Downsizing (Payne, 2017) Jeg har set alle Alexander Paynes film, undtagen "Citizen Ruth", og er stor fan af ham og hans evne til at lave interessante film med nogle vedkommende temaer.
"Downsizing" har en velfungerende sort humor, mange gode ideer og et fint cast. Det kunne dog have været interessant at have udforsket downsizing-universet meget mere end det bliver. Den sidste halve time af filmen afsporer desværre historien og det er virkelig en skam, da den faktisk fungerer fint indtil da.
Jeg nævnte Yorgos "The Lobster" Lanthimos til en kammerat i går, da jeg så filmen. Jeg kunne godt have tænkt mig at have set hans version af den verden, da filmen forsøger på at blive lidt mørk på et tidspunkt, men ombestemmer sig og kører videre ad den bløde mellemvare-sti.
"Downsizing" har mange af Paynes kendetegn, men han virker ikke som den rigtige instruktør til at følge den helt til dørs. Matt Damon er fin i everyman-rollen og castet er solidt med Kristen Wiig, Christoph Waltz, Udo Kier, Jason Sudeikis og de to skandinaver Søren Pilmark og Rolf Lassgård.
Den thailandske skuespillerinde Hong Chau giver filmen en tiltrængt energi-indsprøjtning, da hun bliver introduceret som en vietnamesisk flygtning, der er kommet slemt til skade i et downsizing-uheld. Hong Chau er desuden også filmens egentlige hjerte. Det er en svær rolle, da den på papiret har elementer af racisme med måden hun leverer replikkerne på, men Hong Chau sælger personen ret sublimt.