First Blood (Kotcheff, 1982) Rambo: First Blood Part II (Pan Cosmatos, 1985) Rambo III (MacDonald, 1988) Ah ja, 80erne. Årtiet, hvor Stallone, Bronson, Schwarzenegger, Norris, Seagal og Van Damme trak millioner i biograferne og hvor videobåndene med deres film på blev slidt op af at blive set igen og igen. Det var årtiet, hvor Cannon Films havde deres storhedstid med titler som Missing in Action 1-3, American Ninja 1-3 og de utallige actionfilm med Charles Bronson, deriblandt Death Wish 2-4.
Stop! Or the Flops Will Continue
90erne startede ikke så godt for Stallone med de tre flops Rocky V, Stop! Or My Mom Will Shoot og Oscar, og han fortsatte på lidt usikker grund med roller i hits (Cliffhanger, Demolition Man, Daylight) og flere flops (The Specialist, Judge Dredd, Assassins). I 1997 fik Stallone et kritikerrost comeback med sin rolle i Cop Land, men derefter gik det ned ad bakke igen med roller i ringe film som D-Tox, Driven og Get Carter-genindspilningen. Det er svært at forestille sig, at han var noget af det hotteste i slutningen af 70erne og i 80erne, hvor han medvirkede i, og til tider skrev og instruerede, fem Rocky-film (den sidste er fra 1990), tre Rambo-film, Victory, Cobra og Tango & Cash. Rambo-filmene startede med den rimelig seriøse First Blood, fortsatte med fuldblodsactionfilmen Rambo: First Blood Part II og sluttede med tegneserievoldsfilmen Rambo III.
This time he's fighting for his life
Hvad handler de tre film så om? Den første film handler om Vietnam-veteranen John Rambo (Sylvester Stallone), der opsøger den sidste af sine venner fra krigen, blot for at få at vide, at han er død af kræft nogle måneder forinden. Rambo går derfra i nedtrykt sindstilstand og støder hurtigt ind i den lokale sherif Will Teasle (Brian Dennehy), der kører ham væk fra byen og behandler ham ret dårligt, da han mener, at han bare er en dagdriver, der vil skabe problemer i den lille by. Dette vil Rambo ikke finde sig i, så han går tilbage mod byen for at trodse sheriffen. Rambo bliver arresteret og under den ret hårdhændede behandling af ham på politistationen, hvor han får flashbacks til tortur fra Vietnam-krigen, lykkes det ham at uskadeliggøre politifolkene og flygte ind i skovene. Politiet sætter efter ham, men det resulterer i én dræbt (pga. hans egen dumhed) og adskillige lemlæstede. Rambo er i sit rette element i skoven og der skal da også både Nationalgarden og hans tidligere ven og mentor Oberst Trautman (Richard Crenna) til at få ham til at overgive sig.
What you call hell, he calls home
I den anden film følger vi Rambo på en mission tilbage i Vietnam (rekrutteret af Oberst Trautman mod benådning af Rambo fra præsidenten), hvor han skal undersøge om der stadig er amerikanske krigsfanger i de vietnamesiske fangelejre. Dette bliver dog gjort ret svært pga. amerikanske ønsker om at hans mission ikke skal lykkes, hvorefter Rambo bliver taget til fange og tortureret af den russiske oberstløjtnant Podovsky (Steven Berkoff). Rambo slipper dog fri med hjælp af den lokale kvindelige og hotte guerrilla-soldat Co Bao (Julia Nickson) og så skal russerne og vietnameserne have slag.
God would have mercy - John Rambo won't!
I Rambo III prøver Rambo på at finde fred i sindet i et kloster i Thailand, hvor han skaffer penge til klostret ved at deltage i voldelige slåskampe. Oberst Trautman og Griggs (Kurtwood Smith) opsøger ham og prøver på at få ham til at tage et smut til Afghanistan sammen med Trautman og undersøge russernes behandling af afghanerne. Rambo afslår og Trautman tager afsted alene. Han bliver fanget af russerne og Rambo må tage afsted alligevel. Da han kommer til Afghanistan får han hjælp af mujaheddin-krigerne til at befri sin ven og filmen slutter med en duel mellem Rambo i en tank og den russiske oberst Zaysen (Marc de Jonge) i en kamphelikopter.
Canadieren, grækeren og englænderen
Den første film blev instrueret af canadieren Ted Kotcheff, der dengang mest var kendt for den originale version af Fun with Dick and Jane. Efter First Blood instruerede han komedierne Weekend at Bernie's og Folks! Hans stil i First Blood er at gøre filmen så realistisk som muligt og langt fra så langt ude som toeren og treeren. Han får en ganske god præstation ud af Stallone og formår at holde filmen nede på jorden.
Rambo: First Blood Part II blev instrueret af grækeren George Pan Cosmatos, der på det tidspunkt havde instrueret den ganske vellykkede katastrofefilm The Cassandra Crossing, krigsfilmen Escape to Athena (med Roger Moore som nazist!) og rottegyseren Of Unknown Origin med Peter "RoboCop" Weller. Cosmatos var en habil actioninstruktør og får da også en vellykket actionfilm ud af Rambo: First Blood Part II. Stallone var endnu mere fåmælt end i etteren og fokus var stort set kun på hans imponerende fysik.
Efter hans Rambo-film instruerede Cosmatos endnu engang Stallone i actionfilmen Cobra, Peter Weller i undervandsgyseren Leviathan og derefter westernfilmen Tombstone med Kurt Russell og Val Kilmer. Den sidste film han lavede var Charlie Sheen-floppet The Shadow Conspiracy, som selv Sheen indrømmer er en af de værste film han har medvirket i. Cosmatos døde i 2005 af lungekræft.
