DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 17:00

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 113 14 15 16 1757 Næste
Forfatter besked
Indlæg: lør sep 09, 2017 21:42 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
njhansen skrev:
Billede

Perfetti sconosciuti (Genovese, 2016)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:
Indeed! En overraskende god film, og jeg ser MEGET frem til hvad Álex de la Iglesias finder på!

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: man sep 11, 2017 9:27 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 12, 2005 9:48
Indlæg: 5286
Jeg skriver ikke så meget herinde mere, men den her skal I altså ikke snydes for. Er du klar på en velspillet og grum slowburner af et horror-drama? Så skal du tage at se den irske "A Dark Song" fra 2016. Uden tvivl en af de bedste gys jeg har set i rigtig lang tid. Gider du at give filmen den fornødne tålmodighed og opmærksomhed, så er der i den grad fuld valuta for pengene, for for djævelen er i sandhed i detaljen, i "A Dark Song".

Hold dig fra traileren og reviews - for jo mindre du ved, jo bedre. Og sluk din telefon...

Billede

_________________
Hvad ser jeg i 2019? Klik her.
Hvad så jeg i 2018? Klik her.
Hvad så jeg i 2017? Klik her.

Pssst! Læs med på Sørensen Exploitation Cinema (2011-2018)


Top
   
Indlæg: man sep 18, 2017 20:42 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Al final del túnel (Grande, 2016)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

"Al final del túnel" fra 2016 er en argentinsk/spansk produktion, der stort set kun foregår i hovedpersonens hus og kælderen ved siden af.

Joaquín udlejer et værelse i sit store hus i Buenos Aires til den unge mor Berta og hendes seks-årige datter Betty. Joaquín reparerer computere i sin kælder og finder ved et tilfælde ud af, at en lille gruppe bankrøvere er i gang med at lave en tunnel til at grave ind i banken ved siden af. Han beslutter sig for at stjæle pengene fra bankrøverne, men det kommer ikke helt til at gå som planlagt.

Filmen er lidt en blanding af "Rear Window", "The Great Escape" og "The Ladykillers". Den argentinske skuespiller Leonardo Sbaraglia spiller den handicappede hovedperson og er rigtig god i rollen. Han spiller overfor den spanske skuespiller Clara Lago og veteranen Federico Luppi, der har været med i spanske film siden midten af 1960erne, men måske er mest kendt for sine roller i Guillermo Del Toros "The Devil's Backbone" og "Cronos".

"Al final del túnel" er meget suspensefyldt og man kunne godt forestille sig, at Hitchcock ville have givet denne film sin velsignelse. Ligesom ved Hitchcock er hovedpersonerne ikke kun gode eller onde, men de har mange facetter, så man er aldrig helt sikker på, hvad det er de vil.

Filmen er desuden rigtig flot filmet og gør god brug af det store hus og den klaustrofobiske gang ind til banken.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: man sep 18, 2017 20:45 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Fantastic Beasts and Where to Find Them (Yates, 2016)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

"Fantastic Beasts and Where to Find Them" er et interessant kig på forhistorien i Harry Potter-bøgerne med Eddie Redmayne i den bærende hovedrolle som Newt Scamander.

Denne gang foregår handlingen i USA i midten af 1920erne, hvor Scamander kommer til at slippe et par usædvanlige dyr løs i New York. Samtidig med er onde kræfter på spil og truer med at afsløre den hemmelige verden bestående af hekse og troldmænd til omverdenen.

Redmayne er perfekt castet som Scamander (der var efter sigende heller ikke andre på tale til rollen) og i de andre roller ser man Katherine Waterston (ikke voldsomt overbevisende), Dan Fogler (for en gangs skyld ikke irriterende og faktisk lidt sympatisk), Colin Farrell (i en skummel rolle) og Samantha Morton (også lidt skummel).

James Newton Howards score er fremragende, men det er efterhånden at forvente fra ham. I det mindste har han lavet musik til en film, som har fortjent hans talent denne gang.

Der er en god stemning hele vejen igennem og det er rart at være tilbage i denne verden, men desværre kammer det lidt over i CGI-extravaganza i slutningen, hvor "noget" angriber New York. Lidt ærgerligt, da det ellers var holdt på et okay niveau igennem resten af filmen.

Jeg er dog klar til flere film med Newt Scamander & Co. (nr. to kommer i 2018) og håber på, at de kan finde en lidt mindre OTT-slutning til den næste film.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: man sep 18, 2017 20:51 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Hitman's Bodyguard (Hughes, 2017)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Meget vellykket lille actionfilm med Ryan Reynolds og Samuel L. Jackson som et meget umage par omgivet af skuddueller, masser af eksplosioner, bådjagter og biljagter. Nogle af actionscenerne i Amsterdam minder meget om de tilsvarende scener i Dick Maas' "Amsterdamned" fra 1988, hvor der må være hentet lidt inspiration.

