DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tors mar 28, 2024 11:30

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 111 12 13 14 1557 Næste
Forfatter besked
Indlæg: man aug 28, 2017 13:53 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 10391
Geografisk sted: Aarhus
Pigerne har ellers begge nogle rigtig fine, små bryster :naughty:

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2024


Top
   
Indlæg: man aug 28, 2017 14:40 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 15, 2008 22:37
Indlæg: 702
Mike Haggar skrev:
2046 skrev:
Det var vist lidt sent jeg lige opdagede det tilbud. Men det er sådan hos Plejmo at premierefilm nogle gange har en lav pris den første dag, og så derefter bliver prisen sat op. Så man kan ofte se helt nye film til 3 eller 9 kr. Men det kræver at man holder øje med siden ofte.


Du skal have tak for tippet uanset. Jeg vil også gerne leje den til 39 kr. Så er der en chance for, at jeg ser den.

Citat:
Plejmo er en side ligesom Blockbuster, hvor man kan leje og købe film. Hvis man lejer filmen har man 48 timer til at se den.


De må da være ret nye? Har seriøst aldrig hørt om den side.


Var lige inde på deres side og de har faktisk ret mange film til både 3,- og 9,- (man kan sortere efter pris).

Specielt i 9,- puljen er der flere gode film (f.eks. Django unchained, Headshot, Tommy Boy, Mad Max, Son of Rambow, etc..), hvis der er nogle ældre film man ikke har fået set.


Top
   
Indlæg: tirs aug 29, 2017 10:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Naiera skrev:
Pigerne har ellers begge nogle rigtig fine, små bryster :naughty:


Billede

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: tirs aug 29, 2017 17:09 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Their Finest (Scherfig, 2016)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Udemærket lille britisk drama-komedie, som de altid har været gode til at lave derovre. Den er let, velspillet (især af Bill Nighy) og er flot filmet. Der er mange gode ideer i den og selve tilblivelsen af den britiske morale-booster-film i filmen om Dunkirk-redningsmissionen er ret interessant. Jeg kunne især godt lide de praktiske effekter med soldaterne på stranden.

Jeg var dog lidt ærgerlig over en plot-drejning henimod slutningen, som på den ene side faktisk var håndteret ret godt (og meget britisk), men på den anden side gav mindelser om nogle af de frygtelige Nicholas Sparks-film. Jeg kan godt se, hvorfor det var med i filmen (det reflekterede handlingen i filmen i filmen), men alligevel: det virkede lidt malplaceret.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: tirs aug 29, 2017 17:12 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Inferno (Howard, 2016)

:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

Jeg kunne faktisk godt lide "Inferno", den tredje af Dan Brown-filmatiseringerne.

Jeg forsøgte at læse "The Da Vinci Code", men gav hurtigt op, da den ikke var specielt godt skrevet og meget tydeligt var rettet mod at være en film fra Browns side (slutningen på hvert kapitel var en cliffhanger og hvert kapitel var to-tre sider).

Jeg var ikke kæmpe fan af den første film, men den havde nogle gode ting (Ian McKellen, Audrey Tautou og nogle sjove ideer), men så havde den også Tom Hanks' værste hårdag - og han har endda haft Forrest Gump-frisure...

Toeren var bedre: den forsøgte at være lidt mere opfindsom med twistene og Ewan McGregor er altid seværdig. Nikolaj Lie Kaas var også en fin håndlanger/skurk og den "flød" lidt bedre end den første film.

Nummer tre i serien er "Inferno" og det er tydeligt at se Dan Browns skabelon: Langdon skal løse et mysterium, Langdon får en smuk kvindelig hjælper, der er en håndlanger efter Langdon, der er nogle twists undervejs og nogen sidder bagved og trækker i trådene. Meget af plottet bliver forklaret til Langdon, a la McKellens monologer i den første, og Langdon redder det hele til sidst.

Denne film "flød" også ret godt, selvom den måske lige var et kvarter for lang. Ron Howard er en virkelig dygtig håndværker-instruktør, der ville have følt sig hjemme i det gamle Hollywood-system, hvor man egentlig ikke behøvede at have nogen påviselig stil eller gennemgående ideer, bare man leverede varen.

Det må man sige, at Howard gør gang på gang. Han benytter sig af den nye teknologi og bruger den til at fortælle sine historier. I "In the Heart of the Sea" tog det lidt overhånd med teknikken og den smarte kameraføring, hvor det fungerer bedre og mere gammeldags i "Inferno".

