Tak skal I have
Jeg har længe villet have ryddet op i mine film og have mere plads. Jeg kunne ikke finde noget i Europa, og jeg har længe kigget på disse tårne, som bl.a. kan købes via Amazon. Problemet er selvfølgelig fragt og der måtte jeg bruge ShopUSA. Jeg skulle have slået til for nogle år siden, da dollaren var under 5. Med en dollar som nu, så koster ét tårn 320$ og man skal næsten lægge det dobbelte oveni for fragt. Så det ER en dyr fornøjelse :-/
Jeg er dog utrolig glad for dem nu. De var lette at samle. De er solide. Ser godt ud. God kvalitet. Og de holder rigtig mange film.
Projektoren er JVC's nye RS600U, som i Europa hedder X9000. Den er lige blevet anmeldt og anmelderen købte den efterfølgende.
http://www.projectorreviews.com/jvc/jvc ... or-review/Jeg har tidligere haft HD1'eren og X9'eren og altid været meget tilfreds med dem. Sortniveauet var native. på X9'eren 1:100.000. På den nye er det 1:150.000 og så har den også mulighed for dynamisk iris, som muliggør 1.1.500.000 i kontrast.
Jeg har ikke testet så meget endnu, men den nye model har fået 50% mere lys på lampen og det har jeg skullet vende mig til. Masser af lys, samtidig med, at sort er virkelig sort. Jeg så My Fair Lady i forgårs og den står absolut vidunderlig.
Testede med Last of The Mohicans i går, som altid har været en mørk film og detaljer, skygger og farver, fremtræder endnu tydeligere end før.
Min eneste anke var, at dette IKKE er en native 4K projektor, men har sin egen "teknologi" eShift. Jeg har aldrig været overbevist om 4Ks nødvendighed, når man ikke indenfor 2m af en 100" skærm.
Grunden til jeg slog til nu og ikke ventede på næste år, var en deal med en ven om at afhænde min gamle og det forhold, at projektoren får fremragende anmeldelser og den kan vise det nye farverum på de nye 4K blu-rays, samt afspille 4K blu-rays. Godt nok ikke native opløsningen, men anmelderen siger, den viser tydelige forbedringer og det er godt nok for mig. Jeg har ikke i sinde at rykke siddepladserne så langt frem alligevel.
Jeg skal prøve at komme med flere "oplevelser" og billeder af "det hele".