DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre mar 29, 2024 1:07

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 296 indlæg ]  Gå til side Foregående 113 14 15 16 1720 Næste
Forfatter besked
Indlæg: lør sep 16, 2017 16:48 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Bare rolig, jeg har ikke glemt tråden. Resultatet af vores fantastiske filmkiggeri for august, vil komme op i morgen.

Billede

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: lør sep 16, 2017 17:46 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 10391
Geografisk sted: Aarhus
:thumb:

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024


Top
   
Indlæg: lør sep 16, 2017 18:42 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Fuzhi skrev:
Short Night Of Glass Dolls er den første Aldo Lado film jeg har set og det bliver bestemt ikke den sidste. Den minder en hel del om Dario Argentos film fra samme periode.


Aldo Lados "Who Saw Her Die?" er bestemt også værd at stifte bekendtskab med. Den er lidt af en slægtning til "Don't Look Now" og med George Lazenby i en rigtig god rolle. Han kunne godt have haft en større karriere end han endte med at have.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: søn sep 17, 2017 20:40 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
2017 | jan | feb | mar | april | maj| jun | jul | aug | sep | okt | nov | dec
Rangeret efter WR (vægtede gennemsnit), set af minimum 2 og opefter. Formaterne er der ingen minimum krav.

August 241 sete film (El Bar, Song to Song, Last Action Hero)
Billede Billede Billede
Formater med højst rangerede film:
:plejmo: | :biograf: | :bluray:


Jeg beklager ventetiden, men her kommer resultaterne for august endelig. Efter serierne er frasorteret, blev det til hele 241 sete film i august, hvor 229 af de 241, fik angivet karakterer.

Det kommer måske ikke som en særlig stor overraske, med DAHF's nye yndlings instruktør, Álex de la Iglesia, at han med El Bar tager velfortjent 1. pladsen. Terrence Malick sniger sig på 2. pladsen med Song to Song, hvor på 3. pladsen, har vi McTiernan & Schwarzenegger med Last Action Hero.

Månedens bundskraber er Sharknado 5: Global Swarming.

Hvis der er spørgsmål eller ønske om noget mere dybdegående, så skriv endelig.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Senest rettet af ImpulzE man dec 11, 2017 16:22, rettet i alt 3 gange.

Top
   
Indlæg: lør sep 30, 2017 22:56 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons maj 23, 2007 16:57
Indlæg: 9012
Geografisk sted: Vejle
September (3 film):

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: It (1990) :dvd:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Nowhere in Africa :dvd:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Belle Epoque :dvd:

_________________
Hvilke film har jeg set i 2019?


Top
   
Indlæg: man okt 02, 2017 9:08 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Min september begyndte lidt sløvt men blev bl.a. reddet af starten på årets PIX, hvor jeg bl.a. fik set fire film i lørdags - inkl. Stalker, der var blevet sat op i Imperial. Det er den type film, jeg har haft meget svært ved at tage mig sammen til derhjemme. Når jeg engang er blevet lidt mere voksen, følsom og intellektuel, får jeg forhåbentlig endnu mere ud af den. Lige dele forvirrende og fascinerende.
På seriefronten har min datter insisteret på Sherlock (vist nok fordi Benedict Cumberbatch jo lægger stemme til Smaug, og derfor siger alle Tolkien-fans på Instagram at man skal se Sherlock ;) ).
A Handmaid's Tale var interessant - spændt på, hvor længe den kan holde niveauet.

