurtigt Shane Black ind til at ødelægge det hele, for Shane Black er god til at lave en film som Kiss Kiss Bang Bang, men rigtig dårlig til at eksekvere en MCU-film. Iron Man 3 lavede rabalder blandt fans, da Kevin Feige og co. tog røven på fans ved at introducere en falsk superskurk i Iron Man 3 og lave sig selv en fesen, ildspyende dukkemager bag hele setuppet i Iron Man 3, hvor Robert Downey Jr. allerede virker lidt træt. Iron Man 3 er RDJ på autopilot, hvor han allerede mangler Chris Evans at spille bold med. Tilsæt Gwyneth Paltrow i rollen som den altid tilgivende kvinde på sidelinjen, der også får fem minutters berømmelse, da hun pludselig selv suiter op. Iron Man 3 lider, ligesom de to foregående film, massivt af, at skurken ikke er specielt spændende eller interessant, hvorfor Guy Pearces slatne Aldrich Killan er aldrig interessant, men mest af alt komisk. Og så mangler vi selvfølgelig også lige at nævne, at Iron Man nu pludselig har en hel hær af selvstyrende suits, som flere gange dukker op og gør RDJs Iron Man endnu mere ligegyldig... nej, det er ikke en god film - selvom Ben Kingsley da er meget sjov, på den der pubertære måde.


Endnu værre bliver det i Alan Taylors humorforladte og dystopiske fantasyfortælling Thor: The Dark World. Chris Hemsworth forsøger at være lidt sjov, og Natalie Portman forsøger at bringe lidt liv i rollen som Thors flamme, men det er meget forståeligt, at Christopher Eccleston ikke har meget positivt at fortælle om sin oplevelse med at spille med i Marvel-universet, for hans rolle som svarelveren Malekith er så mørk og trist, at jeg havde drukket en ramme lunkne Slotspilsnere fra grænsen på daglig basis, hvis jeg skulle rende rundt i et halvt år og spille ham elvergnavpotten, som ønsker at finde æteren, som kan skabe mørke i hele universet. Undskyld mig, men er det ikke et svagt plot? I think so. Tom Hiddleston er heldigvis med, og kemien mellem Hemsworth og Hiddleston fungerer blændende, hvilket får filmen til at glide i visse passager. Thor: The Dark World matcher dog The Incredible Hulk i sin uoplagte mangel på ikke bare humor, men også en historie, man gider at investere i sådan for alvor.

... men så brager Captain America: The Winter Soldier ind og føles som om, at man entrerer et helt andet univers. For hvor Iron Man superteknologi og Thors elverfjollerier føles ualmindeligt mismatchet i samme univers, så smider man spionhistorien The Winter Soldier ind som næste kapitel. Her er vi tilbage blandt almindelige dødelige i historien om S.H.I.E.L.Ds forfald, hvor Nick Fury forsvinder og hele fundamentet for The Avengers Initiative bliver trukket væk under verden, mens de onde Hydra står klar til at overtage verdensherredømmet. Sammen med en veloplagt Natasha Romanoff/Black Widow i form af Scarlett Johansson styrer Steve Rogers igennem en verden af korruption og forråelse, mens vi bliver introduceret for The Falcon (Anthony Mackie), der teamer op for at slå Hydra og fange alle de, der står bag. At se selveste Robert Redford dukker op som Senator Alexander Pearce giver The Winter Soldier et højt lag af troværdighed, hvilket ikke bliver mindre af, at Sergent Bucky Barnes eller The Winter Soldier selvfølgelig også dukker op og rusker op i Steve Rogers' fortid. Scarlett, Mackie og Evans er alle virkelig gode sammen, og når en Marvel-historie endelig bruger tid på at skabe en historie, der ikke laver sjov med tegneseriekanon eller som ikke lyder som en fortsættelse på Ringenes Herre, så fungerer det her superheltesetup til UG. Og The Winter Soldier er nok tæt på at være den mest perfekte MCU-film, der ikke har noget med The Avengers i titlen. Super film! Og det var her, vi så, at Russo-brødrene naturligvis skulle tage handsken op i Marvel Phase 3.

