Film set i juli:
Dance Of The Vampires (The Fearless Vampire Killers), 1967, Roman Polanski
Hired To Kill, 1990, Nico Mastorakis
Dave Made A Maze, 2017, Bill Watterson
Emanuelle E Francoise (Le Sorelline), 1975, Joe D'Amato
Howard The Duck, 1986, Willard Hyuck
The Kid, 1921, Charles Chaplin
The Hunted, 2003, William Friedkin
Upgrade, 2018, Leigh Whannell
Hard Ticket To Hawaii, 1987, Andy Sidaris
Tomorrow Never Dies, 1997, Roger Spottiswoode
My Man Godfrey, 1936, Gregory La Cava
Two Mules For Sister Sara, 1970, Don Siegel
Il Dolce Corpo Di Deborah, 1968, Romolo Guerrieri
Exit Wounds, 2001, Andrzej Bartkowiak
Scarecrows, 1988, William Wesley
Shampoo, 1975, Hal Ashby
Captain America, 1990, Albert Pyun
First Man, 2018, Damien Chazelle
The Punisher, 1989, Mark Goldblatt
Die Another Day, 2002, Lee Tamahori
Futureworld, 1976, Richard T. Heffron
The Mummy, 1959, Terence Fisher
The Invitation, 2015, Karyn Kusama
Wolf, 1994, Mike Nichols
Marvel-Langtidsprojekt: Indtil for en måned siden havde jeg kun tilfældigt fået set et par Iron Man film og et par X-Men film baseret på Marvel figurer. Nu har jeg indledt en kronologisk kavalkade (alle film er indkøbt på BD) startende med
Howard The Duck,
The Punisher og
Captain America, dvs. jeg begrænser mig ikke kun til MCU. Jeg ved ikke hvornår jeg bliver færdig, eller bare kommer i kap, men indtil videre har jeg været godt underholdt med de film, der hverken havde cgi eller store budgetter.
Logan Marshall-Green: Efter at have set ham i hovedroller i de voldsomt fede
Upgrade og
The Invitation er han hurtigt blevet en af mine yndlingsskuespillere.
Klassikere: "A Picture With A Smile - And Perhaps, A Tear", står der i titelsekvensen i
The Kid, og netop evnen til at skabe komik som kommer ud af tragiske menneskelige situationer giver fortjent klassikerstatus til Chaplin's første spillefilm og
My Man Godfrey.
Skuffelse: Så er konen sur - så tager man til månen og tilbage igen - og så er hun fandeme stadig sur. Det var groft sagt det jeg tog med fra
First Man, som imponerer stærkt på lyd- og billedsiden, men er ret banal og ligegyldig i historie og karakterskildring.
Robert Towne: Manuskriptet til
Shampoo er skrevet af Towne (i samarbejde med Warren Beatty), og i en dobbelt-bill med
Chinatown (ligeledes med manuskript af Towne) fra året før, vil man få noget af den bedste skildring af Los Angeles' besættelse af grådighed, sex og narcissisme.
Originalitet: Velskrevet og -spillet og med en vaskeægte original ide, som er perfekt udført, gør
Dave Made A Maze til en lille perle. Dave bygger en labyrint af overskudspap i sin dagligstue - og farer vild i den, og må reddes af en flok venner.