September - 14 stk.
:starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: A Ghost Story (2017) (PIX) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Godspeed (2016) (PIX) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: In Times of Fading Light (2017) (PIX) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: Stalker (1979) (PIX) :biograf:
:starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: :starempty: Brigsby Bear (2017) (PIX) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Sherlock: Season 1 :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: Close Encounters of the Third Kind (1977) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: The Handmaid's Tale (2017) :hbo:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: Wild Tales (2014) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: Score: A Film Music Documentary (2017)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: Pulp Fiction (1994) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: The Beguiled (2017) :biograf: *anmeldelse*
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Twin Peaks: The Return (2017) :hbo: *anmeldelse*
:starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: :starempty: Manifesto (2015) :biograf: *anmeldelse*

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man okt 02, 2017 13:44 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 12, 2005 9:48
Indlæg: 5286
September:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Darkland (2017) :blockbuster:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Shot Caller (2017) :blockbuster:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: The Hitman's Bodyguard (2017) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Tales of the Grim Sleeper (2014) :drtv:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Baby Driver (2017) :itunes:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: Making a Murderer (2015) :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Ghost in the Shell (2017) :itunes:
:starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: The Unkindness of Ravens (2016) :bluray:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: A Dark Song (2016) :bluray:
:starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: Suite 313 (2017) :bluray:

_________________
Hvad ser jeg i 2019? Klik her.
Hvad så jeg i 2018? Klik her.
Hvad så jeg i 2017? Klik her.

Pssst! Læs med på Sørensen Exploitation Cinema (2011-2018)


Top
   
Indlæg: man okt 02, 2017 14:54 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Det blev til 28 sete film i august, hvor 18 af dem er ikke set før.

Toppen af første gangs sete, har jeg valgt den spanske Perfect Strangers og endnu en de la Iglesia-film med Balada triste de trompeta. Jeg har til månedens bundskraber valget imellem tre film, som endte med at gå til Lost in Space.

Månedens anbefalinger fra en eller flere DAHF'er; Perfect Strangers, The Treatment AKA De Behandeling og Balada triste de trompeta.

Min anbefaling bliver denne gang, er en ældre en af slagsen og chancen for den bliver set af andre, er nok lige nul. Men det er altså den gamle stumfilm The Cabinet of Dr. Caligari fra 1920. Trods sin alder snart 100 år, så er det en utrolig flot og bemærkelsesværdig film, der blevet brugt meget som inspirationskilde, især fra Tim Burton. Men et fantastisk arbejde fra instruktøren Robert Wiene, scenograf Hermann Warm og filmfotograf Willy Hameister, som gjorde tyskerne brød de internationale mure med denne tekniske vidunder.

Selvom jeg har rated Killing Gunther noget lavt, så synes jeg det ville være synd, hvis andre Arnold-fans ikke så filmens sidste del og så Arnold have en fest. En skam filmen ikke var mere værdig.

Oktober er ligemed ekstraordinat mange gyserfilm for mit vedkommende. Jeg har tidligere lavet "Oktober gyser udfordring" herinde, uden det store tilslutning, trist men sandt, så i år vil jeg være aktiv over på letterboxd med Hoop-Tober.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: man okt 02, 2017 15:05 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Buck Rogers skrev:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: Stalker (1979) (PIX) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: Close Encounters of the Third Kind (1977) :biograf:

Stalker er en af de (mange) film, som jeg aldrig får taget mig sammen til at se. Men Nærkontakt af tredje grad i biografen kan jeg godt forstille mig, at være noget af en oplevelse.

rammy skrev:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Shot Caller (2017) :blockbuster:

Fedt, at den endelig er kommet online. Har længe gerne ville se den pga. Nikolaj Coster-Waldaus forvandling til bad ass - selvom filmen har fået blandet modtagelse.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: man okt 02, 2017 15:12 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
^Stalker gik jo også primært fordi jeg sad der i stolen. Og det ville være lidt fjollet at gå midtvejs eller holde pause :D
Det er en ret udfordrende omgang, og jeg vil ikke hævde, at de 162 minutter fløj af sted. Men jeg er da glad for, at jeg fik den set.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man okt 02, 2017 18:28 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons okt 08, 2003 15:26
Indlæg: 1265
Citat:
September (9 film):
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: The Girl On The Train (2016) In Flight Entertainment
:starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: Manchester By The Sea (2016) In Flight Entertainment
:starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: Wolf Warrior 2 (2017) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: A Taxi Driver (2017) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: Wind River (2017) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: Grindhouse (2007) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: mother! (2017) :biograf:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Def Comedy Jam 25 (2017) :netflix:
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Win It All (2017) :netflix:


