Jurassic World: Fallen Kingdom (J.A. Bayona, 2018)
Disclaimer: Jeg fik fribillet til filmen, som ellers ikke var én, jeg havde planer om at se.
Tjek plakaten og bid især mærke i tagline'n. "Life finds a way". Vi er nu nået til femte ombæring "dino'er går amok" og ja, livet finder vej på samme måde som sequels gør det. Men både plakat og tagline peger også på, at filmen peger ret meget bagud mod både den originale film og også The Lost World.
Den pointe jeg prøver at nå frem til er, at det her 25 år (!) efter Jurassic Park er svært at blive ved med at blive overrasket over at se levende dinosaurer på det store lærred, men at den seneste film også læner sig lige lovligt meget op ad noget, vi har set før. Hvis man er i dårligt humør, kan man løbende lave en mental tjekliste over, hvilke af de tidligere film de forskellige scener er taget fra.
Anyway, den følelse prøvede jeg at skyde til side. Det er tydeligvis svært at blive ved med at variere formlen, men man bliver jo stadig fundamentalt glad over at se voksne mennesker blive ædt af en T-Rex. Især når det er gratis.
Fallen Kingdom er delt over i to dele. I første del, der foregår på gode, gamle Isla Nublar, har dinosaurerne fået lov til at husere på øen efter Jurassic World gik ned med et brag. Men nu er øen - og dermed dens dyreliv - truet af et vulkanudbrud. JW's Claire (Bryce Dallas Howard) er siden sidste film vendt på en tallerken og er blevet dino-forekæmper. Det er svært at finde penge til at redde de genoplivede kæmper, men hun får pludselig uventet hjælp, da rigmanden Lockwood (James Cromwell) melder sig på banen med en stor pose penge. Helt uventet viser han sig nemlig at have samarbejdet med John Hammond om at udvikle den oprindelige genteknologi. Det var i alt fald nyt for mig, eller også har jeg dårlig hukommelse med hensyn til seriens historie.
Og hvem bedre til at løse opgaven end Claire og Owen (Chris Pratt)? I al hast tager de til øen, men de finder snart ud af, at de er lokket derud under falske forudsætninger. Det fører til en masse helt klassiske, men også ganske spændende sekvenser, hvor Bayona er god til at skrue op for spændingen, og hvor man primært kun irriteres over et komplet misforstået comic relief. Hele baduljen slutter af med et fullblown vulkanudbrud, der er en katastrofefilm værdig.
Så langt, så godt. Herefter vender filmen ind mod fastlandet, hvor alskens griske pengemænd vil lukrere på de stakkels dyr. Resten af filmen foregår på et gammelt gods, hvor Bayona (der jo bl.a. lavede den effektive Børnehjemmet) tydeligvis er på hjemmebane og får givet helheden et effektivt, gotisk præg. Stemningen bliver mere klaustrofobisk, der er stadig en del effektive scener, og på papiret burde det fungere. Men i praksis halter det alligevel. Der bliver introduceret en masse nye karakterer, som ikke er synderligt interessante. Der bliver smidt nogle twists ind, der enten ikke bruges til noget
- [Vis Spoiler]
- at den lille pige er klonet
eller bare er dybt idiotiske
- [Vis Spoiler]
- de har udviklet en ny super-soldat-dino - seriøst?
Der var også ret store plothuller i starten af filmen, fx
- [Vis Spoiler]
- hvorfor det virkelig er nødvendigt at få Claire og Owen med over på øen, og at de uden problemer kan lave gigantisk rabalder om bord på skibet uden at blive opdaget, mens en åben dør kort forinden straks blev spottet
men dem affandt man sig med, fordi der var relativt meget gang i sagerne alligevel.
Jeff Goldblum har en let forlænget cameo, så han kunne få til pensionen og være med i traileren, og han sidder egentlig bare og fortæller det, vi godt ved i forvejen. Life finds a way. Hvis jeg ikke havde set fire andre dinofilm før, ville jeg sikkert være venligere stemt. Men det har jeg - og en finale, der har en lidt dårlig bismag af noget Sharknado'sk, gør ikke tingene bedre. Er man til uforpligtende popcornunderholdning, kan man sikkert få et par habile timer i biffen. Men jeg synes, at serien har udpint sine ideer.