DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 11:43

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 61 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 Næste
Forfatter besked
Indlæg: ons apr 28, 2021 9:53 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Michael W. skrev:
Jeg var ikke specielt vild med Chicago 7. Det er da en god film, men jeg synes bare ikke den er særlig mindeværdig på nogen måde. Jeg er stor fan af Sacha Baron Cohen, men jeg forstår overhovedet ikke at det er ham der har fået priserne for den. I min bog er både Frank Langella, Eddie Redmayne og især Mark Rylance (som Buck også er inde på) meget bedre og fortjente langt mere f.eks. en Oscarnominering som Cohen fik.

Ang. Ma Rainey's Black Bottom, så er jeg anderledes positiv overfor den :) Den er helt klart i min top 10 for 2020. Jeg havde gerne set at Chadwick Boseman havde "fået" Oscaren, for han er helt eminent, men jeg kan ikke klage over at Anthony Hopkins nu har to Oscars (selvom jeg ikke har set The Father endnu).

Helt fair med C7 (ikke at forveksle med T2, F9 eller andet :D ). Jeg ved ikke, om folk er faldet på halen over, at SBC faktisk kan spille andet end komedie. Han gør det udmærket, men det er ikke ham, der bærer filmen.

Senere i dag prøver jeg at få lavet en opsummering af de wannabes og vindere, jeg har set de seneste dage. Men mht. Boseman - det er tragisk, at han døde så tidligt. Men at høre det her ramaskrig over, at han ikke vandt, det er for bizart. Han er sort, og han døde ung, derfor burde han få en Oscar - frem for at give den til en gammel, hvid mand. Hvor mange har mon set The Father og kan sige, at Hopkins ikke fortjente at vinde? :)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: søn maj 02, 2021 11:53 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Nå, nu har jeg udskudt det alt for længe, så det bliver bare til det ultrakorte Oscar-film-jeg-ikke-nåede-at-anmelde-rundown:
Billede Billede Billede Billede

Sound of Metal (Darius Marder, 2019) er en vildt originalt fortalt historie om en punkmusiker, der mister hørelsen og prøver at genfinde sig selv. Riz Ahmed er fantastisk i hovedrollen, og filmen formår i særklasse at komme under huden på ham - både på scenen og da han lander i terapi. Varmt anbefalet.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Ma Rainey's Black Bottom (George C. Wolfe, 2020) hiver sine point hjem på flotte kostumer og en stærk Chadwick Boseman i sin sidste rolle. Men ellers er det sgu en noget søvndyssende omgang om en flok musikere, der småskændes under en pladeindspilning i 1920'ernes USA. Filmen vil meget gerne sige en masse om racisme og forskelsbehandling, men det er alt for åbenlyst udført, tydeligvis et teaterstykke, og jeg kedede mig jævnt over dialogen, der smider "the n-word" ind i hver 2. sætning.
:starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: :starempty:

Judas and the Black Messiah (Shaka King, 2021) er et companion piece til Trial of the Chicago 7, selv om den stilistisk kører i en helt anden retning. Det er portrættet af en småforbryder, der bliver snuppet af FBI og bliver lokket til at være undercoveragent i Black Panthers. Daniel Kayuula og LaKeith Stanfield gør det godt i de to hovedroller, men manuskriptet graver ikke nok i deres relation, og titlen peger også på, at King har haft meget store ambitioner, som han ikke helt kan indfri.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

My Octopus Teacher (James Reed, Pippa Ehrlich, 2020) er en vanvittigt flot, tankevækkende og også lettere absurd dokumentar om en mand og hans meget tætte forhold til en enkelt blæksprutte. Det kræver noget særligt at bruge de fleste af sine vågne timer hver dag i det meste af et år på at tænke på eller helst dykke ned til et bestemt bløddyr. Men der er en mening med galskaben, og selv om vores hovedperson (ikke sprutten), Craig Foster, ind imellem virker som en, der er ude på et skråplan, kan man ikke undlade at få en kæmpe respekt for hans projekt.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons maj 05, 2021 9:19 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

Rakka (2017) :youtube:

Nu bliver jeg simpelthen lige nødt til, at smide en bonafide anbefaling af noget så obskurt som en post-apokalyptisk kortfilm der ligger gratis tilgængeligt:youtube:

Det er Neill Blomkamps fuldstændig vanvittige dystopi Rakka som i den grad tog røven på mig! En helt amazing, gennemført, stemningsfyldt og atmosfærisk high concept-film. Som et afsnit af Black Mirror på speed x 1000 blandet med vanvittige alien invasion-vibes.