Jeg tilbragte størstedelen af september måned i USA, hvilket gav mig mulighed for at se lidt film, jeg ellers ikke ville have have haft mulighed for at få set:

Rambo fans bør ikke snyde sig selv for den vildt urealistiske, men særdeles underholdende Wolf Warrior 2, der har indspillet 858 mio. $ alene i Kina (jeg har købt, men endnu ikke set etteren, men jeg tror ikke jeg gik glip af nogen dybere mening).

Det sydkoreanske drama A Taxi Driver, er en velfortalt og særdeles underholdende film om en taxichauffør, der uforvarende bliver en del af den demokratiske revolution i 1980, da han stjæler en tur med en tysk reporter. Song Kang Ho er eminent som den ikke altid helt moralske taxichaffør.

Wind River er en velfortalt thriller om en mordopklaring. Filmen er skrevet og instrueret af Taylor Sheridan, der de sidste par år har stået bag manuskriptet til de fremragende Sicario og Hell Or High Water. Filmen er et slow burn, men bør være selvskrevet til et hav af oscarnomineringer.

Endelig fik jeg set Grindhouse (Planet Terror og Death Proof) i en fyldt biografsal, incl. falske trailers mv, hvilket var en dejlig oplevelse.


Top
   
Indlæg: man okt 02, 2017 23:13 
Offline

Tilmeldt: tors sep 09, 2010 14:34
Indlæg: 1735
Fuzhi skrev:
Wind River er en velfortalt thriller om en mordopklaring. Filmen er skrevet og instrueret af Taylor Sheridan, der de sidste par år har stået bag manuskriptet til de fremragende Sicario og Hell Or High Water. Filmen er et slow burn, men bør være selvskrevet til et hav af oscarnomineringer.

Den vil jeg glæde mig til at få på BD. Enig i din begejstring over Sicario og Hell Or High Water (som jeg har lige har set og snart skriver et par ord om).


Top
   
Indlæg: tirs okt 03, 2017 11:14 
Offline

Tilmeldt: tors sep 09, 2010 14:34
Indlæg: 1735
September:

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: To Have And Have Not, 1944, Howard Hawks :bluray: Filmen, hvor Humphrey Bogart og Lauren Bacall første gang spillede sammen, og Bacall leverer, som 19-årig, en helt fænomenal film-debut, hvor hun spiller Bogart af banen i flere scener. Bogart har en fiskebåd på den franske koloni Martinique, og da den foregår under 2. verdenskrig, er det heller ikke på denne fjerne ø let at navigere mellem venner og fjender. Mange af de ting, der fungerede i ”Casablanca”, er genbrugt her, men det gør ikke noget, når manuskriptet er så vellykket og mange biroller er så helt perfekt castede og spillede (f.eks. Walter Brennan’s alkoholiske side-kick Eddie, Dan Seymour’s sleske Captain Renard eller Hoagy Carmichael ved klaveret i havneknejpen).

