Doctor Sleep: Director's Cut (Flanagan, 2019) Et udtryk indenfor filmsamlere er at “frankensteine” en udgivelse, hvilket betyder, at man f.eks. tager den oprindelige DVD, der kan indeholde ekstramateriale, der ikke er kommet med over på Blu-rayen, og sætter den i æsken med Blu-rayen, som er den nyeste og teknisk bedste udgivelse. The best of both worlds.
Jeg kom til at tænke på udtrykket, da jeg så Mike Flanagans “Doctor Sleep”, der forsøger at være tro overfor Kings romaner samtidig med at det er meget tydeligt, at Kubricks film bestemt ikke har levet forgæves. Der er nogle ting, der sker i “The Shining” (romanen), som ikke sker i “The Shining” (filmen).
Flanagan forsøger at bringe det hele sammen, så begge typer af publikummer får en god oplevelse - samtidig med, at han prøver på ikke at træde King alt for meget over tæerne. Som de fleste ved var King notorisk utilfreds med Kubricks film og endte endda med at lave sin egen mini-serie, der var tættere på romanen.
Jeg har ikke læst “Doctor Sleep”, men kan godt regne ud, at der er lavet visse ændringer i filmen ift. romanen, så Kubrick-fans ikke bliver alt for forvirrede - og efter at have læst et referat af romanen, så er der ikke bare lavet “visse” ændringer, men rigtig mange. Kubricks film var helt sin egen, hvilket King hadede, og Flanagans frankensteinede film er også helt sin egen, hvilket nok især vil irritere dem, der har læst romanen.
Men er det en god film? Ja, det synes jeg. Det er en King-film med alt, hvad der hører til, ikke mindst alle de skæve og geniale ideer, der flyder rundt i hans hoved. Det er ikke alle ideer, der fungerer lige så godt på film, som de gør i Kings tekst, og der er også nogle ting i den her film, som man kan forestille sig, at de fungerer bedre, når man forestiller sig dem inde i hovedet.
Jeg er en af dem, der synes, at Kubricks “The Shining” er en af de bedste horrorfilm nogensinde. Jeg elsker stemningen i den og den trykkende atmosfære. “Doctor Sleep” er ikke på højde med den, men har sine øjeblkkke. Den er dog ikke specielt uhyggelig på noget tidspunkt.
Ewan McGregor er et godt valg til Danny Torrance og han får fint medspil af Kyliegh Curran som den unge Abra. Rebecca Ferguson spiller den sexede og psykotiske Rose the Hat, der faktisk udgør en reel trussel.
I mindre roller ser man tidligere Flanagan-skuespillere: Bruce Greenwood (Gerald's Game), Henry Thomas (Gerald's Game) og Jacob Tremblay (Before I Wake).
Jeg så Director's Cut af filmen, der varer ca. tre timer. Den føltes ikke for lang og holdt fint dampen oppe i hele spilletiden. Noget, som man bestemt ikke kan sige om f.eks. “It Chapter Two”.