Henrik, som altid tak for nogle gode, præcise anmeldelser og mere inspiration til den uendelige watchliste. Nok især Hardcore, som Bæveren havde en god anmeldelse af. Fedt at se, hvor meget du kommer rundt i genrerne (fra The Birth of a Nation - som jeg hellere må få ned fra hylden - og helt til Fast Five). Fantastisk Pamela-anekdote
Jeg ærgrede mig selv over Chariots of Fire, som jeg fandt gumpetung og uengagerende, men vi er enige om, at Vangelis' score er alle tiders. Til gengæld har du fået givet mig mere blod på tanden med The Long Good Friday, som jeg også har stående uset.
Min egen juli endte bedre end ventet:
Juli: - 14 stk.
The Man in a White Suit (1951)
Man With a Movie Camera (1929)
Excalibur (1981)
Total Recall (1990)
*anmeldelse* La La Land (2016)
Planet of the Apes (1968)
Cargo (2009)
The Lego Batman Movie (2017)
Dunkirk (2017)
*anmeldelse* War of the Planet of the Apes (2017)
*anmeldelse* Baby Driver (2017)
*anmeldelse* Twilight Zone: Season 2
Small Soldiers (1998)
*anmeldelse* The In-Laws (1979)
Jeg måtte sætte lidt turbo på til sidst, efter Christian Monggaard i seneste Filmnørdens Hjørne-podcast havde udråbt mig til "vist en ung mand" og "historieløs". Historieløs kan jeg fint leve med, men ung mand?? Fandme nej. Så jeg sluttede måneden af med tre film for gamle mænd, hvoraf jeg især var skuffet over Ealing-komedien
The Man in the White Suit med en ung Alec Guinness og en ditto Michael Gough (Alfred i Burtons Batman-film). Den sidste halve time er morsom, men ellers var den ret tam.
The Man With a Movie Camera er udråbt til historiens bedste dokumentar - helt deroppe er jeg ikke, men som en proto-Koyaanisqatsi er der ingen tvivl om, at den teknisk set var ret banebrydende.
Excalibur var... speciel. Den skriver jeg mere om senere.
Ellers stod måneden på div. gensyn, hvoraf nogle holdt bedre end andre (
Cargo faldt lidt til jorden i 2. omgang).
Lego Batman Movie var simpelthen så overgearet og -læsset, at jeg koblede fra undervejs.
Dunkirk og sidste
Abernes Planet var de bedste nye film, jeg fik set. Criterion-udgaven af
The In-Laws var flot og velproduceret, men denne komedie med Peter Falk og Alan Arkin var - trods sjove scener hist og er - lidt for bagatelagtig til, at jeg kunne huske meget af den bagefter.
Og så må jeg endnu engang konstatere, at jeg aldrig bliver seriehaj. Jeg kom endelig i mål med de sidste afsnit af
Twilight Zone: sæson 2, der er nogenlunde lige så gennemført som sæson 1. Og derudover følger jeg pænt med i
Twin Peaks: The Return og ser
The Handmaid's Tale, men for det meste vil jeg bare hellere se en film...