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Simon Killer, 2012, Antonio Campos :bluray: En klassisk stereotyp er den amerikanske college-graduate, som bumler rundt i Europa og generelt opfører sig hæsligt før turen går tilbage USA og tilværelsen kommer på skinner. Simon har kærestesorger, og i Paris drages han af red-light nattelivet, hvor han indleder et forhold til en prostitueret, Noura. Deres tilsyneladende gensidige behov for menneskelig kontakt udvikler sig til at de forsøger at afpresse flere af Noura’s sexkunder, og det får fatale følger, og afslører meget mere om Simon’s karakter. Brady Corbet og Mati Diop spiller virkeligt godt i hovedrollerne, hvor de ikke er bange for at give meget af sig selv, og flot filmede lange scener og et godt soundtrack giver en stærk og foruroligende film.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Raising Cain, 1992, Brian De Palma :bluray: 10-15 år efter De Palma havde sin storhedstid med en række stiliserede thrillere (Blow Out, Dressed To Kill, Body Double), vender han tilbage, både med hensyn til stil og emne, og er næsten endnu mere De Palma end før. Det meget subjektive kamera (med virtuose bevægelser og køreture), Pino Donaggio’s storladne musik, over-the-top skuespil, et bevidst indviklet manuskript og klipning, der forsøger at forvirre seeren, giver en film, der er meget let at kritisere, men jeg har altså en svaghed for helheden. John Lithgow spiller 3-4 roller/karakterer i en historie om børneopdragelse, -bortførelse, psykologiske eksperimenter, personlighedsforstyrrelser og forskellen mellem ydre og indre virkelighed.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: The Virgin Suicides, 1999, Sofia Coppola :bluray: Til alle tider har et af universitets største mysterier været hvad der foregår inde i hovedet på teenage-piger, når pubertet og hormoner raser. Her har vi 5 søstre i alderen 13-17 år, som på en gang fortryller og forundrer deres skolekammerater, forældre, kærester og lærere med deres tilsyneladende uforståelige handlinger. På en gang et præcist tidsbillede af 1974 udtrykt i musik, frisure og tøjstil, og samtidig en drømmende erindring sovset ind i Air’s perfekt hypnotiske soundtrack. Som titlen antyder, er der en alvorlig kerne, men der er også plads til fjollet high-school humor, kæreste-kvaler og en coming-of-age rammefortælling. Man efterlades dog (heldigvis) ikke med nogen svar på hvad teenage-piger mere præcis er for en størrelse.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: The Stud, 1978, Quentin Masters, :bluray: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: The Bitch, 1979, Gerry O’Hara :bluray: Jeg tog en vaskeægte double-bill med et par eksempler på den virkelig dårlige smag – som viste sig at være lige noget for mig. Jackie Collins har skrevet et hav af romance-bøger (ja, jeg har læst dem alle), som lige var den tand mere ”racy” end gennemsnittet, og et par af dem er forlægget her. Scoop’et er at søster Joan Collins får frie tøjler til at gå hele vejen som Fontaine Khaled, der har knaldet sig til penge og bruger dem på at drive en natklub i London. For at forstå min personlige optur, skal det nævnes at jeg altid godt har kunnet lide Joan Collins’ bitchede stil lige siden hun var med i Dollars. Den stil blev grundlagt i disse to film nogle år tidligere, og herudover får vi altså Joan topløs-, med bar numse, i scener med elskovsgynge, trekanter og hvad der ellers hører til en dekadent high-society tilværelse. I ”Stud” er bestyreren af Joan’s natklub en slags hovedperson, som i længden ikke synes det er så fedt altid at skulle leve op til sit ry som netop ”stud”, og i ”Bitch” har Joan mistet natklubben, men får via shady forbindelser til nogle mafia-typer foden indenfor igen. Hvis historierne er lidt overfladiske, så er det jo fint at der ca. hver 10. minut kan klippes til en scene fra natklubben, hvor disco-musikken dunker og alle danser, og instruktøren har også haft den grund-ide at en hvilken scene som helst kan blive lidt bedre med et par topløse piger i bag- eller forgrunden. Hverken musikken eller danseevnerne er dog på Saturday Night Fever niveau, nærmere lidt som på dit eget lokale diskotek. Hovedsagen for mig er det faktum at disse film eksisterer, og selvom nok ingen medvirkende vil fremhæve dem på sit CV, så havde jeg altså en fest ved at se dem.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: The Cincinatti Kid, 1965, Norman Jewison :bluray: Er det spændende at se nogen spille poker på film? Ja, hvis det er lykkedes at få etableret at der rent faktisk er noget mere på spil end selve kortspillet. Når man har Steve McQueen som hovedrolle, så må man primært nøjes med en ikke-verbal sammenbidt stirren til at afkode motivationen for at han så brændende ønsker at få lov til at spille mod den aldrende poker-mester, spillet af altid gode Edward G. Robinson. Tuesday Weld og Ann-Margret som babes og Karl Malden som poker-buddy er også gode, og der er en spændende vinkel om aftalt spil, men jeg har det lidt med McQueen’s berømmede tavse coolness, at det hurtigt bliver en smule kedeligt at se på i de lange poker-scener. Det er solidt old-school filmhåndværk, men jeg havde håbet at være lidt mere oppe at ringe.

:starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: :starempty: Ænigma, 1987, Lucio Fulci :bluray: Stakkels Fulci må her tage til takke med et meget skrabet budget, og produktionen henlagt til et øst-land med no-name skuespillere. En kikset pige er banket i koma af skolekammeraterne, og noget tid efter bliver en ny pige på skolen tilsyneladende besat af koma-pigens sjæl, og hun bruges til at tage grusom hævn. Det meget lave budget giver en sløj overall oplevelse, men man kan stadig i glimt se at Fulci prøver at lave nogle mindeværdige scener og sekvenser. Død-ved-snegle mindes jeg ikke at have set før.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: The Duke Of Burgundy, 2014, Peter Strickland :bluray: Har du hørt den om masochisten, der tiggede sadisten om at slå ham? Nej, jeg vil ej, svarede sadisten frydefuldt. Denne ældgamle joke spiller på det indviklede spil om hvad der udgør nydelse og det med at modtage og give nydelse, som eksisterer i et SM forhold. En tilsyneladende klar rollefordeling mellem Sidse Babett Knudsen’s dominatrice og Chiara D’Anna’s underdanige studine viser sig at være mere kompliceret end vi tror. Peter Strickland kan godt lide at dvæle ved små smukke detaljer i f.eks. indretningen i et hus eller beklædningsgenstande, og bevæge filmen i et meget roligt tempo med ritualiserede gentagelser. Har man en fetish for vintage lingeri får man sin lyst styret her, og insekt-entusiaster har givetvis også en fest. Det med insektstudierne fylder meget i filmen (der er en møl-art, som hedder Duke of Burgundy), og jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod nogen dybere mening med dette, men den findes nok. Filmen foregår i en udefineret tid og et udefineret land, og det er med til at give en lidt meditativ stemning, som jeg egentlig godt kan lide.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: East Of Eden, 1955, Elia Kazan :bluray: James Dean’s debut (udover bittesmå roller) skabte hans ikoniske stjernestatus, som har varet ved lige siden. Ligesom i ”Rebel Without A Cause” fra samme år, er Dean den plagede søn, som higer efter forståelse og kærlighed fra faderen. Her bliver det ikke nemmere af at hans bror er faderens foretrukne, og at Dean falder for broderens forstående kæreste. Selvom hans fremtoning er tidstypisk 1955, så foregår handlingen blandt Californiens grøntsagsbønder under 1. verdenskrig, og det skyldes naturligvis at filmen bygger på en del af John Steinbeck’s roman af samme navn, og netop beskrivelsen af de hårde leveforhold for disse bønder gjorde Steinbeck bedre end nogen anden. Det kan en socialt bevidst instruktør som Elia Kazan formidle mesterligt, og Dean’s naturalistiske skuespil var dengang en helt ny metode på film.