Sigourney Weaver i en af hovedrollerne gør det godt overfor nogle seriøst ubehagelige CGI-typer. Visuelt er den voldsomt imponerende. Det er synd, at det kun er en kortfilm, for konceptet holder 100% vand og kunne have blevet en fremragende film eller tv-serie.

Tjek den! Det kan blive de be bedste 22 minutter du kommer til, at bruge i dag!

Fuldt hus herfra!

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: ons maj 05, 2021 10:39 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

Possessor (2020) :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

"Just think, one day your wife is cleaning the cat litter and she gets a worm in her, and that worm ends up in her brain. The next thing that happens is she gets an idea in there, too. And it's hard to say whether that idea is really hers or it's just the worm. And it makes her do certain things. Predator things. Eventually, you realize that she isn't the same person anymore. She's not the person that she used to be. It's gotta make you wonder, whether you're really married to her... or married to the worm."

'Possessor følger en agent, der arbejder for en hemmeligholdt organisation, der bruger hjerneimplantat-teknologi til at bebo andre menneskers kroppe – for i sidste ende at få dem til at begå mord for højt-betalende klienter'.

Brandon Cronenberg, søn af body-horrormesteren David Cronenberg kan eddermame lave film der lever op til farmands oeuvre :shock: og har med Possessor lavet en fremragende sci-fi body-horror nyklassiker.

Possessor er et vanvittigt ride med uncut, grafisk udpenslet gore og vanvittige drømmesekvenser der krydsklipper imellem fantasi og virkelighed, hypervold og kærlighed, sex og familieminder, psykologisk terror og corporate conspiracies. Alt sammen pakket ind i nogle voldsomt flotte billeder der med vanlig Cronenberg'sk tæft tager nogle kløgtige stilistiske valg.

Rammehistorien er holdt relativt skarpt og spændingskurven støt stigende (med et par enkelte korte detours). Scoret og colorgrading sidder også lige i skabet. Skuespillet er også troværdigt, men en lille anke kunne være at det kan være vanskeligt at investere sig 100% emotionelt i flere af karakterne, og det er lidt ærgerligt.

Men stadig en yderst seværdig, og sjældent original film.

Stor anbefaling herfra! :thumb:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tors apr 21, 2022 13:50 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

The Northman (2022) :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

"I will avenge you, Father! I will save you, Mother! I will kill you, Fjölnir!"

Glem alt om hyggenyggen i den fesne og langtrukne Vikings tv-serie! Her kommer den vikingefilm som vi har ventet på. 100% kompromisløs, hysterisk realistisk og isnende brutal. Eggers lykkedes på næsten alle fronter og fastholder sit unikke udtryk fra de små indiefilm The Witch og The Lighthouse, skaleret op i en $90m mega-produktion. Fremragende.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: man maj 09, 2022 11:38 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Billede
Doctor Strange in the Multiverse of Madness (Sam Raimi, 2022)
Jeg havde egentlig ingen ambitioner om at se Doc Strange 2, men når man får tilbudt en IMAX 3D-visning inkl. snolder og godt selskab til 80 kr, er det svært at sige nej.
Cumberbatch er landet godt i rollen, som han efterhånden har spillet en del gange. Benedict Wong er mindre comic relief end normalt som Stranges sidekick, og Elisabeth Olsen er ind imellem ganske rørende som Scarlet Witch.
Filmen er klart blandt de mest dystre i MCU, og Raimi har sat sit umiskendelige aftryk på den. Heldigvis. Den dårlige nyhed er, at det først sker ca. halvvejs inde i filmen, og at der er for meget generisk Marvel-smadder (men, thank God, mindre lam komik) indtil da. Strange og co. hopper gennem multiverset igen og igen, og det er flot at se på - 3D-arbejdet er virkeligt godt - men også en historiemæssig blindgyde, for med et uendeligt antal universer er der ikke så meget, der har konsekvenser. Den tanke leger manuskriptet lidt med, men ikke nok. Tempoet er højt og pacingen er mestendels god, men filmen er i særklasse underlagt, at den skal trække tråde til resten af MCU igen og igen, og det bliver anstrengende.

