DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er man jun 18, 2018 11:38

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 409 indlæg ]  Gå til side Foregående 114 15 16 17 1828 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tors okt 12, 2017 12:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4541
Geografisk sted: Østerbro
Buck Rogers skrev:
CPH PIX

:thumb:

Jeg fik ikke taget mig sammen til noget som helst. Ville egentlig have snuppet en Hong Sang-soo film, men blev småforkølet og så gad jeg ikke. Dog fik jeg set Bela Tarrs foretrukne komponist Mihaly Vig live i Jazz House, og det var fantastisk. Jeg fik selvfølgelig straks lyst til at gense noget Tarr, men det kræver altid lidt overvindelse at få taget sig sammen - og så er kun en af hans film udgivet på blu-ray. :(


_________________
Min filmsamling


Top
   
Indlæg: tors okt 12, 2017 12:37 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 6969
Jeg så jo hans Right Now, Wrong Then sidste år og havde også kig på årets høst, men det passede ikke ind i programmet.
Hvad Tarr angår har jeg Hesten Fra Torino stående og flere gange taget tilløb til at få den i afspilleren, men det strander sgu hver gang :lol:

_________________
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."


Top
   
Indlæg: fre okt 13, 2017 13:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4541
Geografisk sted: Østerbro
Det er også rimelig hård kost. Werckmeister Harmonies er nok hans mest tilgængelige film.

_________________
Min filmsamling


Top
   
Indlæg: tirs nov 14, 2017 14:56 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 11960
Geografisk sted: Metro City
Jeg så i går Netflix-filmen 1922, som er baseret på en Stephen King-fortælling af samme navn.

Nogen har stoppet ca. 800.000 halmstrå ned i hovedet og halsen på Thomas Jane, der (over)spiller i rollen som fuldblodsbonderøven Wilfred Wilf James, der i sine sidste levende timer genfortæller historien om, hvordan han tog livet af sin kone og splittede deres familie, inden han blev ramt af alverdens ulykker. Hans kone, Arlette, vil nemlig til storbyen (Omaha), men det vil ærkebonderøven Wilf ikke, så for at undgå, at Arlette sælger familiens bolig til områdets store slagteri, beslutter han sig (med hjælp af deres søn) for at tage livet af hende, men det går ikke helt som planlagt...

Filmen, der er instrueret af Zak Hilditch, der er så ukendt, at han ikke har en Wikipedia-side, så man kunne blive klogere omkring hans tidligere bedrifter, er en slags stereotypisk King-fortælling, hvor de enkelte historieelementer er ganske godt sammensat, men filmen er i realiteten ikke noget mesterværk, specielt fordi Thomas Janes figur er noget så stereotypisk et billede på en bonderøve fra landet, der spytter, savler og drikker - og samtidig hader bylivet og alt, hvad det indeholder - dermed fremstår Wilf via Thomas Jane som en tegneseriefigur, der lige så godt kunne have været en ond skurk i Looney Tunes.

I 1922 medvirker udover Thomas Jane også Molly Parker (der spillede Jacqueline Sharp, den ultraambitiøse politiker i House of Cards) i rollen som Wilfs kone, Arlette. Parker gør det godt i den udstrækning, at hun er med, men over for Thomas Jane og de mange halmstrå må det have været svært sådan for alvor at spille igennem. Desuden optræder der en sidehistorie med Wilfs søn Henry, som løber væk med nabodatteren og kommer ud for alverdens ulykker. Den sidehistorie er ikke specielt spændende og er en anelse utroværdig i forhold til, hvordan Henry ellers har været og har optrådt i filmen.

Jeg giver 1922 :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
Come away oh human child, to the waters and the wild, with a fairy, hand in hand, for the world's more full of weeping than you can understand.

Film jeg har set: 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set: 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: ons nov 15, 2017 10:13 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 6969
Billede
Murder on the Orient Express (Kenneth Branagh, 2017)
En god, gammeldags whodunit - en genre man alt for sjældent ser i biografen. En berømt roman som forlæg. Et cast, der siger spar to. Og en anerkendt instruktør bag roret. Den film har jo næsten lavet sig selv.

Det samme må folkene bag denne nyindspilning af Agatha Christies klassiske krimi have tænkt, for det virker som om, der mangler noget nerve og magi på lærredet. Jeg havde virkeligt set frem til Murder on the Orient Express, men må skuffet indrømme, at den hverken er fantastisk eller frygteligt, bare meget, meget middelmådig.

