DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 14:29

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 153 54 55 56 57 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tirs mar 10, 2020 10:25 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
De lyder sgu interessante, tak! Jeg har aldrig set en Takashi Miike film. Hvor starter man?

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tirs mar 10, 2020 13:02 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Huha, godt spørgsmål - jeg har kun set 4 af hans film, og han er jo hyperproduktiv. Du skal i hvert fald ikke starte med Audition. Måske 13 Assassins? Den er også til at fremskaffe.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tirs mar 10, 2020 16:44 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Buck Rogers skrev:
Huha, godt spørgsmål - jeg har kun set 4 af hans film, og han er jo hyperproduktiv. Du skal i hvert fald ikke starte med Audition. Måske 13 Assassins? Den er også til at fremskaffe.


haha, jamen så er det lidt upraktisk at den eneste film jeg rent faktisk ejer, netop er Audition :laugh: :laugh:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tirs mar 10, 2020 17:52 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
DeathPosture skrev:
De lyder sgu interessante, tak! Jeg har aldrig set en Takashi Miike film. Hvor starter man?


Buck Rogers skrev:
Huha, godt spørgsmål - jeg har kun set 4 af hans film, og han er jo hyperproduktiv. Du skal i hvert fald ikke starte med Audition. Måske 13 Assassins? Den er også til at fremskaffe.


“Blade of the Immortal” er på Netflix og er en ganske udmærket introduktion til Miike, vil jeg mene.

Så kan man altid søge de mere syrede produktioner frem, hvis man får smag for mere.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre mar 13, 2020 18:35 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Master Z: Ip Man Legacy (Woo-ping, 2018)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

De to første Ip Man-film havde gode gamle Sammo Hung som action-koreograf og i den tredje film var dette hverv overgået til Yuen Woo-ping.

Woo-ping er en legende i Hong Kong og nok også en af de eneste action-koreografer, som et Hollywood-publikum kan sætte navn på pga. hans involvering i bl.a. Matrix-filmen og den massive promovering af ham i forbindelse med “Crouching Tiger, Hidden Dragon”.

I “Ip Man 3” mødte Donnie Yens Ip Man en anden Wing Chun-lærer, Cheung Tin-chi spillet af Zhang Jin. I den afsluttende kamp mellem de to (spoiler!) vinder Ip Man og Cheung Tin-chi dropper at lave sin egen skole.

I “Master Z: Ip Man Legacy” følger man Tin-chi i tiden efter. Han har sin egen lille butik et sted i Hong Kong, hvor han bor sammen med sin søn. Han har tjent lidt penge ved siden af ved at lave lidt sort arbejde for en lokal forbryder, men dropper det for at fokusere på sønnen og butikken.

En dag redder Tin-chi to unge kvinder fra en lokal gangster, hvilket får ham i gangsterens søgelys. Tin-chis butik bliver brændt ned, sønnen kommer til skade og Tin-chi flytter ind ved de unge kvinder, som han reddede tidligere. Han bliver ansat som tjener i den bar, hvor den ene kvinde arbejder.

Gangsteren er en del af en bande, der forsøger at blive lovlydige. Han er ikke enig med bandens leder, hans søster, så han vælger at starte noget narkohandel op, uden at hun får noget at vide.

Tilsæt en god gang håndkantslag, spark, crazy stunts, wire-fu og så er filmen nogenlunde forklaret.

Den er ret gammeldags og Woo-pings hang til wire-action fornægter sig ikke.

Når man så tilsætter Xing Yu, Michelle Yeoh, Tony Jaa (nærmest en cameo) og Dave Bautista, så er der lagt op til en god gang øretæver.

Hvis man har brug for ca. halvanden times uforpligtende HK-action (og hvem har ikke det i denne tid?), så er “Master Z: Ip Man Legacy” et glimrende bud.