Da filmen først giver los, er det til gengæld underholdende, vildt og kreativt. En kamp med noder (!) er et bizart højdepunkt. Jeg ville ønske, at Raimi mere konsekvent havde kørt linen ud, for det er den slags friske pust, MCU har brug for.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tors maj 12, 2022 11:25 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Interssant karakter, Mr Rodgers! :shock:

Jeg har givet selvsamme film 2/5 på Letterboxd, hvilket nok svarer til ca. 3/6 på DAHF-skalaen, men jeg giver altså max :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: for denne film.

For mig er Dr Strange and the Multiverse of Madness en værre omgang nonsens. Problemet ved Marvel er, at efter man havde skabt en rød tråd - indrømmet gennem formulariske film - i fase 1-3, så er Marvel et kæmpe miskmask på den anden side af Avengers: Endgame. Vi er nu både i magiens verden, i gudernes verden, på galaktisk gudeniveau, på gadeniveau og i et multivers. Disse mange, forskellige tråde er svære at navigere i, når alle historierne skal foregå i et forbundet univers. Jeg synes også, at Scarlet Witchs historie ikke er helt god, men Elizabeth Olsen er fremragende i rollen og filmens højdepunkt, mens Benedict Cumberbatch virker ok, men lidt forvirret. Jeg er vild, når man kan mærke Sam Raimi i historien, og jeg ville ønske, at Multiverse of Madness havde været langt, langt mere uhyggelig end den må være det inden for rammerne af Marvel/Disney.

Tilbage står jeg dog med en film, jeg vil lige akkurat rangere over Thor: Dark World og klart det næstsvageste afsnit i Phase 4 efter den alt for lange og kedelige Eternals, som, ligesom denne film, er svær at forbinde til det generelle MCU. Jeg er helt med på nye idéer og tanker, men der er bare langt fra stringensen i Phase 1-3 og så de film og serier, som vi får nu. En meget, meget blandet pose bolcher...

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: ons jan 04, 2023 14:52 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

Benedetta (2021) :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

"Pride is a sin!"

'Vi befinder os i det 17. århundrede, og pesten hænger som en mørk skygge over Italien. Novicen Benedetta Carlini har nogle chokerende religiøse syner af Jesus, syner, der inspirerer hende til at udleve sit begær efter magt og seksuel tilfredsstillelse. Snart indleder hun et lesbisk forhold til en anden nonne fra klosteret, noget som den katolske kirke ikke ser med milde øjne på.'

Nå, men her er lige en lummer anbefaling af Paul Verhoevens erotiske, lesbiske nonne-drama (!!) Benedetta der faktisk er overraskende vellykket. Filmen der blev forsinket i næsten 4 år pga. sygdom og covid-19 er med fransk dialog og er blasfemisk i lange baner. En barok, medrivende og provokerende kærlighedshistorie der faktisk er baseret på en sand historie. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men det var en markant bedre filmoplevelse end jeg havde frygtet, hvilket Cannes-nomineringen selvfølgelig også tydede på.

Finkulturel nunsploitation når det er allerbedst!

Fire en halv liderlige stjerner.

Kan pt. ses på :viaplay:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: ons jan 04, 2023 16:38 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
^Haha, smukt - det er ikke længe siden jeg fik set Her, og det er sgu da fantastisk, at den gamle mand holder så højt et niveau :)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons jan 04, 2023 18:13 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 10391
Geografisk sted: Aarhus
Jeg fik den på UHD Blu-ray af en gal hollænder :naughty:

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024


Top
   
Indlæg: man jan 16, 2023 13:43 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 10391
Geografisk sted: Aarhus
Jeg har i øvrigt et tysk eksemplar af Blu-ray'en til overs, som jeg synes er for ny til bare at ryge med næste gang jeg går i Bogshoppen med et læs. Den har engelske undertekster. Sig til, hvis det har interesse at få den tilsendt.

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024


Top
   
Indlæg: man jan 16, 2023 16:02 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Det lyder da interessant :) :thumb:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man jun 19, 2023 9:39 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Hvad kunne dog være smartere end at se en superheltefilm om multiverses, der er 20 minutter for lang?