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty: Striking Distance, 1993, Rowdy Herrington :bluray: Bruce Willis er en betjent, som har skaffet sig en masse fjender inden for politistyrken (han er good cop, og de fleste andre er ”dirty cops”), og nu er han forflyttet til det sejlende flod-politi. En række mord på kvinder finder sted, og morderen lader til at have en nær tilknytning til Willis. En masse gode birolle-fjæs som Brion James, Tom Atkins, Dennis Farina og Tom Sizemore er på plads, men som modvægt spiller Sarah Jessica Parker meget lidt overbevisende som Willis’s nye flod-politi-partner. På overfladen et kompetent politidrama, men der indfinder sig snart en dræbende forudsigelighed og stort set alle roller er overspillet.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Enter The Ninja, 1981, Menahem Golan :bluray: Starten på den Ninja-bølge, som Cannon Films var en stor del af i 80’erne. Franco Nero er blevet trænet som Ninja som den eneste vesterlænding, og det er ikke alle på Ninja-skolen, som synes det er en superide. Tilbage i det almindelige liv besøger han en af sine gamle soldaterkammerater som er farmer på Philippinerne, og vennen har problemer med lokale gangstere, som prøver at overtage hans farm. Nero som hvidklædt Ninja med giga-mustache (ikke særlig camouflage-agtigt, hverken om natten eller i de grønne omgivelser), bliver matchet af en de gamle sure Ninja-skole-kollegaer som banditterne har hyret. Klassisk Cannon Films action som vi alle kan lide det, og altid dejlige Susan George brænder igennem i en fin birolle. Også plusser for skurkens sans for at indrette sit hovedkontor omkring en stor pool.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Like Someone In Love, 2012, Abbas Kiarostami :bluray: Akiko er on-off værtinde på en japansk bar (jeg ved ærligt talt ikke om det også indbefatter at have seksuelle relationer med kunderne), og en særligt god kunde (en ældre enkemand) beder hende om at besøge ham hjemme. Hun er lidt stresset og fraværende på grund af en snarlig skole-eksamen og lidt knas med kæresten. Hele filmen er 4-5 langstrakte scener som alle foregår i meget roligt tempo (der er klar inspiration fra Ozu i f.eks. kameraets placering og billedets framing), og den ældre kunde viser sig at være en klog og empatisk mand. Kiarostami er iraner, og at han vælger at placere historien i et moderne Japan begrunder han med at de menneskelige følelser og motivationer er universelle, og det er der kommet en ganske fin (kunst)film ud af.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: The Rambling Guitarist (Gitaa O Motta Wataridori), 1959, Buichi Saito :bluray: I slut-50’erne ville den japanske ungdom gerne være ligesom i en Elvis-film, hvis man skal dømme ud fra de film, der blev lavet på samlebånd i Nikkatsu-studiet. En guitar-spillende ung fyr kommer til en havneby og efter et par hurtige bar-slagsmål hyres han af en lokal Yakuza-chef. Ja, og så forelsker chefens datter sig i ham og de andre håndlangere i banden bliver lidt småsure over hans hurtige indtog på scenen. Slåskampe, romantik, forræderi og et par popsange er et underholdende mix, og selvom det ikke er en big-budget film, så er der absolut kompetent filmarbejde, stiligt set-design og autentiske locations.

:starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: Old School, 2003, Todd Phillips :bluray: Den største frygt for den amerikanske mand, er at ende i en kernefamilie og dermed være tvunget til at opgive den hæmningsløse opførsel, som er mandens sande natur. Det virker til at være udgangspunktet for uendeligt mange komedier, og i Old School vil 3 venner forlænge deres glade ungdom ved at oprette et frat-house, selvom de for længst har forladt universitetet. Will Ferrell er garant for at drive pinlige situationer alt for langt ud, Vince Vaughn er super-slesk sælgertype og Luke Wilson er den bare minimalt ansvarlige. Der er en del sjove scener, men der er også langt op til genrens storhedstid dengang da John Belushi var aktiv.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Sirens, 1993, John Duigan :bluray: Hvis sirener ser ud som filmens 3-4 afklædte skønheder, så forstår jeg godt at så mange bliver ledt på afveje i mytologien. Sirenerne er i denne film ganske konkrete nøgenmodeller for en maler i den australske ødemark anno cirka en gang i 1930’erne. Malerierne af de nøgne kroppe i ofte religiøse tableauer er faldet kirken for brystet, og en ung præst og hans kone udsendes for at tale maleren fra at udstille dem. De to gæster (særlig konen) viser sig dog at være ikke helt uimodtagelige for den hedonistiske livsstil, de møder. Sam Neill, Hugh Grant, Tara Fitzgerald og Elle McPherson (som til fulde er berettiget til sit øgenavn ”The Body”) medvirker i denne smukt filmede, men også lidt banale film om kropsfrigørelse, kønsroller, fristelse og kunstnerisk frihed.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: September, 1987, Woody Allen :bluray: Howard er forelsket i Lane, som er forelsket i Peter, som er forelsket i Stephanie, som er gift. Lane og Stephanie lider under en dominerende mor, som Peter er fascineret af. I løbet af en week-end er dette sammenrend af familie og husvenner samlet i Lane’s sommerhus, og når alle personerne er upper-class New York’ere, så bliver der talt rigtig meget om egne problemer. Woody Allen har lavet mange film med et næsten identisk set-up, og på skuespilsiden har Mia Farrow, Diane Wiest og Sam Waterston været med før og efter. September hører til den mere alvorlige af slagsen, og er på samme middel til høje niveau som man kan forvente af Allen. Holder man af velskrevne replikker, godt skuespil og lange diskussioner om midtvejs livskriser, så går man ikke helt galt i byen her.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: 36 hours, 1964, George Seaton :bluray: James Garner er Major Pike, som vågner op på et amerikansk felthospital i 1950 med hukommelsestab for perioden tilbage til 5 dage før D-dag, som han var med til at planlægge. Men i virkeligheden er det hele et set-up af tyskerne, og der er ikke gået 6 år, men kun 1 dag siden han mistede hukommelsen, og de snedige forklædte tyskere vil have ham til at ”huske tilbage” til planerne for D-dag, så de kan nå at reagere. Et lidt vel fantasifuldt scenarie, som dog heller ikke kan opretholdes gennem hele filmen. Der er også lidt bryde-ud-af-fængsel action og en fin sidehistorie med Eva Marie Saint som jødisk tvangsarbejder. Lidt for kliche-agtige karakterer holder det samlede indtryk fra at være fremragende, men solid underholdning over middel.

:starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: Paycheck, 2003, John Woo :bluray: Ben Affleck opfinder lige på 2 år en maskine, der kan forudsige fremtiden. Allerede her kan man konkludere at det ikke er en film, der bevæger sig indenfor rammerne af det sandsynlige. Maskinen falder naturligvis i forkerte hænder og Affleck får ikke sin aflønning (”Paycheck” – get it?). En action-thriller, som på sin vis er flot udført, men når hele præmissen er at ca. 1.017 ukontrollerbare hændelser skal ske i præcis rigtig rækkefølge for at det hele ender som det skal, så er det svært at blive følelsesmæssigt involveret. Aaron Eckhart, Uma Thurman og Paul Giamatti prøver ihærdigt at tage det alvorligt, og det er lidt synd at John Woo’s åbenlyse talent bliver spildt på sådan en gang hurtigt glemt action.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: Hell Or High Water, 2016, David McKenzie :bluray: Når en film rammer en helt rigtig tone og man fornemmer en oprigtighed og autenticitet i karaktererne, så gør det ikke noget at plottet ikke er verden mest originale; der kan godt komme noget nær et mesterværk ud af det. Sådan har jeg det i hvert fald med Hell Or High Water, der i efterdønningerne af finanskrisen, følger to brødre (Chris Pine og Ben Foster), der begår en række bankrøverier indtil de har nok penge til at tilbagebetale…. et banklån i samme bank, hvis filialer de røver. Jeff Bridges og Gil Birmingham er politibetjentene, der jagter dem. Manuskriptet er gennemarbejdet, og karakterernes motivation er helt igennem troværdig ligesom replikkerne. Skuespillet er intenst og afslappet på de helt rigtige tidspunkter. Relevante og vigtige temaer som loyalitet, race, ansvarlighed og retfærdighed er behandlet på et helt personligt og nuanceret niveau uden at blive belærende.