Det starter ellers godt med introduktionen af "verdens bedste detektiv" Hercule Poirot (Branagh himself) i en sjov åbningsscene, der giver filmen et let anslag. Krimi med et glimt i øjet er ikke det værste, der kan ske for en Christie-filmatisering. Herefter rykker vi ombord på Orient-Ekspressen i Istanbul, hvor vi introduceres til filmens øvrige persongalleri (en imponerende samling af skuespillere - Michelle Pfeiffer, Johnny Depp, Judi Dench, Derek Jacobi, Penelope Cruz og Daisey Ridley), der alle har deres grunde til at være steget på det berømte tog.
Poirot er egentlig bare ombord på toget for at hvile de små grå, men han bliver revet ud af sin døs, da en af passagererne bliver myrdet på meget blodig vis. Da det er sket på et tog i bevægelse, er der jo ikke så megen tvivl om, at den skyldige er ombord. Men hvem? Poirot går i gang med undersøgelserne og opdager hurtigt, at en del af personerne ombord skjuler over mere, end de umiddelbart har fortalt.

Alt dette lægger jo op til alle tiders krimigåde, så hvad er det, der mangler? Produktionen fejler i alt fald ikke noget - flotte kostumer, 70mm optagelser - og castet er højt kvalificeret. Her er i hvert fald en af filmens svagheder. Når man råber højt på sin plakat om, at man har 6-7 Oscarvindere og -nominerede med, så bliver forventningerne uvægerligt skruet i vejret. Ud over Depp, der virker meget lidt overbevisende, gør de det også alle udmærket, men flertallet spiller underligt stift. Min påstand er, at en hvilken som helst af rollerne (ud over Poirot) kunne været skiftet ud med en skuespiller, der end ikke havde været i nærheden af en Oscarnominering, og de ville have gjort det lige så godt. Branagh forspilder aldrig en chance for at have sig selv i centrum, og med en ellers prisværdig spilletid på lige under to timer, fylder ham simpelthen så meget, at de andre aldrig får ånderum.

Og så er der det med stemningen. Filmen starter som sagt godt, men så er det som om, den glemmer at have det sjovt med materialet. Og mens det flotte CGI-tog forlader en CGI-"enhanced" by, og vi tager det femte fly by-shot hen over toget (stadig CGI, vil jeg tro) tænker man, at Branagh har så travlt med at peppe de (selv)højtidelige rammer om historien op, at han glemmer, at vi egentlig primært er kommet for krimigåden. (De mange, malplacerede kameravinkler hjælper heller ikke.)

Og det ærgrer ad h.. til, for alle ingredienserne er egentlig til stede. Da den gode brite lavede Stor Ståhej For Ingenting i 1993, var det også med et berømt forlæg og et imponerende cast, der i den grad gav den gas og gjorde filmens titel til skamme. Her har vi en ny film, der i stedet kunne overtage titlen. Når det så er sagt, er det svært at ødelægge et fundamentalt spændende mysterium, og er man i humør til det, er man da jævnt underholdt. Filmen burde bare have været så meget mere.

_________________
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."


Top
   
Indlæg: fre nov 17, 2017 21:11 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 11960
Geografisk sted: Metro City
Så i går M. Night Shyamalans Split på noget så sjældent som BD - jeg ejer omkring 100 BD'er. Mindst 50 af dem er stadig i folie. Jeg er rigtigt blevet en streamingtumpe. :)

Tre piger bortføres på en parkeringsplads siddende i en bil, hvor de tror, at den ene piges far kommer ind i bilen og skal køre dem videre - men niks, han er blevet gasset og en mystisk mand gasser de tre piger, så de vågner op lukket inde i nogle små celler, hvor de møder deres bortfører, eller snarere bortførere, for denne person er ikke helt normal. Han har mange personligheder. Lidt for mange endda. Split personality, you know...

Nå, men Split var sgu meget god. James McAvoy spiller røven ud af bukserne, og i forhold til, jeg syntes, han var et gedigent skvat i The Last King of Scotland, så har McAvoys rolle som Professor Xavier og nu som Kevin Wendell-Crumb bevist, at han er ret god og kan være ret så hård at have med at gøre.

Split er meget interessant - ikke mindst fordi vi ikke helt kan lure, hvad det egentlig er, at Wendell-Crumb vil før til allersidst. Det skaber en fremragende suspense. Den kvindelige helt er naturligvis en antihelt, som vi via flashback lærer ofte har været udsat for lidt af hvert. Det gør hende i stand til at udholde de oplevelser, som hun får i Crumbs varetægt. Hun gør det meget godt, hende Anya Taylor-Joy, som spiller hovedrollen. Hun er meget overbevisende som den rolige pige, der opfører sig bare lidt anderledes end de andre, da de indser deres situation.

Solide fire stjerner fra mig. Jeg glæder mig til at se, når Wendell-Crumb igen dukker op i efterfølgeren Glass, der kommer i 2019.

