Januar:
Victim, 1961, Basis Dearden
Også lang tid efter 1961 var det ulovligt at have homoseksuelle forhold i England. Selvom det måske ikke altid blev håndhævet juridisk, så var det alligevel et oplagt emne for kriminel afpresning, og det behandler denne film eminent afbalanceret. Det ER en krimifilm, men med et meget modigt manuskript.
Blow, 2001, Ted Demme
Livshistorien for George Jung, som vist nok var ansvarlig for at sætte system i indsmugling af hash og senere hårde stoffer i store dele af USA i 1960'erne og 1970'erne. Johnny Depp spiller Jung, og formår ikke rigtig at gøre figuren interessant nok at bære en 2 timers film. Goodfellas light.
Death Walks In High Heels (La Morte Cammina Con I Tacchi Alti), 1971, Luciano Ercoli
Italienske Giallo-films plot er ofte usandsynligt indviklede, og det gælder også her. Der bliver begået mord i jagten på nogle stjålne diamanter, og selvfølgelig er smukke damer blandt de mulige ofre. Krimidelen har mere overvægt og der er ikke så mange teatralske mordscener som der ofte er.
Eyewitness, 1981, Peter Yates
En opsynsmand i en kontorbygning opdager et mord, og det trækker tråde tilbage til hans egen Vietnam-krigsbaggrund, og også verdensomspændende smugling af jøder. Gode kræfter som William Hurt, Sigourney Weaver, James Woods, Christopher Plummer og Morgan Freeman i en solid thriller med god New York stemning. Opklaringen er måske lidt vel belejlig for vores opsynsmand.
Steve Jobs, 2015, Danny Boyle
Apple-medstifteren Steve Jobs var uden tvivl en visionær innovator inden hjemme-IT, men havde åbenbart lidt sværere ved at klare menneskelige relationer til både familie, kollegaer og overordnede. Michael Fassbender i en stor rolle, og et fokuseret manuskript af Aaron Sorkin. Netop Sorkin's replikker virker som sædvanlig næsten lidt for perfekte.
Ace Ventura - Pet Detective, 1994, Tom Shadyac
Jim Carrey's stil med at skære ansigter og bruge hele kroppen til at lave komik, blev lanceret i denne i øvrigt lidt tynde kriminalkomedie. Carrey HAR masser af talent, men nydes bedst i små doser. Historien: Det er noget med at NFL holdet Miami Dolphins har fået stjålet sin delfin-maskot, og så må Ace vise at han er mere Ace end politiet til at opspore den.
Cannonball Run II, 1984, Hal Needham
Mange af de samme stjerneskuespillere fra den glimrende 1'er er tilbage + flere nye, men det her er bare en træt gentagelse af mange af de samme scener. Det er faktisk så slemt at filmen undervejs helt glemmer at der foregår et bilræs. Når det ender med abe-jokes og mænd i dametøj, så ved man at de kreative ideer er sluppet op.
Island Of Death, 1976, Niko Mastorakis
Et ungt engelsk par er på Mykonos og nyder at tage billeder af naturen, husene, folk der knalder, folk de slår ihjel og hvad der ellers lige forekommer. Kombinationen af rå vold og nærmest soft-core porno tilsat naiv hippie-musik er en grum cocktail. En ægte Video Nasty, som virkelig er nasty.
Marriage Italian Style (Matrimonio All'Italiano), 1964, Vittorio De Sica
Gennem en periode på godt 20 år følger vi forholdet mellem Filomena (Sophia Loren) og Domenico (Marcello Mastroianni). Filomena starter som prostitueret, bliver elskerinde med Domenico og siden nærmest husholderske og forretningspartner, men Domenico forsøger at undgå at de bliver gift. Loren og Mastroianni var et af 1960'ernes superkonstellationer og er i topform. Når kameraet følger en storsmilende Sophia Loren i en blomstret kjole gående ned af gaden bliver det ikke bedre.
Deep Blue Sea, 1999, Renny Harlin
En gruppe videnskabsfolk forsøger at kurere Alzheimers ved at udvikle superintelligente hajer på et laboratorium midt ude på havet. Det er ligeså åndsvagt som det lyder, men heldigvis også fløjtende ligegyldigt, for Renny Harlin kan (kunne?) skrue superunderholdende, over-the-top action sammen. Ligeså flot production designet er, ligeså tydeligt er det desværre også at CGI endnu ikke var helt så godt som ambitionerne dengang.
Brüno, 2009, Larry Charles
Sasha Baron Cohen spiller den karikerede Über-homo Brüno, som afprøver tålmodigheden og tolerancen hos omgivelserne i måske/måske-ikke real-life homo-relaterede set-ups. En del fungerer ganske fint, men spilletiden på godt 80 minutter er lige ved at blive for lang. Plusser for at være frygtløs, men også minusser for at gå efter de lidt for oplagte "konfrontationer".