Det er en underholdende omgang smadder med to karismatiske skuespillere i hovedrollerne. Filmen vinder ingen priser for originalitet, men er tilpas frisk leveret med et glimt eller tre i øjet.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: man sep 18, 2017 20:53 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

A Street Cat Named Bob (Spottiswoode, 2016)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Rigtig fin britisk dramakomedie baseret på en virkelig historie. Jeg har ikke set Luke Treadaway i ret mange ting, men han gør det fremragende i hovedrollen som eks-narkomanen James, der prøver at komme ovenpå igen efter et hårdt liv på Londons gader. Da han møder den røde hankat Bob får han et formål med livet og hans liv begynder at gå i den rigtige retning.

Filmen er baseret på James Bowens romaner om hans og Bobs liv og katten Bob spiller sig selv i det meste af filmen. James Bowen medvirker ganske kort i slutningen af filmen.

Instruktøren bag filmen er den gamle Hollywood-veteran Roger Spottiswoode, der startede som klipper for Sam Peckinpah tilbage i 70erne, hvor han bl.a. klippede "Straw Dogs" i 1971. Senere startede han som instruktør med "Terror Train" i 1980 og har siden fået et meget spraglet CV med fremragende film som "Under Fire", "Deadly Pursuit" og "And the Band Played On" og knapt så heldige film som "Stop! Or My Mom Will Shoot". "A Street Cat Named Bob" hører bestemt til i den gode ende af hans filmografi.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: fre sep 22, 2017 11:49 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Startskuddet til årets PIX var denne visning:

Billede
The Beguiled (Sofia Coppola, 2017)
Under den amerikanske borgerkrig er en hårdt såret nordstatssoldat (Colin Farrell) deserteret fra sin enhed og bliver fundet af en ung pige i en skov i Sydstaterne (Virginia). Hun tager ham med hjem til den pigeskole, hun bor på. Der er kun få piger tilbage på skolen, der ligger i et lidt isoleret, øde område og drives med stram styring af miss Farnsworth (Nicole Kidman). Hendes fornemmeste pligt er at lære pigerne om hjemligt håndværk, musik og andre, klassiske dyder. Ikke mindst dydighed. For soldaten kommer efterhånden lidt til hægterne, og hans tilstedeværelse i et lukket miljø, der ikke har set noget til mænd i længere tid, går ikke ubemærket hen. Pigerne varierer en del i alder, og hvor de yngste ser ham som en hyggelig legeonkel, er nogle af de andre (Elle Fanning) kommet lidt længere i udviklingen og er lige på grænsen til at opdage, hvad mænd også kan bruges til - hvis de da ikke allerede har været der (Kirsten Dunst) eller måske er ved at overskride sidste salgsdato (Kidman).

The Beguiled er et gennemført slow-burn drama, der bruger sin lidt drømmeagtige setting (tænk Picnic at Hanging Rock) til at bygge historien om lusen i skindpelsen op. Der sker ikke det store i filmens første halvdel, hvor en glimrende Farrell charmerer små og især store - imens Kidman som dydens vogter prøver at holde styr på tropperne, der for nogle vedkommende ser soldaten som en billet ud af tilværelsens blindgyde.
Alt denne indestængte, seksuelt ladede energi folder sig så ud hen mod slutningen, men nok ikke helt, som man ville forvente det. Romanforlægget er tidligere filmatiseret med Clint Eastwood, en udgave jeg desværre ikke har set.

Der er ikke så meget i fortællingen, men den er veludført og stemningsfyldt sat i scene af Coppola. Hvad hun helt vil have ud af sin femi-vinkel på historien er jeg usikker på, men den er klart sin halvanden time værd. Dog fandt jeg Kidman lidt distraherende - hun spiller udmærket, men om det er botox eller digital efterbehandling skal jeg ikke kunne sige: hun ser bare.... underlig ud i ansigtet i denne film.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man sep 25, 2017 13:38 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Billede

Det er altid fedt med en DAHF-anbefaling og The Bar var fin nok. Kort sagt handler den om en lille gruppe mennesker, der er fanget i en bar. Prøver de at flygte, bliver de skudt udenfor. Jeg kunne godt have undværet komedieelementet og fokuseret mere på uhyggen og det ukendte. Hvad sker der udenfor baren. Hvorfor sker det. Det manglede rigtig meget. I stedet handlede det mere om at være efter hinanden indenfor. Det var fint at se giraffen (og Blanca Suarez, der i øvrigt er den onde Elizabeth Banks look-alike :D), men den levede ikke helt op til forventningerne IMO.