_________________
Come away oh human child, to the waters and the wild, with a fairy, hand in hand, for the world's more full of weeping than you can understand.

Film jeg har set: 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set: 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: tors dec 07, 2017 14:18 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10107
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

Brawl In Cell Block 99 (2017) :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:

"Is that muscle just for show...?"

Glem alt om Vince Vaughns tidligere roller i rom-coms og underlødige komedier! Vi kommer aldrig nogensinde til, at se på ham igen på samme måde, efter vi har set hvad han er i stand til i den gennemført fantastiske Brawl In Cell Block 99, som er noget så uoriginalt som en hævn/fængselsfilm.

Forfatter og instruktør S. Craig Zahler bragende ind på scenen med den fantastiske Bone Tomahawk, og hvis man troede det var en enlig svale, kan man heldigvis godt tro om igen. Denne film er nøjagtigt ligeså gennemført og overrumplende! Stemningen er simpelthen uovertruffen, og man sidder fuldstændig klisteret til skærmen i de 2 timer og 15 minutter den varer. Det sker ikke så tit for mig længere, men jeg blev sgu godt gammeldags taget ved næsen, og min begejstring er så meget desto større.

Da den tidligere bokser Bradley (Vince Vaughn) bliver fyret fra sit job som mekaniker samme dag som han opdager, at hans kone er ham utro og vil forlade ham, er gode råd dyre. På dette kritiske tidspunkt i sit liv, beslutter han sig for, at søge sit gamle job som narko-kurer, hvilket løser alle problemerne... i første omgang! Men det går selvfølgelig galt, og han ender i væbnet konflikt med både politiet og hærdede kriminelle, hvilket resulterer i, at han får en hel del uvenner på begge sider af loven. Til sidst ender han i fængsel, og så begynder det for alvor at gå op i hat og briller!

Ahh, er der noget bedre end en god gammeldags hævnfilm? Især ikke når det er krydret med perfekt afmålte mængder eksplicit ultravold, gore og splat. Men heldigvis er volden ret godt håndteret i her. Det kammer aldrig over i ligegyldigheder og der er ligeså meget fokus på karakteropbygning, plot, fremdrift, billeder, musik, etc. Det var sindssygt godt eksekveret og volden er kun til stede, når det er vigtigt for historien (hvilket så viser sig, at være ret ofte i filmens sidste halvdel). Bedste indie volds-opus siden Green Room (og det siger ikke så lidt!)

Et af årets allerbedste film. Et vaskeægte sleeper hit og en stor anbefaling herfra!

Kan købes på iTunes og udkommer på bluray 26. december 2017

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2016 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2017 | Hvilke film har jeg set i | 2016 | 2017 | 2018 Billede


Top
   
Indlæg: tors dec 07, 2017 15:44 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4129
Geografisk sted: Sunny Hill
Det lyder sgu som en meget spændende film alligevel, DeathPosture! :thumb: Jeg så traileren for 1-2 måneder siden og var ikke særlig begejstret.

Hermed added på min watchlist.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: tors dec 07, 2017 16:01 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 6969
Jep, den solgte du ret godt :) Jeg holder øje med den! :thumb:

_________________
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."


Top
   
Indlæg: fre dec 22, 2017 8:59 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 12, 2005 9:48
Indlæg: 5197
A little late to the party - men nu fik jeg endelig set IT (iTunes USA, 4K). Og den var da ok, den ejer bare ikke skyggen af bogens dybde og gru. Den gør dog mange andre ting rigtigt og godt. Tidsbilledet, stemningen og det Stephen King'ske look er spot on og leder straks tankerne hen på film som Stand by Me, Monster Squad og Stranger Things. Og den slags går jo rent ind hos sådan et gammelt røvhul som mig. Den bliver bare aldrig rigtig uhyggelig og forfalder tit til fald-på-halen komik. Lige som man tror at den tager fat i kraven på en, så stopper det straks igen. Den originale film havde decideret mareridtsfremkaldende scener og dem finder jeg ikke en eneste af i 2017 versionen. Derudover er der ingen karakteropbygning og det resultere som bekendt med at jeg ikke engagere mig i persongalleriet og derfor er forholdsvis ligeglad med deres ve og vel - det er faktisk filmens største problem. Det hele smager lidt for meget af ungdomsfilm hvis i spørger mig, men visuelt er den en kæmpe fornøjelse - især i 4K og jeg ser da frem til forsættelsen. Jeg kan svinge mig op på 3/6...