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Juggernaut, 1974, Richard Lester :bluray: I min barn- og ungdom studerede jeg flittigt biografreklamer i dagbladene med små billeder af filmenes posters, og jeg husker særligt en, som gav en kæmpe trang til at se filmen, men da jeg kun var 8 år på det tidspunkt, så var jeg under aldersgrænsen. 42 år senere har jeg nu set Juggernaut. Og det er måske meget godt, for jeg tror alligevel jeg ville være blevet lidt skuffet over at det ikke var så meget action, som plakaten lagde op til i min fantasi. Nu kan jeg påskønne de elementer af spændings-thriller, som er de overvejende. På et transatlantisk krydstogtskib er der placeret 7 bomber, som detoneres om 24 timer, hvis der ikke betales £500.000. Ja, det er ikke verdens største beløb, men det er også mere det kat-og-mus spil, som bombemanden (det er ham, der hedder Juggernaut) har med myndighederne, og specielt de to specialister, som forsøger at afmontere bomberne, der er i højsædet. Det er alligevel også en katastrofefilm, så de ombordværende passagerers skæbne skal vi også involveres i. Da det er overvejende britiske passagerer, så tager de det faktisk på en lettere afslappet og galgenhumoristisk måde, så det er ikke her spændingsopbygningen sker. Richard Harris, Omar Sharif, David Hemmings, Anthony Hopkins og Ian Holm er på rollelisten.


Top
   
Indlæg: tirs okt 03, 2017 14:26 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Henrik24 skrev:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Raising Cain, 1992, Brian De Palma :bluray: 10-15 år efter De Palma havde sin storhedstid med en række stiliserede thrillere (Blow Out, Dressed To Kill, Body Double), vender han tilbage, både med hensyn til stil og emne, og er næsten endnu mere De Palma end før. Det meget subjektive kamera (med virtuose bevægelser og køreture), Pino Donaggio’s storladne musik, over-the-top skuespil, et bevidst indviklet manuskript og klipning, der forsøger at forvirre seeren, giver en film, der er meget let at kritisere, men jeg har altså en svaghed for helheden. John Lithgow spiller 3-4 roller/karakterer i en historie om børneopdragelse, -bortførelse, psykologiske eksperimenter, personlighedsforstyrrelser og forskellen mellem ydre og indre virkelighed.
Hvilket cut så du, theatrical cut eller directors cut (som egentlig er en fan-cut, der er godkendt af De Palma)? For der tale om vidt to forskellige film, hvor jeg er klart fortaler af fan-cuttet (directors cut).

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Senest rettet af ImpulzE tirs okt 03, 2017 15:18, rettet i alt 1 gang.

Top
   
Indlæg: tirs okt 03, 2017 14:51 
Offline

Tilmeldt: tors sep 09, 2010 14:34
Indlæg: 1735
ImpulzE skrev:
Henrik24 skrev:
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: Raising Cain, 1992, Brian De Palma
Hvilken cut så du, theatrical cut eller directors cut (som egentlig er en fan-cut, der er godkendt af De Palma)? For der tale om vidt to forskellige film, hvor jeg er klart fortaler af fan-cuttet (directors cut).

Jeg så Theatrical Cut. Det er Arrow's udgave jeg har, og den har også Director's Cut, som jeg vil se om noget tid.

Jeg kan forstå at den primære forskel er, hvornår vi først møder Cain, og jeg havde det egentlig meget godt med at få ham introduceret i indledningen. Så er det ligesom af vejen, og der er så rigeligt med øvrige plot-twists til at fastholde spændingen.


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 296 indlæg ]  Gå til side Foregående 113 14 15 16 1720 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 50 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team