Billede

I den mere seriøse ende af skalaen. Jeg har tit brugt Beasts of No Nation som benchmark for det ypperste Netflix har præsteret indenfor filmgenren. Nu bruger jeg First They Killed My Father, instrueret af Angelina Jolie. Hold. Da. Kæft. Gutwrenchning og ægte. Så ægte at det føles dokumentarisk. Vi følger den sande historie om den unge pige Loung og hendes familie, der bliver taget til fange af Khmererne i Cambodja. De bliver sendt til en arbejdslejr og børnene bliver tvunget til at blive trænet op som børnesoldater. Der er virkelig meget lidt at sætte fingeren på (det skulle da lige være halv-dodgy kameravinkler). Skuespillet er som sagt topnotch og historien er medrivende. Filmen deler i øvrigt Beasts' tema om børnesoldater. Jeg er virkelig imponeret og First They Killed My Father får en kæmpe anbefaling. :thumb: BTW, den bliver Cambodjas entry for Bedste udenlandske film til Oscar-uddelingen næste år.


Top
   
Indlæg: tirs sep 26, 2017 9:27 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør sep 20, 2003 12:21
Indlæg: 4615
Geografisk sted: Østerbro
Buck Rogers skrev:
Dog fandt jeg Kidman lidt distraherende - hun spiller udmærket, men om det er botox eller digital efterbehandling skal jeg ikke kunne sige: hun ser bare.... underlig ud i ansigtet i denne film.

Ja, det har hun desværre gjort et par år. Jeg kan ikke huske hvornår jeg først lagde mærke til det - måske i Stoker.


Top
   
Indlæg: tirs sep 26, 2017 9:36 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 15, 2008 22:37
Indlæg: 702
Steen T skrev:
Buck Rogers skrev:
Dog fandt jeg Kidman lidt distraherende - hun spiller udmærket, men om det er botox eller digital efterbehandling skal jeg ikke kunne sige: hun ser bare.... underlig ud i ansigtet i denne film.

Ja, det har hun desværre gjort et par år. Jeg kan ikke huske hvornår jeg først lagde mærke til det - måske i Stoker.


Ja, den har fået gas hos plastiksnedkeren...

Billede


Top
   
Indlæg: tirs sep 26, 2017 12:05 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4458
Geografisk sted: Sunny Hill
Hold da op :shock:

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
Indlæg: tirs okt 03, 2017 11:08 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Fritte skrev:

Billede

I den mere seriøse ende af skalaen. Jeg har tit brugt Beasts of No Nation som benchmark for det ypperste Netflix har præsteret indenfor filmgenren. Nu bruger jeg First They Killed My Father, instrueret af Angelina Jolie. Hold. Da. Kæft. Gutwrenchning og ægte. Så ægte at det føles dokumentarisk. Vi følger den sande historie om den unge pige Loung og hendes familie, der bliver taget til fange af Khmererne i Cambodja. De bliver sendt til en arbejdslejr og børnene bliver tvunget til at blive trænet op som børnesoldater. Der er virkelig meget lidt at sætte fingeren på (det skulle da lige være halv-dodgy kameravinkler). Skuespillet er som sagt topnotch og historien er medrivende. Filmen deler i øvrigt Beasts' tema om børnesoldater. Jeg er virkelig imponeret og First They Killed My Father får en kæmpe anbefaling. :thumb: BTW, den bliver Cambodjas entry for Bedste udenlandske film til Oscar-uddelingen næste år.


Tak for tip - og især stor tak for, at du igen i "hvilken film"-trådene. Det er vi mange der har savnet :thumb:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tirs okt 03, 2017 20:18 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12607
Geografisk sted: Metro City
Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of Shadows :netflix:

HOLY FUCKING SHIT CHRIST NOGET LORT!!!!!!!! AAAAAAARRRRRGGGGHHHH!!!!!

:starfull: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
Må DAHF altid bestå!


Top
   
Indlæg: tirs okt 03, 2017 21:01 
Online
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 10391
Geografisk sted: Aarhus
Nicole Kidman så også mega plastikagtig ud i Big Little Lies, understreget på effektiv manér af et par tydeligvis forbedrede bryster :P

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024


Top
   
Indlæg: ons okt 11, 2017 11:30 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Pga. Rolling Stones-koncert, Ricky Gervais-show, fødselsdage, foredrag og en tur til Tyskland er min faste CPH PIX-udflugt blevet noget amputeret i år. Men jeg nåede dog alligevel ti film.

