DanskHjemmebioForum.dk

@DP:
Gode film bliver kun bedre i det rigtige selskab - og det er sgu dejligt at høre, at LotR stadig holder for den yngre generation.

Poor Things er helt sin egen, og ja, Emma Stone giver den gas. Og for faen, hvor er den flot. Men mand, jeg synes også, at den var lang, og jeg synes især, at den - til trods for mange sjove indslag - begynder at køre i tomgang ret hurtigt. Det er faktisk først, da hun havner ude på båden, at jeg synes filmen kommer op i gear igen.

Og helt enig - 20 Days in Mariupol var en hård omgang at komme igennem. Men fantastisk, at de har formået at lave den!

Jeg håber at få taget hul på The 3 Body Problem. Jeg fik læst bogen, som havde mange fede ideer, men også var noget tung at komme igennem. Spændt på, hvordan de har fået transformeret den til serieformat, for der er mange, langhårede pointer, der skal formidles

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

Det Trekropslige Problem var dælme vild. Den kinesiske udgave, har jeg læst, skulle inkludere mere af kompleksiteten fra bøgerne, og at se den på Mandarin med undertekster er sikkert endnu vildere

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024

Jeg har generelt for meget arbejde og for lidt overskud pt., så det er blevet til lidt, men til gengæld overordnet skidegodt:

Marts
True Detective: Night Country (2024)
The Shawshank Redemption (1994)
All of Us Strangers (2023)
Festen (1998)
The Squid and the Whale (2005)
Dune: Part Two (2024)
Ben-Hur (1959) *anmeldelse*

Jeg har allerede udøst min kærlighed over Ben-Hur, så ikke mere om den.
Dune: Part Two var en kæmpe forbedring oven på den halvbagte etter. Der er stadig lidt meget exposition, og slutningen bliver lidt hurtigt overstået, men ellers er det noget af en bedrift. Skuespillet er godt over hele linjen. Selv den evigt lidende Chalamet er seværdig. Historien har fået hug for at droppe nogle af Herberts politiske over- og undertoner, men nu har de besluttet sig at køre med en anden stil, og de gør det konsekvent.
The Squid and the Whale er lige dele rørende og raserifremkaldende, og man har lyst til at ryste sit tv og derefter Laura Linney og især Jeff Daniels og råbe "SÅ TAG JEG DOG SAMMEN, TÅBER!!"
Festen har jeg ikke set i mange år, og jeg havde helt glemt hvor forrygende velspillet og morsom den er.
Jeg genså Shawshank efter ønske fra min yngste. Den er bundsolid på alle parametre, men jeg har stadig svært ved at blive rigtig begejstret. Det hele føles lidt for sikkert, dialogen er kluntet, og så er den meget lang.
True Detective s4 er den bedste siden sæson 1. Meget stemningsfuld og medrivende. Det overnaturlige element virker lidt halvhjertet, men det kan jeg leve med. Men fuuuuuck, hvor er jeg træt af det her overgjorte orange/teal-look. Hvor mange mennesker maler deres vægge turkisblå og sover i nattøj i samme farver? Selv min kone, som ellers ikke går så meget op i den slags, begyndte at blive irriteret over det. Jeg savner mine lortebrune 70'ere.

Rosinen i pølseenden er All of Us Strangers, som vi så i Wien uden undertekster, og midt i den mumlende dialog kunne lidt læsehjælp nok have været et plus. Den er på mange måder fremragende, og Andrew Scott er fantastisk i hovedrollen. Men det er længe siden, at jeg har set en film, hvor slutningen underminerede helheden så meget for mig. Super oplevelse undervejs, og så synes jeg, at det hele bliver snigløbet lidt i de sidste fem minutter. Så derfor en lidt lavere karakter, end jeg egentlig ville have givet.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

Marts:

-Film:
Olsenbanden overgiver sig aldrig (aka. nordiskfilmplus)
Olsenbanden går i krig (aka. nordiskfilmplus)
Olsenbanden deruda' (aka. nordiskfilmplus)
Olsenbanden ser rødt (aka. nordiskfilmplus)
Olsenbanden på sporet (aka. nordiskfilmplus)
Olsenbandens sidste bedrifter (aka. nordiskfilmplus)
Olsenbanden går amok (aka. nordiskfilmplus)
Oppenheimer
Når befrielsen kommer
Olsenbandens store kup (aka. nordiskfilmplus)
Olsenbanden i Jylland (aka. nordiskfilmplus)
Olsenbanden på spanden (aka. nordiskfilmplus)
Killers of the Flower Moon
Guldtransporten
Retribution

-Serier:
Beef
Yellowstone: Sæson 2

Marts måned stod i den grad i Olsenbandens tegn! De er jo bare vidunderlige, og efter at have lyttet til podcasten Skide godt, Egon!, bl.a. med deltagelse af DAHFs egen fortabte søn Søren Langelund i et par afsnit, blev serien set endnu engang.