Så tager vi til rummet og udvider ligesom universet igen, so to speak. For The Avengers viste med al tydelighed, at onde kræfter ude i rummet ønskede at angribe Jorden. Denne onde magt hedder Thanos, og han optræder som en minimal bifigur i Guardians of the Galaxy; den fuldstændigt tåbeligt sjove rumeventyrsfilm om de fem spøjse kriminelle, der samles for at kæmpe mod Ronan the Accuser (Lee Pace). Den pænt trælse Chris Pratt spiller den lige så pænt trælse Star Lord, Zoe Saldana brager igennem som den dødbringende Gamora, WWE-wrestler Dave Batista overrasker bragt og bringer en suveræn stivnakket humor ind i figuren Drax the Destroyer, mens Vin Diesel og Bradley Cooper uden tvivl morer sig bravt som det talende træ Groot og ja, den talende vaskebjørn Rocket Racoon i denne film, hvor de fem uvilligt må rykke sammen for at sikre universets overlevelse, da Ronan og hans håndlangere finder en Infinity Stone (som senere bliver meget vigtige for hele MCU-setuppet), og Ronan pludselig truet freden ude i rummet. Sammen må de bekæmpe Ronan og co. Guardians of the Galaxy er i virkeligheden første gang, hvor MCU opdager, at man godt kan fortælle en meget seriøs historie og samtidig smørre den ind i et tykt lag af humor. Dave Batista er noget af det allersjoveste som stenansigtet Drax, der er hamrende usjov i sig selv, men sjov pga. alle de ting, han ikke forstår. Coopers stemme er perfekt til Rocket Racoon, som er en god fyr bag alt sit praleri og selvoppumpethed (han er jo i bund og grund bare en lille vaskebjørn, der er glad for kanoner), og Groot er noget af det mest fantastiske, som Marvel har skabt. Et levende, selvgenererende træ, der kun kan sige sit eget navn. Alligevel giver Diesel Groot masser af liv, når han ytrer I Am Groot på mange forskellige måder. Selv trælse Chris Pratt er god som Star Lord, for Star Lord er vist tiltænkt at skulle både være helt, antihelt og generelt pænt irriterende, så på den måde har de valgt helt rigtigt... Guardians of the Galaxy tager, hos mig, prisen for at være en af de to sjoveste og mest underholdende film i MCU til dato.

Tilbage på Jorden skal The Avengers samles igen. Tony Stark har smadret så mange ting, at han nu vil skabe en AI, der skal overtage superheltenes roller, og gøre ham selv overflødig. Han skaber AI'en Ultron, som på 0,5 beslutter sig for, at alt liv skal ødelægges, så robotter kan styre verden. James Spader lægger stemme til den onde og skruppelløse Ultron, der skaber konflikter mellem de forskellige medlemmer af The Avengers og som sender dem på flugt. Her introduceres vi meget mere for Hawkeye og Hawkeyes familie, hvilket er med til at skabe en helt anden dimension i superheltefortællingen: Man kan faktisk godt være helt og have et liv ved siden af. Thor tager samtidig ud for at finde ud af mere om The Infinity Stones, hvis eksistens han er blevet mere klar over, så vi har lidt forskellige temaer i gang. Spader har en fest som Ultron og må være en af de bedste castings i MCU til dato efter Downey Jr, Evans og Scarlett. Til gengæld kæmper Joss Whedon med at få
historien til at hænge sammen - og Ultrons lidt for hurtige udvikling fra hjælpende AI til udslettende krigsrobot går ærligt talt lidt for hurtigt. Det værende sagt er Age of Ultron er rigtig fin historie, som nok bedre giver mening, når man kender de efterfølgende historier. Elizabeth Olsens Wanda Maximoff, Aaron Taylor-Johnsons Pietro Maximoff og Paul Bettanys The Vision bliver alle introduceret i dette kapitel, og selvom det er drønærgerligt, at Pietro Maximoff er det kortest levende medlem af The Avengers, er han nu ganske god i rollen, mens Elizabeth Olsen virkelige overraskede mig, da jeg dårligt kendte hende dengang, for hun spiller ret godt i rollen som Wanda Maximoff, der i Marvel-universet også er kendt som The Scarlet Witch, en af de allerstærkeste figurer i Marvel-universet. Hendes skrøbelighed og blinde tro på Hydra og Ultron bliver vendt i filmen, og det er utroligt positivt, at også Wanda får lov til at spille med. Filmens store fest er dog Paul Bettanys The Vision, som godt nok ikke er med, før der er en del tid af filmen, men som fra første sekund elsker at skifte fra at være Jarvis til at være The Vision. The Vision er hamrende umiddelbart, for han er jo også en AI, men han er til gengæld en god AI, og han er sjov. Meget sjov. Age of Ultron kunne have været bedre udført, men i modsætning til andre film i MCU har Age of Ultron groet på mig, siden jeg så den første gang. Dengang var jeg skuffet. Nu er jeg bare glad for, at den gav mig Spader, Bettany og Elizabeth Olsen, som de helt rigtige tilføjelser rent figurmæssigt til MCU. Og man aner nu rifterne mellem Steve Rogers og Tony Stark, som får betydning fremover.

