Arrival [2016]
"We have to consider the idea that our visitors are prodding us to fight among ourselves until only one faction prevails!"'Menneskeheden er i vildrede, da tolv UFOer besøger tolv steder på planeten Jorden på samme tid. For hvad vil de fremmede væsener os? Bringer de krig? Fred? Lingvisten Louise Banks tilkaldes i håb om, at hun kan knække koden og kommunikere med rumvæsenerne på deres abstrakte sprog. Men tiden er knap, og ikke alle regeringer har tålmodigheden til at være positive over for det, de ikke forstår.'Jeg elsker dem. Virkelig. De store scifi-brag som er kommet hvert efterår den sidste håndfuld år. Sidste år var det
The Martian. Året før var det
Interstellar. I 2013 var det
Gravity og året derfør
Prometheus (som dog kom i juli). Og i år er det så
Arrival der løber med æren, og lad mig med det samme sige, at det er en af de bedste sci-fi film jeg længe har set. Men filmens vigtigste kvalitet, er at den udfordrer mig og får mig til at gruble undervejs. Og det er i den grad lykkedes for
Arrival der er utrolig ambitiøs.
Æstetisk er den (næsten) på niveau med
2001: A Space Odyssey. Grandiøs som
The Day The Earth Stood Still. Mystisk som
Monsters. Fucker med din hjerne som
Inception. Storslået som
Sunshine. Videnskabstung som
Contact og den får dig til at græde ligesom
E.T. the Extra-Terrestrial. Men alligevel er den helt sin egen. Den er både smuk, eftertænksom og meget følelsesmættet. Pacingen er for det meste sløv og til tider decideret langsom, men det gør bestemt ikke noget, men er tværtimod med til at understrege en virkelig helstøbt film der ikke behøver bruge billige tricks for at udpensle sine pointer. Der er både tid til eftertanke og en kløgtigt fortalt historie der leger med både et non-liniært narrativ og en filosofisk fortolkning af begrebet 'tid'. Jeg glæder mig allerede til, at se filmen igen og motivforske videre. Der er masser af dybde.
Instruktør Denis Villeneuve har overgået sig selv. Både
Prisoners og
Sicario var fremragende, men
Arrival er dem begge overlegen. Billeder er bjergtagende smukke med både episke wide shots og klaustrofobiske nærbilleder. Og så er der det fantastiske, bastunge score af Jóhann Jóhannsson der virkelig kommer til sin ret over biografens overlegne lydanlæg. Fans af abstrakt, dark ambient og white noise vil elske denne film. Lydtrykket kunne mærkes helt ind i kroppen, og den oplevelse bør man ikke snyde sig selv for.
Skuespillet er også i top, hvor især Amy Adams som sprog-forskeren Louise Banks gør det formidabelt (og helt sikkert kører sig selv i stilling til en Oscar). Jeg var på forhånd lettere skeptisk angående castingen af lazy-eye Forest Whitaker, men min skeptis blev gjort til skamme, da han leverer en habil indsats. Det samme kan siges om gavflaben Jeremy Renner der også performer meget bedre end man kunne have frygtet.
Og så er det forfriskende, at se nogle aliens der rent faktisk er
alien og ikke har nogen som helst former for menneskelige træk. Og så er der også blevet plads til en Sheena Easton-joke. Og en hyldest til Sigur Ros' legendariske
( ) cover.
En uafrystelig oplevelse der stadig sidder i kroppen her dagen efter. En af årets allerbedste film.
Stor anbefaling herfra
_________________
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)Årets film
2009-2021 (+ clickbait) 
+
ÅRETS FILM 2021 | Hvilke film har jeg set i |
2019 |
2020 |
2021 
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
Btw, Per Juul Carlsen gav den 6/6 på DRK - Filmselskabet igår. DET er fa'me ikke tit han smider den karakter.