Også et par af 2023's store film blev endelig set. Scorseses Killers of the Flower Moon er god (med De Niro som MVP!), men simpelthen også for lang. Jeg følte at den først rigtig kom i gang halvvejs inde i filmen, og det er jo aldrig helt godt. Det samme følte jeg med årets Oscar-vinder Oppenheimer. Jeg synes den føles alt for hektisk i den første times tid, men derefter bliver det bedre og overordnet set viser Nolan sig gennem hele filmen som den virtuose filmskaber som han er.

Månedens bedste film må dog siges at være Olsenbandens sidste bedrifter og Olsenbanden på sporet. De er bare de to bedste i serien, og hvor jeg måske i resten af mit liv muligvis kun kommer til at se Killers of the Flower Moon og Oppenheimer et par gange mere pr. stk., så vil de to førstnævnte være nogle som jeg vil gå tilbage til mange flere gange

Jeg var også begejstret for Oscar-vinder Anders Walters første danske spillefilm Når befrielsen kommer, men det er også en film jeg gerne vil se igen. Jeg er meget i tvivl om den er en 4 eller 5 stjernet film. Den er god. Rigtig god. Men den er næsten også for ubærlig hård i sin historie.

På serie-fronten var sæson 2 af Yellowstone næsten ligeså god som første sæson, mens Beef, som har fået så mange priser og ros, også var ganske fin, og især de to hovedrolleindehavere bærer den.

Endnu en måned med for meget arbejde - og så lige en overambitiøs fejring af 2x rund fødselsdag for min kone for mig. Så kun seks film i april (til gengæld er det blevet til fire film på de første fem dage af maj )

April - 6 stk.
Civil War (2024)
Shaun of the Dead (2004)
Decision to Leave (2022)
Training Day (2001)
The Bourne Identity (2002)
Village of the Damned (1960)

Civil War var virkelig en mavepuster, og det er længe siden, jeg har haft så intens en oplevelse i biffen. Der er jo på overfladen ikke meget plot, men dens roadmovie-struktur giver alligevel en række knivskarpe nedslag i forskellige dele af samfundet. Jeg er virkelig imponeret over, hvor elegant og organisk Garland kommer rundt om exposition, og dens world building virker skræmmende autentisk.
Filmen har fået hug for at være apolitisk, og det kan jeg slet ikke forstå. Jeg synes, at det er et forfriskende greb, og så kan man jo selv drage sine konklusioner. Den har også fået hug for, at man ikke bliver klogere på personerne, men det synes jeg også er skudt ved siden af. Men det bliver ikke serveret. Karaktererne siger jo utroligt meget med kropssprog og mimik, og det kan man udlede meget af.
Filmen er både nervepirrende og ubehagelig meget af tiden - scenen med Jesse Plemons er et højdepunkt blandt mange - godt understøttet af en fantastisk lydside.

Decision to Leave var en rigtig stærk oplevelse, og havde jeg ikke været halvtræt den aften, jeg så den, havde jeg nok fået endnu mere ud af dens noget knudrede struktur.
Village of the Damned er en dejligt skæv lille psykologisk gyser og har bestemt fortjent sin status. Og så var der fine gensyn med Bourne Identity, Shaun of the Dead og Training Day. Sidstnævnte starter rigtig godt med to velspillende hovedroller, men troværdigheden går desværre fløjten hen mod slutningen med lidt for mange bekvemme plotudviklinger.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

Maj - 11 stk.
Annihilation (2018)
Mary and Max (2009)
The Fast and the Furious (2001)
Furiosa: A Mad Max Saga (2024)
Seven Chances (1925)
The Raid: Redemption (2011)
The Red Shoes (1948)
El Sur (1983)
The Abyss (SE) (1989)
East of Eden (1955)
The Fall Guy (2024)