Det ultrakorte run down:

Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede Billede

Brigsby Bear (Dave McCary, USA) - En ung mand bliver konfronteret med en ny virkelighed, da det viser sig, at hans forældre slet ikke er hans forældre, men har kidnappet ham som spæd og holdt ham indespærret, hvor de har bygget en hel verden op om deres hjemmestrikkede, og meget amatøragtige, sci fi-tv-serie Brigsby Bear. Det er ikke uden problemer at komme ud blandt rigtige mennesker, der intet kender til den kiksede VHS-bjørn, men måske kan serien bruges som helingsproces... Mark Hamill excellerer som kidnapper-"far", og SNL-folkene foran og bag kameraet har tydeligvis haft det sjovt, men filmen rammer hele tiden lidt ved siden af - for tam som komedie, for sukkersød og utroværdig som drama. Interessant, men jeg ville ønske, at de havde kørt linen ud med det absurde tema. (2½/6)

In Times of Fading Light (Matti Geschonneck, Tyskland) - Østtyskland 1989. En aldrende kommunistisk ping (Bruno Ganz, fin præstation) fejrer 90 års fødselsdag, hvor han stædigt holder på de sovjetiske dyder mens parti og Berlinmur smuldrer om ørerne på ham og familiehemmeligheder og -frustrationer bryder ud i lys lue. Intet revolutionerende (!) men et bundsolidt tysk drama uden ret mange referencer til nazismen. (4/6)

Stalker (Andrei Tarkovskij, Rusland) - ren humbug at medtage den her, da den er fra 1979. Men når man nu er i gang ;) (4½/6)

Godspeed (Mong-Hong Chung, Taiwan) - på overfladen en buddy cop-historie, men i virkeligheden et fint, lille komedie-drama om en fattig taxachauffør, der får en narkokurér som kunde og nogle skumle narkobagmænd på nakken. Lavmælt men veludført historie, der både giver et indblik i den lokale kultur OG hvad der sker, når man saver i en styrhjelm mens ejeren har den på. Ja, der er en del, veldoseret vold. Jeg var godt underholdt. (4/6)

A Ghost Story (David Lowery, USA) - man skal virkelig være i humør til denne minimalistiske historie om Casey Affleck (næsten konstant udstyret med et lagen over hovedet), der dør og siden prøver at kontakte sin kæreste (Rooney Mara). Interessante temaer om sorg og erindring er i spil, men det er meeeget underspillet og afmålt. Jeg blev næsten, men ikke helt grebet af det. Bonusinfo: Indeholder formodentlig historiens længste, one-take tærtespisningsscene. (2/6)

Animals (Greg Zglinski, Østrig) - et midaldrende par med knas i ægteskabet tager på Alpe-ferie for at slappe af, men havner i en ulykke. Bagefter begynder tingene at opføre sig underligt. Har der overhovedet været en ulykke, hvem kom til skade, er den lokale issælger i virkeligheden mandens hjemlige elsker? Instruktøren kan sin Lynch på overfladen og leger med tid, sted og personer, men han mister grebet hen mod slutningen og hælder så mange absurde twists på, at den ellers fine stemning går fløjten. (3/6)

Hostages (Rezo Gigineishvili, Georgien) - yderst vellykket inspired by true events-drama om en gruppe unge, der i midtfirsernes Georgien får nok af det sovjetiske åg og forsøger at kapre et fly for at komme til det forjættede vesten. Det går ikke just efter planen. Der er mange slags gidser og oprigtig indignation i denne historie, der både er velspillet og teknisk veludført. (4½/6)

The Dinner (Oren Moverman, USA) - Steve Coogan, Richard Gere og Laura Linney. Stjernerne og skuespillet er på plads men manuskriptet er sært ufokuseret og gaber over alt for meget i dette skeletterne ud af skabet-drama om en middag, der starter som Polanskis Carnage men snart drejer i en mørkere retning med en dyster familiehemmelighed. Når man både vil have mentale sygdomme, søskendeforhold, politik, parforholdsfnidder og SoMe-kritik med, har man også store ambitioner. En malplaceret Wes Anderson-agtig indpakning hjælper ikke på fokus. (3/6)

Free and Easy (Jun Geng, Kina) - absurd komedie om platugler og småfuskere (inkl. en sælger med bedøvende sæbe og en falsk munk), der snyder hinanden på kryds og tværs i en forfalden, kinesisk by. Det kommer der en del sjov deadpan-humor ud af. Men tempoet er mildest talt adstadigt, og instruktøren får ikke rigtig de mange, skæve indslag til at gå op i en højere enhed. (2½/6)

The Foreigner (Martin Campbell, England/Kina) - 22 år efter Goldeneye har Martin Campbell og Pierce Brosnan endelig fundet et fælles projekt igen. En blodig, men også ret uengagerende politisk thriller sat i Nordirland, om terrorisme og småfordækte politikere (cue Brosnan). En overraskende alvorlig Jackie Chan er vist mest hyret for at please de kinesiske investorer, og selv om han i en alder af 63 er imponerende adræt, stikker hans overgearede actionscener slemt ud i den store sammenhæng (2/6)

Alt i alt ikke et af de bedre PIX-år for mit vedkommende, men som altid sjovt at være af sted.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 113 14 15 16 1757 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 38 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team