Den tredje Rambo-film blev instrueret af englænderen Peter MacDonald og var hans debut som instruktør. Han havde arbejdet bag kameraet i forskellige kapaciteter som f.eks. kameraoperatør, leder af second unit-hold og effekt-leder på så forskellige film som 2001: A Space Odyssey, A Bridge Too Far, Superman, Star Wars: Episode V: The Empire Strikes Back og The Company of Wolves. MacDonald havde nok ikke så stor magt som instruktør på Rambo III som hovedattraktionen Stallone og det kan godt mærkes. Der er nogle imponerende actionscener, men filmen er meget svag dramaturgisk og føles lang og kedelig. Stallones overkrop spiller hovedrollen - og ikke manuskriptet.
Efter Rambo III instruerede MacDonald The Neverending Story III og Van Damme-filmen Legionnaire. Han er fortsat som second unit-leder på bl.a. nogle af Harry Potter-filmene.
Fra hadet Vietnam-veteran til elsket actionhelt
Stallone har aldrig været nogen stor skuespiller, men han er blevet af de største action-ikoner pga. sine Rocky og Rambo-film. De var måske ikke alle lige vellykkede, men man ønskede alligevel at se mere med manden. Rambo-serien gik fra et ganske realistisk og bidende portræt af behandlingen af Vietnam-veteranerne (iblandet lidt gedigen action) til en flot og svulstig actionfilm, hvor man roligt kan slå hjernen fra og sluttede med en meget skabelonagtig actionfilm, hvor Stallones ego muligvis overdøvede instruktørens intentioner. Stallone er overbevisende i alle tre film, men er dog bedst som den plagede eks-soldat i den første film. Selvom han mumler meget i den sidste scene i filmen kan man dog stadig godt forstå hvad han siger og hans smerte over at blive glemt og hadet af det amerikanske samfund virker sønderlemmende virkelig. Den eneste anden skuespiller, der er med i alle tre film, er Richard Crenna som Rambos ven og mentor Oberst Trautman. Crenna overtog rollen efter Kirk Douglas, der afslog rollen, da producerne og Stallone ikke ville bruge slutningen fra romanen First Blood, hvor Rambo dør til sidst. Crenna gør rollen til sin egen og er med sin maniske portrættering af obersten, der skabte den perfekte soldat og dræbermaskine, gået over i historien. Han minder på mange punkter om den maniske Dr. Sam Loomis fra Halloween-filmene, ligeså glimrende portrætteret af Donald Pleasence, og nogle af hans advarsler om hvad Rambo er i stand til, lyder meget som noget Dr. Loomis også kunne finde på at sige. Crenna gentog rollen som Oberst Trautman i Hot Shots: Part Deux og kørte rollen lige det sidste stykke ud, som den kunne komme - han var herlig i den film.
Skurke og rednecks
Russerne, som blev til skurkene i Rambo: First Blood Part II og Rambo III, bliver fremført på den mest underholdende over-the-top maner af henholdsvis Steven Berkoff (den evige skurk) og Marc de Jonge. Begge skuespillere tager deres kliche-roller og trækker alt, hvad der kan trækkes, ud af dem. Man kan kalde det overspil, men det passer egentlig meget godt til toeren og treeren. De ville ikke have virket i First Blood, hvor Brian Dennehys sherif er en multi-facetteret person, som man ikke helt ved om man skal holde af/med eller hade for det han gør mod stakkels Rambo. En af hans hjælpesheriffer er David Caruso, der senere har gjort sig i serier som NYPD Blue og CSI: Miami - hans bedste rolle til dato er dog som Phil i den ret uhyggelige og vellykkede Session 9. Man må heller ikke glemme Charles Napier, som er glimrende som den korrupte Marshall Murdock i Rambo: First Blood Part II.
Rambo, you are not expendable!
Den eneste love interest, som Rambo har i løbet af de tre film, er Co Bao, der bliver spillet af Julia Nickson. Hun blev nomineret til en Golden Raspberry for rollen, men er egentlig ikke så slem. Hun er en kliche med hendes gebrokne engelsk, men fungerer faktisk ganske udmærket.
Bundlinien
First Blood fungerer godt på alle måder og er en lille hurtig film, hvor der ikke bliver spildt mange øjeblikke på unødvendige ting. Det er den mest realistiske af de tre film og bliver båret af godt skuespil af Stallone, Dennehy og Crenna. Toeren er en herlig actionfilm, der fortjener at blive nævnt i samme åndedrag som Predator og Die Hard. Det er habilt håndværk og den bliver løftet utroligt meget af den flotte fotografering af fotograf-veteranen Jack Cardiff, der også fotograferede The African Queen, Black Narcissus og The Red Shoes. Det er en fryd at se på. Rambo III er en ret uinspireret actionfilm, der ikke kan leve op til de to andre. Den indeholder enkelte vellykkede actionscener, men man kan ikke lade være med at se filmen igennem 9/11-øjne. Marc de Jonge er så over-the-top, at han ikke kan se jorden mere - det er et af de få ufrivillige højdepunkter i filmen at se ham overspille, så selv Nicolas Cage på en dårlig dag ikke kan være med. Sidst, men bestemt ikke mindst, har Jerry Goldsmith lavet musikken til alle tre film og de scores er endnu et eksempel på hans alsidighed. Det bedste score er dog det til Rambo: First Blood Part II, der fremhæver filmens actionscener og dens stille scener på det smukkeste.