Jeg er ret vild med Once Upon a Time in Hollywood. Det er i min optik den bedste Tarantino-film siden den første Kill Bill-film, og det siger jeg som stor fan af Inglourious Basterds og Django Unchained.
Leonardo som Rick Dalton og Brad Pitt som Cliff Barton er et fremragende makkerpar, som måske ikke har samme episke dialog med hinanden som Vega og Jules i Pulp Fiction, men som har det forbandet godt med hinanden og virker ægte som venner og kolleger med stor respekt for hinanden. Både Daltons fordrukne nedadgående rejse og Bartons accept af et liv i Daltons skygge med tilhørende lav indkomst og elendig bolig er ret godt fortalt samtidig med, at vi bliver givet en masse flotte stemnings- og samtidsbilleder, som er ret flot skudt og vist. Sharon Tates rolle i filmen er på sin vis ret ligegyldig, men som filmen skrider frem skinner det igennem, at Tarantino med denne film hylder Tate for den hun var og viser en respekt omkring hendes person. Synes egentlig Margot Robbie gør det meget godt også i den rolle. Scenen på ranchen, hvor Manson-familien holder til, er ret fedt skudt. Det er ret så creepy.
Delen af historien, der inkluderer det ækle monster Charles Manson er forholdsvist lille, og da den ikoniske dag udfolder, er det fortalt på den helt rigtige Tarantino-måde. Måden, hvorpå Dalton spiller en skuespiller, der spiller mange forskellige roller som skuespilleren i filmen, er virkelig godt lavet, og jeg er ret, nej, meget vild med, hvordan nogle af disse film i filmen eller filmklip i filmen er tilpas lange til, at man værdsætter håndværket bag. Da Dalton spiller skurk i en ny serie, hvor både Luke Perry og Timothy Dalton dukker op, bliver det gjort så overbevisende, at jeg næsten ønsker at se Di Caprio i den rolle. Og dét, selvom han lige bagefter bliver til Rick Dalton igen, og hoster og spytter sig videre gennem dagen. Fedt med alle de ikoniske figurer, der er med i biroller som Bruce Lee, Roman Polanski og Steve McQueen. Alle sammen i små roller, men vildt fedt, at de også er med.
Jeg ender på
for en mesterlig oplevelse i Tarantinos crazy, men absolut velfortalte univers.