Rosinen i pølseenden er den tossede Ant Man om indbrudstyven Scott Lang, der bliver den mikroskopiske superhelt Ant Man. Ant Man er, i tegneseriekanon, et af de oprindelige medlemmer af The Avengers, så det undrede mig noget i sin tid, at man ventede med at introducere ham. At man så derudover valgte at fokusere på Scott Lang, og ikke Hank Pym, i rollen, undrede mig endnu mere, men det giver mening, når man ser filmen. Michael Douglas' Hank Pym er nemlig manden, der lokker Scott Lang til at iføre sit Ant-Man-kostumet, som ikke bare kan gøre Ant-Man lille, men som også giver ham evner til at kontrollere alle typer myrer. Det kommer der en masse sjov ud af i Ant-Man, hvor Scott Lang (mesterligt spillet af Paul Rudd) skal stoppe den onde Darren Cross (Corey Stoll) fra at frigive den farlige Yellowjacket-teknologi til Hydra og andre skruppelløse typer. Ant-Man virker som udgangspunkt lidt isoleret fra resten af MCU, præcis som Guardians of the Galaxy på sin vis gør det, men med den undtagelse, at Ant-Man faktisk trænger ind hos The Avengers og stjæler noget, mens Anthony Mackies The Falcon forsøger at fange ham. En sjov lille forbindelse mellem film og univers. Ant-Man er ret sjov, for Edgar Wrights film har mange fine bifigurer og en hyggelig historie, som er farlig, men også ret underspillet. Paul Rudd trives overraskende godt i rollen som den lille minihelt og hans had-kærlighedsforhold til Hank Pyms surmulende datter, Hope (Evangeline Lilly) fungerer også ret godt. For mig er Ant-Man et fint kapitel i MCU, da vi introduceres for endnu et aspekt af MCU, nemlig den subatomare verden, hvor tid og sted opløses og man kan forsvinde... En rigtig fin slutning på Phase 2, men Darren Cross/Yellowjacket som skurk er sgu ærligt talt lidt fesen... det må siges. Muligvis en af de allersvageste, men dog ingen Guy Pearce-skurk eller Svarelver-emo-type! Trods alt!

... ellers har jeg ikke set så meget andet. Flora & Ulysses er også en superheltefilm, men om et egern med superkræfter. Det er en tosset, men hyggelig film på Disneyplus. Congo er noget argt lort, der mere eller mindre pisser på Afrika, og John Carpenter's Vampires på Netflix var sjov camp, mest af alt fordi James Brooks' højtsiddende bukser presser så meget testosteron ud af ham, at han bærer filmen blændende. Daniel Baldwins sidekick er også ret cool og sammen får de sgu brændt nok testosteron nok til at have kunne starte en atomkrig. Sjov film, men klart den dårligste Carpenter-film, jeg har set. Og jeg har faktisk set de fleste.