Hanks er altid en pålidelig skuespiller og arbejder endnu en gang sammen med Sidse Babett Knudsen ligesom i "A Hologram for the King". Han arbejder også sammen med Felicity Jones, der endnu engang glimrer ved at være pæn at kigge på, men ikke nogen specielt god skuespiller.

Irrfan Khan og Omar Sy har nogle af filmens bedste scener, hvor især Irrfan Khan er meget mindeværdig med en fed levering af hans replikker. Jeg ville gerne have set en hel film med hans karakter i filmen.

Der er meget lufthavns-litteratur over Dan Browns romaner og det samme gælder filmene, der er baseret på dem. De er en fin adspredelse, mens man ser dem, men bagefter er de hurtigt glemt.

"Inferno" er udmærket håndværk fra Ron Howard, men han har før leveret film, der var mere mindeværdige og interessante som f.eks. "Rush", "Frost/Nixon", "Apollo 13", "Gung Ho" og "Night Shift".

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: ons aug 30, 2017 16:03 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12716
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Bushwick (Murnion/Milott, 2017)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

Jeg læste om "Bushwick" i enten Empire eller Total Film. Den kører for tiden i de britiske biografer, men kan også ses på Amazon Video og Netflix FR.

Lucy og hendes kæreste Jose står af toget i undergrundsbanen i Brooklyn. Stationen er forladt og de finder hurtigt ud af, at alt ikke er som det skal være udenfor, hvor folk i milltærudstyr skyder på civile.

Inden længe har Lucy slået sig sammen med Stupe, en pedel, som lader til at have en del erfaring med krig.

Brittany Snow, som jeg har haft et crush på siden hendes hovedrolle i tv-serien "American Dreams", spiller den ene hovedrolle og det er altid rart at se hende i en genre-film som denne her. Hun gør det også rigtig godt i "Would You Rather" om et ret ledt middagsselskab, hvor Jeffrey Combs er vært.

Dave Bautista, som er meget charmerende som Drax i Guardians of the Galaxy-filmene, spiller Stupe og er meget overbevisende hele vejen igennem, også i dialog-scenerne. Han har masser af karisma og jeg håber, at han formår at få en kæmpe action-karriere som f.eks. The Rock.

Jeg vil ikke skrive for meget om selve plottet, men filmen varer halvanden time og der er knald på hele tiden. Man kunne med rette have givet filmen undertitlen "Escape from Brooklyn", da den virker meget som en lillebror til den film - med lidt lån fra "Assault on Precinct 13".

Meget af filmen er filmet i (meget) lange takes uden synlige klip, a la nogle af scenerne i "Children of Men", og det virker rigtig fint. Det giver en god intens stemning, når man hele tiden er bagved, ved siden af og foran hovedpersonerne med kameraet.

Filmen har vist ikke haft det største budget, men det kan kun ses ved nogle knapt så overbevisende ild-effekter af og til. Resten af tiden ligner den bestemt ikke en film med et lille budget og historien (som stort set foregår i real time) har et ret stort feel.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

njhansen på Letterboxd

La collezione


Top
   
Indlæg: lør sep 02, 2017 19:47 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Prøver at se Assassin's Creed like

Billede


Top
   
Indlæg: lør sep 02, 2017 20:13 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 15, 2008 22:37
Indlæg: 702
Helt enig, den var slem....
Billede


Top
   
Indlæg: lør sep 02, 2017 21:01 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 27264
Næsten... set... 5... sammenhængende... minutter!

Billede


Top
   
Indlæg: man sep 04, 2017 9:57 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Min filmoplevelse i går var nok ca. så langt fra Assassin's Creed, som man kan komme :)

Billede
Manifesto (Julian Rosefeldt, 2015)
Hvo intet vover, intet vinder. No guts, no glory. Enten var jeg meget modig i går, eller også havde jeg bare ikke helt sat mig ind i, hvad jeg skulle se. Men den afsindigt talentfulde Cate Blanchett i mange forskellige roller? Jeg er på! Troede jeg....