Black Widow, 1987, Bob Rafelson
En federal agent mener at kunne finde en sammenhæng mellem mystiske dødsfald, hos rige mænd, der netop har giftet sig med en yngre kvinde. Med to af 1980'ernes mest spændende skuespillerinder, nemlig Debra Winger og Theresa Russell. Bundsolid kvalitetsthriller, der heldigvis stoler på publikum og ikke forsøger at overforklare hele plottet til døde.
Post Tenebras Lux, 2012, Carlos Reygadas
Scener fra et ægteskab, mexican style, fortalt i brudstykker og uden en egentlig historie eller dialog. Og så er der også noget med en djævel, der korrumperer børnenes uskyld. Meget aparte og utraditionelt udført kunstfilm, der på en eller anden måde alligevel er dragende og i pagt med naturen og lokale skikke.
The Cynic, The Rat And The Fist (Il Cinico, l*infame, Ilviolento), 1977, Umberto Lenzi
Fra den italienske genrefabrik er det her endnu en politifilm med skånselsløse forbrydere og barske politimænd (vel at mærke de politimænd, der er i hverdagstøj; dem i uniform er uduelige). En gangster bryder ud af fængslet og vil have hævn over politimanden, der vidnede mod ham. Alle ingredienserne i genren er på plads.
Hard Rain, 1998, Mikael Salomon
En pengetransport forsøges røvet, og herefter kæmper sikkerhedsvagten, røverne og poltiet for at få sikre sig pengene. Nå ja, og så foregår det hele mens byen er ved at blive oversvømmet af kraftig regn og vand fra en dæmning, der er ved at flyde over. Krimidelen fungerer ikke helt så godt som den tekniske udførelse med alt det satans vand. Med bl.a. Christian Slater, Morgan Freeman, Randy Quaid og Minnie Driver.
Night Of The Big Heat, 1967, Terence Fisher
På en lille engelsk ø stiger temperaturen pludselig meget kraftigt og der sker mystiske dødsfald. Med Christopher Lee og Peter Cushing på rollelisten, og Terence Fisher som instruktør lyder det som en Hammer Studio klassiker. Men det er
ikke Hammer, og production value er næsten helt i bund, faktisk ligner det en alien-invasion film fra 1930'erne.
Jay & Silent Bob Strike Back, 2001, Kevin Smith
Jay & Silent Bob karaktererne er med i mange Kevin Smith film, men her har de hovedrollerne. De to slackere kommer væk fra deres elskede hænge-ud sted ved døgnkiosken og rejser på helt til Hollywood. Som titlen antyder er der nonstop pop-referencer (med en overvægt af Star Wars) og i det hele taget virker det som om drengerøven Kevin Smith har fået frit spil til at proppe alt muligt drengerøvsagtigt ind i en film og få en masse stjerner til at lave cameo's. 75% af materialet virker morsomt, men der er også en pæn del, der virker anstrengt.
McCabe & Mrs. Miller, 1971, Robert Altman
Altman lavede i 1970'erne en række forskellige genrefilm, der godt og grundigt ruskede op i konventionerne, og selve måden man filmede og optog dialog. En western uden støv, med musik af Leonard Cohen, normalt checkede Warren Beatty som mumlende fjols og Julie Christie som stærk bordelmutter. Et mesterværk med utallige detaljer og lag, der kan nydes igen og igen, især i en perfekt BD transfer fra Criterion.
Xanadu, 1980, Robert Greenwald
Ingen andre giver denne film 4 stjerner, men jeg havde filmens soundtrack med ELO og Olivia Newton John som 14-årig, og det er bare god musik. Olivia er en metafysisk muse, som hjælper en af dem fra "The Warriors" og Gene Kelly med at åbne et rulleskøjte diskotek. Synes man Olivia Newton John er hot (og hvem gør ikke det), så er det et must-see overflødighedshorn af dans, musik og fashion a la 1980.
I Saw The Devil (Akmareul Boatda), 2010, Jee-Woon Kim
En sex-galning myrder unge kvinder, men hans seneste offers far er tidligere kriminalinspektør, og kæresten er martial-arts politiagent så nu venter der udspekuleret payback. Sydkoreansk hævnfilm af fornemste karat, og det er absolut ikke for sarte sjæle.
The Swinging Cheerleaders, 1973, Jack Hill
Amerikansk Football og cheerleaders på et meget lille budget. Der bliver også afsløret noget med matchfixing. But never mind that shit: Pigerne er søde at se på og går helst uden BH (eller t-shirt).
Lurking Fear, 1994, C. Courtney Joyner
En forfærdeligt dårligt lavet film, hvor en gruppe mennesker prøver at udrydde un-dead monstre i kælderen i en kirke, men bliver forstyrret af forbrydere, der tror, der er gemt en formue samme sted. Er lige så kikset som det lyder.
The Trip, Roger Corman, 1967
Peter Fonda har knas med kæresten, og scorer noget LSD af Dennis Hopper, og tager et LSD-trip med Bruce Dern som guide. Psykedeliske farver og mønstre og folk på hesteryg opstår herefter i en lille tidslomme fra The Summer Of Love.