Nu er det marts, hvor MCU Phase 3 venter... og måske lidt flere film uden for MCU. :D

Citat:
Februar

:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: Congo :prime:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: John Carpenter's Vampires :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: John Was Trying to Contact Aliens :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Flora & Ulysses :disneyplus:

_________________
Må DAHF altid bestå!


Senest rettet af Mike Haggar man mar 08, 2021 12:20, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: tirs mar 02, 2021 12:52 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
DeathPosture skrev:
FEBRUAR:

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: News of the World (2020) :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: Tonari no Totoro (My Neighbor Totoro) (1988) :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: The Incredibles (2004) :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Incredibles 2 (2018) :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: Tangled (2010) :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: Pooh's Heffalump Movie (2005) :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: :starempty: Scoob! (2020) :hbo:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: Legend of the Guardians: The Owls of Ga'Hoole (2010) :viaplay:
:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: The Lady and the Dale : Sæson 1 (docu) (2021) :hbo:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Night Stalker: The Hunt for a Serial Killer : Sæson 1 (docu) (2021) :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Kængurumysteriet : Sæson 1 (docu) (2021) :drtv:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Laurel Canyon : Sæson 1 (docu) (2021) :drtv:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: The Boys : Sæson 1 (2019) :amazonvideo:



Kan det ses på min liste, at jeg har holdt vinterferie med ungerne? 8)

Billede Billede
Ja, det er blevet til en hel del familieunderholdning, men det er nu også så hyggeligt at (gen)se mange af klassikerne med ungerne, som nu er hhv. 5 og 8 år. Bedst var Totoro (som altid), men især Tangled var jeg også ret glad for. Og hold da op, hvor er Legend of the Guardians: The Owls of Ga'Hoole bare en utrolig flot, episk film, og det blivet et tie imellem de to for månedens højdepunkt på animation.

Billede
Der blev også pløjet dokumentarer, og især Netflix' gennemgang af Night Stalker-sagen var et forfriskende pust til en ellers lidt stilstående true crime-genre. Og så var jeg voldsomt godt underholdt af de gode historier og endnu bedre musik i den fremragende Laurel Canyon-musikdokumentar. Stor anbefaling herfra! Til gengæld har jeg sjældent kedet mig så meget, som jeg gjorde til HBOs The Lady And The Dale som gjorde det meget klart, at der trods alt, findes grænser for hvilke emner jeg gider bruge +4 timer på at pløje igennem.

Billede
På filmfronten var jeg, heldigvis, enormt grebet af Tom Hank i rollen som omrejsende nyhedsoplæser i Paul Greengrass' fremragende western News of the World. Kæmpe karakterdrevet slowburner.

Billede
Men alt ovenstående blegner i forhold til månedens sande højdepunkt som var The Boys sæson 1 på Amazon Prime! Min homie havde længe ævlet om denne serie, og jeg havde bare afskrevet den med et "nej tak, jeg lider af superhelte-forstoppelse, så jeg gider ikke se noget med superhelte!". Men han blev ved, og til sidst invilgede jeg i, at se de første 2 afsnit for at lukke munden på ham... og igen blev jeg fuldstændig BLOWN AWAY. Hold nu kæft hvor er det en fremragende serie. Det er rart at se en serie der ikke er bange for, at fornærme nogen, og køre den sorte, sorte humor HELT ud. En kvinde der smadrer en mands skull med røven, imens han er ved at rimme hende... Og en liderlig delfin der flyver ud igennem forruden på en varevogn og bliver kørt over af en lastbil... Det er fandme good shit! Og så er soundtracket eddermame lækkert med vel-kuraterede gamle numre fra alle mulige forskellige genrer. Det er virkeligt solidt og jeg er straks gået i gang med næste sæson.

Alt i alt, en fremragende måned!

