Korte og rigtige korte erindringer fra sidste uges filmkiggeri...
The Voices (2014)
Jeg har ellers undgået
The Voices på grund af Ryan Reynolds, der ellers gør det overraskende godt i filmen, som en mentalt sindsforvirret fabriksarbejder. Der bund og grund handler om han skal enten lytte til hans talende kat, Mr. Whiskers, som repræsenterer djævelen, eller hunden, Bosco, som repræsenterer englen. En dejlig bizar og mørk komediefilm der var ret underholdende.
Air (2016).
Et interessant koncept og stemningen er der, men endnu en post-apokalyptisk film der dårligt skrevet og i sidste ende er bare kedelig og mangelfuld, der kunne have været udført bedre. Norman Reedus og Djimon Hounsou gjorde det okay ud fra det de havde at arbejde med.
Daylight's End (2016).
En gennemsnitlig post-apokalyptisk horror-action film med nogle spændende action-sekvenser, men bidrager ikke noget nyt og tager allerede eksisterende dele vi kender, som fra
28 Days Later,
Assault On Precinct 13 og diverse vampyr-film eller serier. Det er ikke det, hvad der gør den fejler og gør en irriteret. Det er snarere den dårlige skuespil med akavet dialoger og mest af alt, CGI til blod- og splat-effekter, der virkelig hiver dig ud af historien. Der er ingen tvivl det er en B-film, men havde de nu ændret det med lidt praktisk effekter og bruge lidt tid på manuskriptet, så ville det fungere bedre. Filmens styrke er helt klart Lance Henriksen, der er virkelig i ”topform” trods hans alder af 76 år. Tre stjerner er meget generøs givet, trods irriterende øjeblikke, men i sidste ende var underholdende uden at være særligt i den post-apokalyptiske/dystopiske genre.
The Nice Guys (2016).
Endnu en virkelig vanvittige og underholdende film fra Shane Black og hans geniale manuskriptskrivning. Jeg morede mig hvert fald gevaldigt igennem filmen. Fra en sag om en død pornostjerne der bliver omdrejningspunktet for det nye makkerpar bestående af, tykke Crowe og smådumme Gosling, der sammen bliver hevet ind i en større sammensværgelse i 70'ernes Los Angeles.
London Has Fallen (2016).
Ringe, meget ringe. Jeg var blevet advaret imod at se filmen, men jeg tog chancen. Et dårlig valg! Den første (
Olympus Has Fallen) var virkelig underholdende der vækkede minderne om 80'ernes storheds actionfilm som
Die Hard. Det kunne
London Has Fallen ikke klare/magte, at gentage det der virkede godt første gang. Her må jeg erklærer mig fuldstændig enig med
DeathPostures holdning til filmen. Spring filmen over og vælg noget andet at se.
High-Rise (2016).
Selvom jeg stak fingrene i ørerne og lukkede øjnene, da tilbagemelding fra Buck Rogers kom herinde, jeg håbede på det bedste alligevel. Efter havde set filmen, må jeg indrømme, at den skuffede mig lidt. Måske fordi jeg håbede på en
Snowpiercer, set ud fra den første trailer jeg så, men i stedet for fik jeg så meget andet. Vild kaos og dystopisk oplevelse, der er garanteret ikke vil blive glemt straks, når filmen er færdig. Lidt rodet, men
High-Rise har sine øjeblikke.
Triple 9 (2016).
Posteren så fed og appetitligt ud, men filmen var en rodebutik med fede actionsekvenser. Jeg fik nu mere lyst til at gense
Heat,
Thief,
The Town eller Bigelow's
Point Break. Aaron Paul var intet mindre end fantastiske i Breaking Bad-serien, men hold da kæft kan jeg ikke døje ham på det store lærrede. Pisse irriterende.
The Man Who Fell to Earth (1976).
Syret men spændende og unik. Filmen var lidt for meget i slutningen, hvilket er underligt, da jeg normalt ellers elsker disse typer af film. Fantastisk præstation fra Bowie.
10 Cloverfield Lane (2016).
Jeg har bevidst undgået trailers og omtale om filmen, så jeg kunne se den mindst forudindtaget. Kun en enkelt teaser blev det til. Tror det har virket. Spændende og meget drilsk var filmen, og stemningen mindede meget om
Room og
Alien, som
DeathPosture (igen) nævnte. Goodman var mildest talt fantastisk i rollen som Howard.
Blood Rage (1987).
Den var helt ukendt for mit vedkommende, men særdeles en fantastisk blodige affære, der vises på den smukkeste måde på blu-ray fra Arrow Video.
The Lobster (2015).
Citat:
In a dystopian near future, single people, according to the laws of The City, are taken to The Hotel, where they are obliged to find a romantic partner in forty-five days or are transformed into beasts and sent off into The Woods.
Yorgos Lanthimos gjorde det med
Kynodontas (Dogtooth), nu er han tilbage med sin første engelsksproget spillefilm, hvor vi følger David (Colin Farrell) der for nylig er blevet forladt af sin partner og tjekker ind på Hotellet. Filmen er virkelig skæv, og så har den sådan nogle wtf-øjeblikke. Måske bedst, jo mindre du ved om den på forhånd. Se den!