At man så også får lejlighed til at se Woo-ping, en af de gamle HK-legender, i topform med sin uforlignelige sans for action, er bestemt heller ikke at foragte.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: man mar 16, 2020 13:09 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Doctor Sleep: Director's Cut (Flanagan, 2019)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Et udtryk indenfor filmsamlere er at “frankensteine” en udgivelse, hvilket betyder, at man f.eks. tager den oprindelige DVD, der kan indeholde ekstramateriale, der ikke er kommet med over på Blu-rayen, og sætter den i æsken med Blu-rayen, som er den nyeste og teknisk bedste udgivelse. The best of both worlds.

Jeg kom til at tænke på udtrykket, da jeg så Mike Flanagans “Doctor Sleep”, der forsøger at være tro overfor Kings romaner samtidig med at det er meget tydeligt, at Kubricks film bestemt ikke har levet forgæves. Der er nogle ting, der sker i “The Shining” (romanen), som ikke sker i “The Shining” (filmen).

Flanagan forsøger at bringe det hele sammen, så begge typer af publikummer får en god oplevelse - samtidig med, at han prøver på ikke at træde King alt for meget over tæerne. Som de fleste ved var King notorisk utilfreds med Kubricks film og endte endda med at lave sin egen mini-serie, der var tættere på romanen.

Jeg har ikke læst “Doctor Sleep”, men kan godt regne ud, at der er lavet visse ændringer i filmen ift. romanen, så Kubrick-fans ikke bliver alt for forvirrede - og efter at have læst et referat af romanen, så er der ikke bare lavet “visse” ændringer, men rigtig mange. Kubricks film var helt sin egen, hvilket King hadede, og Flanagans frankensteinede film er også helt sin egen, hvilket nok især vil irritere dem, der har læst romanen.

Men er det en god film? Ja, det synes jeg. Det er en King-film med alt, hvad der hører til, ikke mindst alle de skæve og geniale ideer, der flyder rundt i hans hoved. Det er ikke alle ideer, der fungerer lige så godt på film, som de gør i Kings tekst, og der er også nogle ting i den her film, som man kan forestille sig, at de fungerer bedre, når man forestiller sig dem inde i hovedet.

Jeg er en af dem, der synes, at Kubricks “The Shining” er en af de bedste horrorfilm nogensinde. Jeg elsker stemningen i den og den trykkende atmosfære. “Doctor Sleep” er ikke på højde med den, men har sine øjeblkkke. Den er dog ikke specielt uhyggelig på noget tidspunkt.

Ewan McGregor er et godt valg til Danny Torrance og han får fint medspil af Kyliegh Curran som den unge Abra. Rebecca Ferguson spiller den sexede og psykotiske Rose the Hat, der faktisk udgør en reel trussel.

I mindre roller ser man tidligere Flanagan-skuespillere: Bruce Greenwood (Gerald's Game), Henry Thomas (Gerald's Game) og Jacob Tremblay (Before I Wake).

Jeg så Director's Cut af filmen, der varer ca. tre timer. Den føltes ikke for lang og holdt fint dampen oppe i hele spilletiden. Noget, som man bestemt ikke kan sige om f.eks. “It Chapter Two”.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: tirs mar 17, 2020 10:46 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Tak for anmeldelsen :thumb: Den første trailer så virkelig stemningsfyldt ud, og jeg har lidt et man crush på Ewan McGregor. Så kom de første anmeldelser, og de var meget svingende, så entusiasmen dalede igen. Jeg har derfor ikke forventet det helt vilde af DS.

Er director's cut den udgave, der er tilgængelig som standard nu, eller kan man se begge versioner?

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tirs mar 17, 2020 11:56 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Buck Rogers skrev:
Tak for anmeldelsen :thumb: Den første trailer så virkelig stemningsfyldt ud, og jeg har lidt et man crush på Ewan McGregor. Så kom de første anmeldelser, og de var meget svingende, så entusiasmen dalede igen. Jeg har derfor ikke forventet det helt vilde af DS.

Er director's cut den udgave, der er tilgængelig som standard nu, eller kan man se begge versioner?