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tirs mar 02, 2021 12:58 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Mike Haggar skrev:
Citat:
Marvel Phase 2 ^


Citat:
Februar

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Flora & Ulysses :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Flora & Ulysses :disneyplus:


Mike, jeg vender retur til dit fine skriv omkring Marvel, når jeg engang skal se filmene med mine drenge. Så tak for at skrive dem!

Men... Fortæl noget mere om Flora & Ulysses!?

Har du virkeligt set den to gange?

Jeg havde afskrevet den som noget værre straigth-to-stream junk, og fik da også en voldsomt tommelfinger nedad fra en familiefar jeg kender, der havde overgivet sig, og set den med ungerne... Men måske den alligevel kan noget...?

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tors mar 04, 2021 15:02 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
DeathPosture skrev:
Mike Haggar skrev:
Citat:
Marvel Phase 2 ^


Citat:
Februar

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Flora & Ulysses :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Flora & Ulysses :disneyplus:


Mike, jeg vender retur til dit fine skriv omkring Marvel, når jeg engang skal se filmene med mine drenge. Så tak for at skrive dem!

Men... Fortæl noget mere om Flora & Ulysses!?

Har du virkeligt set den to gange?

Jeg havde afskrevet den som noget værre straigth-to-stream junk, og fik da også en voldsomt tommelfinger nedad fra en familiefar jeg kender, der havde overgivet sig, og set den med ungerne... Men måske den alligevel kan noget...?


Hahaha, nej, jeg har sgu lavet en copy-paste-fejl. Godt spottet. Jeg retter til.

Flora & Ulysses er virkelig sød, og det mener jeg på den helt rigtige måde. Har man unger eller en barnlig sjæl, så er det en skøn historie om en ulykkelig familiesituation, hvor emner som depression, skilsmisse, braste drømme og barndommens gåpåmod bliver behandlet virkelig godt, pakket ind i en sjov historie om et egern, der pludselig bliver superhelt. Filmen er visse steder lidt tåbelig, men vi elskede den begge - og vi har desværre ikke unger endnu, men elskede den alligevel.

Disclaimer: Det her er ikke Pixar, men det er en fin film, så forvent ingen Soul eller Up.

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: fre mar 05, 2021 16:36 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Februar
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Wargames (1983) :google:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: The King of Comedy (1982) :mubi:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: Parasite (2019) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: Chihiro og Heksene (2001) :dvd:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: The Navigator (1924) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Edge of Tomorrow (2014) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Much Ado About Nothing (1993) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Before Midnight (2013) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: Indiana Jones and the Last Crusade (1989) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: 24 Hour Party People (2002) :mubi:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: The Trip (2010) :mubi:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Perfect Strangers (2016) :filmstriben:
:starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: :starempty: Frozen II (2019) :disneyplus:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: The Manchurian Candidate (1962) :bluray:

Februar blev måneden, hvor jeg endelig fik taget hul på mit Mubi-abonnement, og dermed kunne sætte kryds ved to Michael Winterbottom/Steve Coogan-film. 24 Hour Party People starter skidegodt og taber lidt damp undervejs, mens The Trip er tør, britisk humor, når det er bedst - det er dog ret tydeligt, at det oprindeligt ikke er tænkt som en film. The King of Comedy er fin satire, men de Niros hovedperson skifter lidt vel meget personlighed undervejs.

Det var hidtil lykkedes mig at undgå Frozen II, og hvordan så spinkel en historie (med, indrømmet, flot animation) kan sælge så mange billetter, er mig lidt en gåde. Perfect Strangers er en supersjov idé, men jeg havde nok håbet på en smule mere af manuskriptet.

På gensynsfronten stod den bl.a. på John Frankenheimers fremragende The Manchurian Candidate, Parasite (inkl intro og Q&A via Cinemateket) og go'e, gamle Wargames. Min knægt i 6. havde fået til opgave at spille computer- og brætspil plus se film om stormagter, så denne her virkede som et oplagt valg. Den er lidt fjollet sine steder, men den fungerer sgu stadig ret godt, og vi var godt underholdt begge to.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 116 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 58 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 44 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team