Billede

_________________
Hvad ser jeg i 2018? Klik her.
Hvad så jeg i 2017? Klik her.

Pssst! Læs med på Sørensen Exploitation Cinema (2011-2018)


Top
   
Indlæg: man dec 25, 2017 19:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 11960
Geografisk sted: Metro City
Michael W. skrev:
DeathPosture skrev:

Manchester by the Sea [2016] :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

En mavepumper af rang der har fortjent alle de oscar-noms den har fået. Anbefaling herfra.


Jeg er meget enig. Men jeg er dog lige en tak højere oppe og giver den fuldt hus med 6 stjerner. En virkelig stærk film.


Jeg fik endelig set Manchester by the Sea i dag og er også nødt til at kvittere med fuld plade. Den film fortjener 6/6. Hvor er den bare god. Helt ind i sindet.

_________________
Come away oh human child, to the waters and the wild, with a fairy, hand in hand, for the world's more full of weeping than you can understand.

Film jeg har set: 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set: 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: lør dec 30, 2017 2:04 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 11960
Geografisk sted: Metro City
Til gengæld vil jeg kraftigt advare mod at se Bright på Netflix.

Bright er Netflix' første dyre egenproduktion og har Will Smith i rollen som den type figur, han nærmest altid har spillet. Hvor han tidligere brugte tre film på at slås mod rumvæsener i Men in Black, er han denne gang politimand, der skal slås med orker og elvere i LA. Det lyder skrupskørt - og det er det også. Faktisk er filmen ualmindeligt svært at tage seriøst, og filmen reddes kun af Joel Edgerton i Ork-udklædning, som giver sin figur noget dybde og fremstår ualmindeligt sympatisk selvom han jo rent faktisk er en ja, ork.

2/6 for en gang tyndbenet cgi-nonsens, der balancerer mellem at ville fortælle noget om racer og være falde på halen-komedie, når arkerne er blevet streetbande i LA og går rundt i hiphop-tøj... eller elvere, der er de smukkeste i verden og alle kører dyre sportsvogne.... ja, det er SÅDAN en film.

_________________
Come away oh human child, to the waters and the wild, with a fairy, hand in hand, for the world's more full of weeping than you can understand.

Film jeg har set: 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set: 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: lør dec 30, 2017 9:57 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1691
Geografisk sted: Aalborg
Mike Haggar skrev:
Til gengæld vil jeg kraftigt advare mod at se Bright på Netflix.

Bright er Netflix' første dyre egenproduktion og har Will Smith i rollen som den type figur, han nærmest altid har spillet. Hvor han tidligere brugte tre film på at slås mod rumvæsener i Men in Black, er han denne gang politimand, der skal slås med orker og elvere i LA. Det lyder skrupskørt - og det er det også. Faktisk er filmen ualmindeligt svært at tage seriøst, og filmen reddes kun af Joel Edgerton i Ork-udklædning, som giver sin figur noget dybde og fremstår ualmindeligt sympatisk selvom han jo rent faktisk er en ja, ork.

2/6 for en gang tyndbenet cgi-nonsens, der balancerer mellem at ville fortælle noget om racer og være falde på halen-komedie, når arkerne er blevet streetbande i LA og går rundt i hiphop-tøj... eller elvere, der er de smukkeste i verden og alle kører dyre sportsvogne.... ja, det er SÅDAN en film.


Det kan jeg kun støtte op om. Den er helt håbløs og der er simpelthen smurt så tykt på alle steder. Jeg mangler stadig at se de sidste 20 minutter, som jeg håber at kunne mønstre energi til idag. Ja, det er SÅDAN en film :D

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
Indlæg: lør dec 30, 2017 18:39 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 11960
Geografisk sted: Metro City
Be brave, Shiva. Be brave.

_________________
Come away oh human child, to the waters and the wild, with a fairy, hand in hand, for the world's more full of weeping than you can understand.

Film jeg har set: 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set: 2018 | 2017


Top
   
Indlæg: lør dec 30, 2017 19:21 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27178
Jeg fik set Bright færdig i dag og det var en fin, original fantasyfilm. Orker i hiphoptøj, elver i fede øser, tryllestave og dirty LA cops. I én film. Det ser man altså ikke hver dag :D Kudos til Netflix for at prøve noget nyt.

Bright scorer kun 29% på RottenTomatoes, mens dens audience score er helt oppe i 88%. :shock: Det er totalt modsat The Last Jedi. 91% blandt kritikere og sølle 51% blandt publikum.

Og så er det dejligt at se Netflix bruge penge på andet end superhelteserier. Kom i gang med at se GLOW, folkens!!


Senest rettet af Fritte lør dec 30, 2017 21:36, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 409 indlæg ]  Gå til side Foregående 114 15 16 17 1828 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 8 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team