Blu-ray-udgivelsen har begge versioner - på hver sin disk.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: man mar 30, 2020 11:04 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Crawl (Aja, 2019)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Jeg kan godt lide creature feature-film som “Grizzly”, “Jaws” og “Rogue”, så da jeg læste, at Alexandre Aja, den ganske habile franske genre-instruktør, skulle stå bag en af slagsen, blev jeg ret spændt.

Der er ikke så meget nyt under solen i “Crawl”, men det er godt skruet sammen og der er heldigvis ikke overflod af bøh-effekter. De par stykker der er, de fungerer rigtig godt.

CGI-alligatorerne er ganske velfungerende og de to skuespillere i front - Kaya Scodelario og Barry Pepper - er overbevisende.

Manuskriptet er lidt kliche-præget og filmen går i stå i de (ret få) snakkescener mellem far og datter. Spilletiden på ca. halvanden time giver heldigvis ikke meget anledning til stilstand og der er en god dosis blodige effekter undervejs.

Dampen holdes fint oppe fra start til slut og det er i det mindste ikke en film, hvor man hepper på alligatorerne, som jeg f.eks. gjorde på hajen i “47 Meters Down”.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre apr 24, 2020 22:18 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Jumanji: The Next Level (Kasdan, 2019)

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

Okay fortsættelse, men ikke rigtig på højde med “Jumanji: Welcome to the Jungle”, som jeg har genset et par gange.

Ideen med at involvere Danny DeVito og Danny Glover i eventyret fungerer rigtig godt og er en genial tilføjelse. Man må dog sige, at Awkwafina faktisk er en bedre DeVito end The Rock.

Glimrende actionsekvenser og flot CGI (for det meste). Scenen med mandrillerne på hængebroerne var fint tænkt og veludført.

Den fanger dog ikke helt på samme måde som forgængeren, selvom de tilbagevendende skuespillere gør deres bedste. Jeg var ikke ret vild med filmens skurk, spillet af “Yarp” fra “Hot Fuzz”: han var ret kedelig og slet ikke så creepy som Bobby Cannavale i J:WttJ.

Den underholder og man keder sig ikke, men der var bare lidt mere tyngde i dens forgænger. Her er sidehistorien med Danny Glover og Danny DeVito det mest interessante - og man er ikke rigtig interesseret i de oprindelige hovedpersoner, som man var i den anden film. Det er en skam og det er manuskriptet, der ikke rigtig giver dem noget at arbejde med i den her.

Hvor den første film i den nye serie var en solid hjemmelavet burger, så er den her mere i retning af en cheeseburger fra McDonalds. En bøvs og den er væk igen.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre maj 08, 2020 16:21 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Color Out of Space (Stanley, 2019)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Med Lovecraft-filmatiseringen “Color Out of Space” placerer Richard Stanley sig endnu en gang tilbage i front som en instruktør, som man bør holde øje med.

Efter en (ufrivillig) pause på mere end 20 år som spillefilmsinstruktør blev han kontaktet af produktionsselskabet SpectreVision (som bl.a. inkluderer Elijah Wood) og hyret som instruktør på deres Lovecraft-film.

Det har resulteret i en visuelt flot, opfindsom og stemningsfuld kosmisk horror-film, hvor den ene af hovedrollerne spilles af Nicolas Cage. Man kan ikke kalde Cage andet end produktiv og selvom det ikke altid er voldsomt gode film han medvirker i, så bibringer han altid en syret energi til hans roller.

Når han rigtig gider projekterne, så bliver det som regel ekstra seværdigt. “Color Out of Space” er en af de film, som han har haft lysten til at lave - og det skinner tydeligt igennem i alle hans scener. Han har nogle nutso-Cage-øjeblikke, som man enten elsker eller hader, men de fungerer i den her film om en familie i opløsning, så at sige.