At se to. I træk.

Billede Billede

Ok, ok, indrømmet - det var nok ikke så taktisk at se The Flash og Spider-Man: Across the Spider-Verse lige i rap, men det var sådan, bif-tiderne passede.
The Flash er nok den mest Marvel-agtige DC-film, jeg længe har set, men den fungerer egentlig ok. Visuelt er den ind imellem flot, ind imellem ser den billig ud. Det er et soft reboot af DC-universet og et soft farvel til Snyders output. Jeg bliver aldrig Ezra Miller-fan, og han er generelt bare anstrengende her, inkl. de scener, hvor vi vist skal føle sympati for ham. Men thank God for Michael Keaton - ikke en spoiler - han er plastret til ud over alle trailere. Han er "min" Batman, og her 31 år efter den eminente Batman Returns har han stadig det, der skal til. Der er virkelig pondus over hans aldrende Bruce Wayne.
Men historien føles lidt ligegyldig, og humoren kammer jævnligt over.

Direkte videre til Across... - Into he Spider-verse var et tiltrængt frisk pust i Marvel-universet, visuelt vildt kreativt og meget medrivende. Phil Lord og Chris Miller, der denne gang bare er producere, må have tænkt: hvis vilde stilskift og masser af parallelle universer var fedt, så må det blive endnu federe, hvis vi bare har meget mere af det hele.
Det er det bare ikke. Højst lidt udmattende. Filmen er vanvittigt imponerende rent visuelt, men sansebombardementet bliver for meget. Og da endnu en sekvens om vigtigheden af familie (uanset dimension) tonede frem, zonede jeg ud. Det er først ca. halvvejs inde i filmen, at plottet for alvor bliver vedkommende. Across... føles meget som et setup til treeren, men jeg kommer ikke til at stå forrest i køen for at se den.

Begge film er en understregning af, at multiverse-film godt må pakke sammen efterhånden. Everything Everywhere All at Once var undtagelsen, ikke reglen. Multiverses er en sjov idé, men i praksis betyder de bare, at der ikke rigtig er noget, der virker vigtigt.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons okt 11, 2023 11:01 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

The Creator (2023)

She looks like a little girl now, but she's growing. Whoever has that kid, wins the war!

Jeg var vældigt godt underholdt af Gareth Edwards' The Creator. Jeg elsker det faktum, at det i 2023 er muligt at gå i biffen i Danmark og se en independent, high concept scifi-film der både har noget på hjerte, er visuelt imponerende og IKKE er en del af corporate-fødekæden. Der er ikke nogle store studios som Marvel, Disney eller lignende involveret overhovedet. Kun 20th Century som distribuerer den, ellers er resten lavet af mindre selskaber. Megafedt at filmen hovedsageligt er skudt on location, som så senere er blevet modificeret i post-production. Det giver altså bare en mere realistisk feel og en mere troværdig world building. Hold kæft hvor er det en flot film. Det trak gevaldigt op i det samlede billede. Og helt utroligt, at den er lavet på et, for genren, mikroskopisk budget på bare $80 mio. Den ser meget dyrere ud, og det viser bare hvor langt man kan komme med kreativitet.

Masser af fede postapokalyptiske vibes som sendte mig i alle mulige retninger: Blade Runner, Independence Day, CHAPPiE, Dune, Ex Machina, Children of Men, etc. Desværre var selve plottet en lille smule forudsigeligt, og jeg ærgrer mig virkelig over, at A.I. delen var så underfortalt. Det blev nærmest overhovedet ikke brugt, andet end et kortvarigt resumé i starten af filmen, der heller ikke forklarede hvordan maskinerne blev selvtænkende. Der var ingen Denis Villeneuve- eller Christopher Nolan'ske deep dives langt ned i krydsfeltet imellem mennesker og teknologi, og det savnede jeg sgu.

Men altså, meget interessant film som jeg til enhver tid vil foretrække frem for ligegyldige reboots og uendelige action-franchises.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: ons okt 11, 2023 14:49 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Jeg prøver at nå den - tak for anmeldelse! Lyder som noget, der skal ses i bio. Hvor den jo tragisk nok flopper hårdt.

Ærgerligt, at folket åbenbart helst vil have det sikre...

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 61 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 5 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 44 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team