IT version 2017 er en aldeles glimrende filmatisering af Stephen Kings roman.
Den moderne IT er ikke og vil ikke være skræmmende for de, der har set den gamle IT. Dertil er vi alle blevet ca. 20 år ældre og siden Tim Curry rendte rundt og råbte "I'm every nightmare you've ever had. I'm your worst dream come true" har vi set et utal af gyserfilm komme sprøjtende ud som rotter fra Londons kloakker. I stedet er IT er en super god coming-of-age-film med mange gode gys, men virkelig ækel og virkelig skræmmende er filmen ikke, når man er 34-år gammel som mig og har set mange af denne type film før.
Til gengæld er figurerne gode. Finn Wolfhard, som også spiller med i Stranger Things, er perfekt som gruppens jokende klovn Richie Tozer, der som et barn siger upassende ting på upassende tidspunkter. Tozer kæmper filmen igennem med at tage gruppens oplevelser alvorligt.
Sophia Lillis er strålende i rollen som gruppens kvindelige indslag, Beverly Marsh, som er udsat for nogle grimme ting hjemme hos sin far. Lillis spiller Beverly med både et glimt i øjet og samtidig en handlekraft, som får mig til at tro, at hun nok skal blive en endnu bedre skuespiller i fremtiden.
Jeremy Ray Taylor som Ben, den tykke, kiksede og poetiske nytilflytter i gruppen, spiller sådan set meget godt, men desværre forsvinder han lidt i mængden, som filmen kører. Bill Densborough, der stammer og mister sin bror i starten af filmen, er spillet af Jaeden Lindenharr, som egentlig gør det godt, men han er næsten for pæn en ung dreng til, at man kan tro på, at han er en del af Losers Club. Her synes jeg faktisk, at ham, der spillede ham i den gamle tv-film, var meget bedre castet til rollen.
Hypokonder-Eddie er også virkelig god. Han er spillet med en intensitet, som jeg godt kunne lide.
De andre i gruppen; Den mørke Mike og jøden Stan er ikke specielt hverken velspillet eller interessante. Man kan godt ærgre sig over, at man ikke lige har gidet ofre lidt krudt på netop de to.
Rollen som filmens bølle tilfalder Henry Bowers, spillet af Nicholas Hamilton. På den ene måde er han godt portrætteret med hockeyhår og mange traumer, som han lader gå ud over andre mennesker, på den anden måde bliver han lidt en sidehistorie, som ikke er helt rigtigt veludført. Tænker måske desværre, at han - ligesom Ben, Mike og Stan - bliver lidt en uudfoldet sidehistorie, som man godt kunne have brugt krudt på...
Så er der jo Bill Skarsgaards Pennywise. Jeg kunne godt lide ham. Han kommer nok til at dele vandene, men han spiller ham sgu godt. Pennywise er mere kompleks i denne filmatisering end i tv-filmen, hvor han var et én-dimensionelt monster. I denne version ser vi ham i mange forskellige versioner og agere på forskellig vis. Alt dette er med til at skabe en god Pennywise, som fungerer langt de fleste gange i filmen.
Jeg blev ikke skræmt, men jeg blev underholdt og jeg fik en god filmatisering af den for mig bedste King-historie. Nogle af scenerne kunne have været meget bedre lavet eller udført, hvor jeg desværre tror, at budgettet har spændt penge for bedre udførsel. Det er lidt ærgerligt, når resten i min optik fungerer fint.
Jeg glæder mig til nummer to. Fire store stjerner for en solid film, som jeg skal se igen.