Lovecraft er svær at filmatisere, for ikke at sige næsten umulig. Alligevel har adskillige mere eller mindre dygtige instruktører forsøgt sig igennem årene. Tidligere eksempler på vellykkede Lovecraft-film (i min bog) er f.eks. Stuart Gordons “Dagon”, Roger Cormans “The Haunted Palace” og John Carpenters stærkt Lovecraft-inspirerede “In the Mouth of Madness”.

Stanleys forsøg på en Lovecraft-film ligner ikke nogen andre film visuelt og det klæder den virkelig godt. Han har en så stærk visuel stil og styr på virkemidlerne, at man tilgiver filmen dens få fejltrin (f.eks. at personerne ikke er specielt interessante) og man bare lever sig ind i den sære og klamme verden, som bliver fremvist på den lille gård et sted i New England.

Richard Stanley nævner på den lille featurette på Blu-ray-udgivelsen, at han gerne vil fortsætte med at lave flere Lovecraft-film og at næste projekt højst sandsynligt bliver “The Dunwich Horror”. Den vil jeg glæde mig til og inden da vil jeg sikkert nappe et gensyn eller to med “Color Out of Space”.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn maj 10, 2020 8:13 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
:thumb: for anmeldelsen. Jeg kender kun Starkey i forbindelse med Dr. Moreau, men vil da helt sikkert holde øje med denne (og ham)

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: fre maj 22, 2020 16:42 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
Buck Rogers skrev:
Billede
Onkel (Frelle Petersen)
Den 27-årige Kris (Jette Søndergaard), der har mistet begge sine forældre i en ung alder, lever et totalt stillestående liv på en gård, hvor hun tager sig af sin lettere syge onkel (Peter Hansen Tygesen) og alle dyrene. Ind imellem drømmer hun om noget andet og mere, måske endda om at blive dyrlæge. Men det er svært at tage springet. Det kræver mod, og der kræver også, at man kan leve med skyldfølelse og sige farvel til den smule familie man har, og som måske, måske ikke er afhængig af én.

Historien i Onkel kan næsten ikke blive mindre, men den fungerer fantastisk godt og emmer af autencitet. Der er tale om amatørskuespillere (onkel og niece er f.eks. også onkel og niece i virkeligheden, dyrlægen er dyrlæge i virkeligheden), men alle gør det godt. Filmen er indspillet på Peter Tygesens egen gård, hvor alt er lettere lortebrunt og nedslidt, og fjernsyn og radio kværner ligegyldigt hele tiden, så de tavse mennesker ikke behøver at tale med hinanden. Som en, der har sat sine ben på en sønderjysk gård alle ferier i hele sin barndom kan jeg kun sige, at det er fanme spot on. Det burde ikke fungere, det burde være kedeligt, men det er det ikke. Vi kan i den grad forstå både Kris og hendes stivnakkede og -benede onkel, og den underspillede, tørre humør får helheden til at glide - som da den ubeskriveligt tålmodige Mike inviterer Kris på en date og er så heldigt at få onklen med på slæb til middag. Det er akavet, og det er sjovt.

Der er gjort et stort nummer ud af, at det er en film hvor alle taler dialekt, men det ville jo være lige meget, hvis ikke man blev grebet. Det gør man heldigvis. Måske især fordi Frelle Petersen (der både har skrevet, filmet og klippet) har noget, han gerne vil fortælle. Og heldigvis har publikum bakket op - 12.000 solgte billetter på 2 uger er virkelig flot for en film af denne type.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Du rammer virkelig spot on, med din anmeldelse og din beskrivelse :thumb:

Min egen onkel (true story!), at anbefalede min hustru og jeg at se denne film. Han så den selv efter en anbefaling af sin egen fætter (ja ja, vi bliver i familien - hvilket jo passer forrygende ind i filmens tema).
Den er kommet på :filmstriben: så aftenen i går var jo en passende lejlighed, til at se den. Jeg kommer selv fra Sønderjylland - og endda ude fra landet (dog ikke Tønder/Løgumkloster, men kan roligt genkende det hele) og som Buck Rogers skriver, så rammer det hele bare spot on :thumb:

Det kunne være kedeligt, det kunne være tørt, det kunne være uvedkommende - men det er det bare overhovedet ikke. Det er fængslende, rørende, tankevækkende og sætter refleksioner i gang. Onkel er en film om familiebånd, skyldfølelse og hvornår skal man tage sig af sig selv*. (*sidste sætning er skamløst sakset fra filmen Wikipedia-side, da jeg ikke kunne summere det bedre op selv...)