"13 forskellige personer - alle spillet af Cate Blanchett - fremfører en række af historiens største kunstneriske og politiske manifester. F. eks. bliver Marx og Engels' kommunistiske programerklæring citeret af en hjemløs bums. Dadaismens program læses højt til en begravelse. Og en skolelærerinde instruerer sine elever i at skrive fristil efter de danske dogmefilmprincipper." (Fra Scopes omtale)

Jeg har normalt et meget afslappet forhold til arthouse og giver Terrence Malick en mental krammer, hver gang jeg passerer The Tree of Life på filmhylden. Men enten var jeg for post-Metallica-træt (ikke bagstiv, ikke tømmermandsramt, bare lidt uoplagt), eller også ramte jeg bare min filmiske grænse med Manifesto. Ind imellem er det et underholdende projekt, der svælger i sine egne absurditeter - det er forfriskende underligt at se en første klasse, der pænt finder sig i at blive irettesat efter dogmereglerne ("Nej, der må ikke benyttes kunstigt lys", belærer lærerinden, da hun ser en lille fyr over skulderen). Men meget af det virker selvsmagende - som at være fluen på væggen til en dårlig fernisering, eller som at overvære en flok førsteårs-humaniorastuderende, der namedropper tyske sociologer, mens de kæderyger Gauloises i uafvendelig weltschmertz.

Jeg holder meget af Cate Blanchett, og præstationsmæssigt er det her en tour de force. Hun dykker ubesværet ned i de forskellige roller og transformerer sig i både udseende og spillestil. Men at have hende front and centre i 95 løst sammenhængende minutter kan også blive for meget af det gode. Måske kunne jeg have fået mere ud af denne gang forklædt installationskunst*, hvis jeg virkelig havde prøvet. Der blev snorket højlydt fra et par steder i salen dér midt på eftermiddagen, så der må være andre, der følte sig udfordret. Eller havde været til Metallica.
:starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty: :starempty:

(*Iflg. Ekko startede Manifesto "i december 2015 som en tretten-kanals videoinstallation i Australian Centre for the Moving Image i Melbourne og har siden turneret verden rundt, blandt andet til Berlin, New York og Aarhus.")

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: man sep 04, 2017 11:27 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10639
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Haha, jeg gad godt vide præcis HVORFOR valget faldt på Manifesto?

Havde du set alt andet der gik i biffen den dag?

Marie fra Filmnørdens Hjørne var heller ikke imponeret over den. Hun sagde, at det var ligesom sådan en video der kører i baggrunden på et slidt billedrørs-TV til en kunst installation på et museum. Eller noget i den stil.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2021 (+ clickbait) :naughty: + ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i | 2019 | 2020 | 2021 Billede


Top
   
Indlæg: man sep 04, 2017 12:03 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Haha, nogle gange er det ok at udfordre sig selv lidt. Lidt. Jeg havde ikke forstået, at det var så meget installationskunst. Normalt ligger jeg meget godt på linje med de anmeldere, der figurerer på Scope, og de gav den alle 4 og 5 stjerner. Og Cate Blanchett, for fa'en - hun er jo knalddygtig.

Egentlig ville jeg helst ha' set Detroit, men den kørte i en minisal i byens bif-hul Palads, og det orkede jeg ikke at give 110 kr. for.

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tirs sep 05, 2017 14:55 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jun 23, 2010 12:40
Indlæg: 1818
Geografisk sted: Aalborg
Lyder som en spændende og vanvittig film/koncept. Cate Blanchett er i min verden vores største nulevende skuespillerinde, så jeg er nødt til at få den set.

Den ligger øverst på Kino.dk, som højest scorende film...af brugerne :shock: . Det lyder helt vildt, som du har beskrevet filmen, Buck.

_________________
"Always be yourself...Unless You suck"


Top
   
Indlæg: tirs sep 05, 2017 15:15 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7953
Hø, ja, hvad ved jeg? Kino.dks brugere plejer ellers ikke at være vilde med det alt for højpandede. Måske har jeg bare fået det forkerte ben ud af sengen? :D
Tjek selv traileren fra 1:44 og ca. 20 sekunder frem, så får du et indtryk af stilen:


Jeg har altså svært ved at forstå, at den stil skulle udløse hele 5,2 i snit fra brugerne?

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
Indlæg: tirs sep 05, 2017 17:45 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs apr 15, 2008 22:37
Indlæg: 702
Buck Rogers skrev:
Jeg har altså svært ved at forstå, at den stil skulle udløse hele 5,2 i snit fra brugerne?


Mon ikke bare det er den sædvanlige "uhh, det er en kunstfilm. Jeg forstod den ikke, men må hellere synes om den, så jeg ikke fremstår dum...", eller noget...


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 847 indlæg ]  Gå til side Foregående 111 12 13 14 1557 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 61 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
cron
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team