Det har været en rigtig fin måned.
Førstegangskig: Biograferne har det tydeligvis svært, og det ser ud til, at sidste års Barbenheimer snarere var undtagelsen end den genrejsning, Hollywood havde håbet på. The Fall Guy og Furiosa er de seneste blockbuster-bejlere, der ser ud til at ende med at tabe penge. TFG er en underholdende lille bagatel med et veloplagt stjernepar i hovedrollen, en del fine stunts og masser af nik til filmindustrien. Den er også lettere udmattende i alle sine meta-jokes og i alt fald 20 minutter for lang. Furiosa er endnu en imponerende bedrift af 79-årige (!) George Miller, der tager Mad Max-universet i nye retninger og sænker tempoet et nøk uden at tabe tilskuerens interesse. Noget af CGI-arbejdet er lettere distraherende, 2½ time er alt for meget, og Chris Hemsworth virker som om han er meget i Thor-land. Han er svær at tage seriøst, men bliver heldigvis bedre hen ad vejen.
East of Eden er især seværdig pga. James Dean, men ud over at virke lidt gumpetung er den nu underholdende hele vejen.
Spanske El Sur har været på min watchliste i lang tid, og den var heldigvis ventetiden værd. Fint, lille far-datter-drama.
Min bil-glade søn syntes absolut, at jeg skulle introduceres til starten af De Faste og Furiøse-serien, og første kapitel var faktisk overraskende ok. Paul Walker er ikke min kop te, men den er fint underholdende, hvis man kan se gennem fingre med de mere fjollede elementer.
Og endelig var Seven Chances ikke lige den bedste Buster Keaton-film (efter sigende faktisk den, han selv syntes dårligst om). Den er længe om at komme i gang, men når det endelig sker, er der også non-stop gags og stunts for alle pengene, og det går (bogstaveligt talt) over stok og sten.


Gensyn: Det er svært at komme ud over, at vi er mange, der har ventet på BD-udgaven af The Abyss i årevis. Den holder heldigvis rigtig godt. Cameron kan stadig ikke skrive dialog, men det kommer de dygtige skuespillere heldigvis fint rundt om. Og visuelt er Mikael Salomons og ILMs arbejde stadig lige imponerende. Absolut intens og nervepirrende.
Og også lige et anerkendende nik til The Red Shoes, der stadig er et fuldblods mesterværk.
Endelig blev det også til lidt flere film med mine unger. Sønnike skal gennem nogle af de moderne action-klassikere, og vi havde det skidehyggeligt med at se blod og smadder i The Raid.
Vi lukkede måneden med Annihilation, som jeg ikke har set siden den kom ud. Jeg "solgte" den til dem på sci-fi-delen, men havde glemt at nævne, at der også var lidt horror i. Det måtte jeg virkelig høre meget for bagefter

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

Pga. generelt tidspres har jeg lige opdateret april + maj i ét hug her! Og det giver jo så, på papiret dobbelt så mange højdepunkter... Og det er faktisk ikke helt ved siden af.

På filmfronten var de 2x ture i biffen for at se hhv. Civil War og Furiosa begge helt perfekte! Totally worth it.

Et kærkomment nostalgi-gensyn med Camerons magnum opus, Terminator 2, cementerede bare dens titel som fuldstændig episk. I den anden ende af skalaen var den latterlige 65 som jeg håber snart at glemme helt.

På seriefronten var der eddermame også meget lækkert at hente. Jeg troede egenligt at jeg var blevet for gammel til Guy Richies drengerøvshumor, men jeg måtte hurtigt kapitulere og overgive mig til serie-version af The Gentlemen som var forrygende fed. Væg-til-væg action på den fede ironisk-distancerede måde. Ligeledes var jeg mere end almindeligt godt underholdt af spil-filmatiseringen Fallout, som jeg på trods af ikke at have spillet, lynhurtigt blev grebet af. Holy shit en fortælling. Og det virker bare til at Amazon har givet grønt lys til at bruge alle penge i verden. Fremragende!

Og så lige en special mention til den tragikomiske feel bad drama-komedie Baby Raindeer der virkelig ramte hårdt. Kæmpe anbefaling herfra.

Sammen med ungerne så jeg hhv. Sing 2-filmen og de to serier Mysteriet På Bornholm og Ronja Røverdatter - og det hele var af høj, høj kvalitet! Stor fornøjelse!

Et par lækre måneder!

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021

Hey, selskab! Fedt koncept - I love it

Jeg var meget nysgerrig på 65 og brugte faktisk coveret som en del af billedet til 2023-tråden... men ja, man har hørt diverse skidt, og ikke kun fra dig.
I det hele taget virker det som om Adam Driver er en god skuespiller med en dårlige evne til at vælge projekter. 65. Star Wars. WTF-projektet Megalopolis (der går nogle ret mærkelige historier dér)

Jeg bilder mig også ind, at jeg er for gammel til Guy Ritchie - det har jeg vist altid været - men ikke desto mindre er jeg forsigtigt nysgerrig på The Ministry of Ungentlemanly Warfare, der dog også døde hårdt i de amerikanske biografer. Det holder hårdt med at lokke folk ind i år.