Varmt, stor anbefaling herfra :thumb:

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Indlæg: tirs maj 26, 2020 12:40 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Billede
The Great Buster (Peter Bogdanovich, 2018)
I min optik var Buster Keaton stumfilmsæraens dygtigste mand foran kameraet, og så indiskutabelt en af filmhistoriens dygtigste fysiske performere. Hans komedier er også ældet med ynde: hans deadpan-humor fungerer bedre end Chaplins gags, der ofte står lidt i skyggen af dennes drivende sentimentalitet.
Det er helt ufatteligt, hvad denne omvandrende gummimand slap af sted med at lave - livsfarlige stunts, fanget direkte på kamera uden klip, men med uanede mængder af opfindsomhed og altid perfekt timing. Og ind imellem lidt fysiske skader, herunder en brækket nakke.



Jeg ved ikke, hvor mange der kender ham i dag, så som sådan giver Bogdanovichs dokumentarfilm sikkert god mening. Den følger slavisk hans karriere, der startede som barnestjerne, peakede i 1920'erne med den ene perle efter den anden, og så nedgangen hos MGM, der var alt for firkantede til at favne en så kreativ filmmand. Det er krydret med de sædvanlige indslag med andre filmfolk (Johnny Knoxville, Mel Brooks, Tarantino m.fl.), der udtrykker deres grænseløse beundring - jeg ved ikke, hvorfor dokumentarer altid skal proppes med den type intetsigende talking heads.
Her er mange spændende detaljer om nogle af de mest spændende sekvenser, Keaton skabte, og der er rigeligt at blive imponeret over.

Men efter en time virker det som om, Bogdanovich er løbet tør for idéer, så den sidste tredjedel går med en "greatest hits"-gennemgang af hans bedste film fra 1920'erne. Fint som appetitvækker, men som dokumentar er det ikke synderligt opfindsomt. Kender du intet til Buster Keaton, og vil du blive lidt klogere på din filmhistorie, er det her dog et underholdende sted at starte.
:starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: ons jun 03, 2020 14:45 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

Der goldene Handschuh (2019) :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

"Hey, the old lady who was here last time was really horny. I took another one along recently, she was horny too. I fucked her in her armpits, between her elbows, in the back of her knee."

'I Hamburgs slumkvarter i 1970'erne ligger det smudsige værtshus ”Der Goldene Handschuh”. Her frekventerer de lokale sutter og udstødte, bl.a. særlingen Fritz Honka, som inviterer fordrukne kvinder med hjem for derefter at dræbe og partere dem, så snart de opdager hans sande, groteske natur. Ligdelene gemmer han i skunken i sin uhumske lejlighed i håbet om, at ingen vil opdage hans hemmelighed.'

Det kræver balls, at inkludere helt to stk et-stjernede anmeldelser på citatplakaten når man skal promovere en en film, men ikke desto mindre er det præcis det, som er sket med denne tyske omgang sleaze. Og på pudsig facon, er det faktisk en form for anbefaling, for dette er bestemt ikke en film for sarte sjæle. Tværtimod. Det er en fuldstændig ukompromisløs, ucensureret, ukonventionel film der "emmer af fordærv, druk og råddenskab". En historie der er så bizar og afskyelig, at man næppe havde troet på den, hvis ikke det var sket i virkeligheden. Man væmmes, men kan ikke kigge væk.

Årets feel good-film. Kæmpe anbefaling herfra! :beerchug:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 153 54 55 56 57 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 37 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team