Men super at se, at du støttede Furiosa - den fortjener lidt mere omsætning. Ved ikke, om det er for længe siden Fury Road, om folk ville have haft Theron, om de savner Max, om den mandlige målgruppe ikke er klar til en kvindelig hovedperson. Men i hvert fald ufortjent, at den tank'er.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

Det er så ærgerligt og deprimerende at en rigtig vellavet, alternativ-til-hjernedød Marvel-action-film som Furiosa underperformer. Troede ellers lige biograferne var på vej tilbage efter nogle hårde år, men heldigvis har vi stadig A24.

Megalopolis ligner et kæmpe trainwreck, men skal selvfølgelig ses når mesteren selv har haft den som passion project i store dele af sit liv.

og tak for at bringe min opmærksomhed på The Ministry of Ungentlemanly Warfare. Den var fløjet under radaren. Skal da klart tjekkes ud, selvom jeg godt kan være lidt nervør for at den kan være medvirkende til at genindføre den Guy Richie-embargo som The Gentlemen midlertidigt fjernede.

Speaking of action som skal have en ekstra chance... Jeg har aldrig set nogle af The Raid-filmene, på trods af at begge blurays ligger klar i skuffen. Måske denne sommer sammen med ungerne.

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021

Du bliver nødt til at lure The Raid filmene - det er vanvittige action film i et højt tempo. Begge er suveræne.

_________________
Vil du med til Danmarks hyggeligste LAN? Smut ind på http://t-lan.dk og tag et kig!

^Enig med den første (sjovt nok ) - nr. to har nogle fantastiske actionscener, men den vil også gerne være episk gangsterdrama samtidig, og det smider lige en time oven i spilletiden. Det synes jeg ikke, filmen blev bedre af.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

Der kom lige noget ferie i vejen for min juni-update - og horderne af DAHF-læsere har ligget søvnløse siden da:

Juni - 12 stk.
The Untouchables (1987)
Woodstock: 3 Days of Peace and Music (DC)
Kingdom of the Planet of the Apes (2024)
Sexisme i musikbranchen (2024)
The Last Picture Show (1971)
The Long Good Friday (1980)
Mississippi Burning (1988)
The Purple Rose of Cairo (1985)
Jaws (1975)
Hannah and Her Sisters (1986)
The Dead Don't Hurt (2023)
Speed (1994)

Førstegangs-kig:
Kingdom of the Planet of the Apes er vildt flot, solidt underholdende, men føles også alt for meget som rent setup til flere film, og det virker som om, vi har været her før i en eller flere tidligere film. Og (behøver jeg at sige det) alt for lang.
The Dead Don't Hurt (med den intetsigende danske titel Til Verdens Ende) er en fin, lille film som Viggo Mortensen tydeligt har lagt en masse arbejde i. Med en strammere fortalt historie og klipning kunne den være blevet endnu bedre. Som slow burn-drama viser den en spændende og sjældent vist del af western-historien.
Woodstock-filmen er også en kæmpe mundfuld i director's cut (3+ timer), men arbejdet med at klippe musik, gæster og overordnede temaer sammen er vildt imponerende.
Endelig blev det til to gange Woody. The Purple Rose of Cairo er ikke nogen klassiker, men den er tilgængelig og et frisk pust i forhold til hans vanlige, neurotiske stil, og filmen får meget sjov ud af sin "fish out of water"-historie.
Hannah and Her Sisters er engagerende og velspillet komedie-drama, med virkeligt gode præstationer af især Dianne Wiest og Michael Caine.
The Last Picture Show går for at være en af klassikerne fra de tidlige 70'ere. Jeg skulle lige varme op til fortællestilen, men så er det også en rigtig vellykket coming of age-historie.
The Long Good Friday føles rå og realistisk på den rette, britiske måde, og Bob Hoskins har sjældent været bedre end her, som en gangster med en form for moral, der er ved at blive overhalet indenom af fremtiden.
Sexisme i Musikbranchen tager fat om et vigtigt emne, men det gør den ikke til nogen god dokumentar. Alt for meget statistik får lov til at hænge ukommenteret i luften, sexismen går lige fra "grams under dynen" til at være fornærmet over at blive kaldt den nye Björk, og så virker det helt sort, at et så massivt udbredt problem ender med kun at blive hængt op på to ikke-så-inkognito mænd (hr. Brygman og hr. Antonsen). Emnet fortjener bedre.

Blandt gensynene var det vigtigste så afgjort at have min knægt med i Cinemateket for at se Jaws. Han var vældigt godt underholdt, og det er fedt at se, at gode film ikke går af mode

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

Til trods for halvanden uges ferie med begrænset filmmuligheder, har det alligevel været en fin måned:

Juli - 16 stk.
Postcards from the Edge (1990)
Den Sorte Svane (2024)
Donnie Darko (2001)
The Conversation (1974)
Gladiator (2000)
The Hunter (2011)
Top Gun: Maverick (2023) :skib:
Aquaman and the Lost Kingdom (2023) :skib:
Dances With Wolves (1990)
Logan's Run (1976)
The Lady From Shanghai (1947)
Horizon: An American Saga - Chapter 1 (2024)
A Trip to the Moon (1902)
Letter From an Unknown Woman (1948)
Minority Report (2002)
Africa (2012)

Jeg var på krydstogt i det græske øhav med familien, så det oplagte havde selvfølgelig være at se Troy, Jason and the Argonauts etc. I stedet kunne det Titanic-sized skib divertere med bl.a. Top Gun: Maverick (fin oplevelse, desværre stoppede kun lyd og ikke film, når kaptajnen ville fortælle om kurs og udsigt) og Aquaman and the Lost Kingdom. Jeg har ikke set den første Aqua-film, så min søn og jeg tog nr 2 på superhelterutinen. Efter fem minutter kiggede han på mig og sagde lettere begejstret "Hold kæft, hvor er det dumt". Det sagde han så syv-otte gange mere i løbet af filmen. Vi havde en fest med at påpege, hvor lidt filmen giver mening, hvor lam meget af den allesteds-nærværende CGI er, hvor lam historien er, hvor plat humoren er (tihi, Aquaman bliver pisset i hovedet af sin baby) etc etc. Jason Momoa er charmerende nok, men Nicole Kidman burde skamme sig over at stille op til sådan en stinkende bunke fiske-pøller.

Den enlige biotur gik til Horizon, fordi jeg elsker westerns og har et blødt punkt for Costner. Jeg ville så gerne kunne li' den mere end tilfældet er. Til trods for momentvist spændende scener og gode præstationer er her alt for mange plottråde og karakterer til, at jeg ved hvem jeg skal interessere mig for. Som med Abernes Planet nr. 347 virker filmen som ét mega-langt setup til en saga, som jeg ikke ved om jeg orker gå i gang med. Kevin har tydeligt også lagt en masse arbejde i det her, men han gaber over alt for meget. Sorte, hvide, asiater, kvinder, børn, etbenede pirater - alle skal have et klap på skulderen for at være med til at skabe USA. Sympatisk men alt for ufokuseret.
Som trøst smed vi Dances With Wolves på projektoren hjemme - den holder. Lige så med Minority Report, som jeg aldrig bliver træt af.
Mine unger havde ikke set Gladiator, så den røg også på herhjemme og underholdt alle. Jeg ser frem til nr 2, dog med en vis frygt. Scott kan stadig sit visuelle kram, men om historien er der....?

Jeg havde ikke set The Conversation i årevis og havde glemt, hvor fremragende den er. Lyddesignet er eminent, manuskriptet er tight, Hackman er fantastisk (as always), og det hele emmer af 70'er-paranoia.

Letter From an Unknown Woman var mit første møde med Max Ophuls, og den var meget mindre "tung", end jeg havde gruet for. Velspillet og vedkommende historie.
The Hunter er en udmærket, men lidt bagatelagtig lille sag med festival-vibes. Willem Dafoe er altid seværdig, men jeg ville gerne have set mere til Sam Neill.
Postcards From the Edge havde jeg egentlig set frem til - med manuskript af Carrie Fisher baseret på hendes egen bog (og erfaringer), dygtige Mike Nichols bag kameraet og et killer cast: Meryl Streep, Shirley MacLaine, Dennis Quaid, Gene Hackman, Annette Bening, Richard Dreyfuss og sgu selveste sheriff Truman fra Twin Peaks. Mange af scenerne mellem datter og mor virker ægte og overbevisende, men humoren bliver lidt halvhjertet, og lidt for mange scener kører i tomgang.

Og så fik jeg endelig set Den Sorte Svane, der starter rigtig godt og giver masser af brændsel til ens forargelse over korruption i Danmark. Omkring 3. afsnit begynder min serietræthed at sætte ind, og jeg tænker, at denne miniserie godt kunne have været et afsnit kortere. Men så kommer slutningen, hvor der bliver skruet gevaldigt op for absurditeterne, og hvor dokumentaren får et ekstra meta-lag. Vild afslutning.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film

Watch this space.

Jeg er meget snart retur med en GIGANTISK* opdaterings-opsamling for juni+juli+august


* størrelse er relativt

_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021