Ingen nævneværdige spoilere, men til gengæld temmeligt langt. Så er I advaret.
Star Trek Beyond (Justin Jin, 2016)
Damn it, Jim, I'm a Star Trek fan, not an action junkie!Kære Star Trek!
Tillykke med 50-årsjubilæet. Du og jeg har været utroligt meget igennem sammen, og det har været sjovt - men vi er nødt til at tage en snak. Skål.
Af naturlige årsager kunne jeg ikke være der til din spæde start, men du åbnede mine øjne for science fiction, da jeg som barn skruede væk fra monopolet og over på tysk tv, der ikke var bange for at vise noget med
Raumschiffe og
Alarmstufe rot, og jeg som purk ikke var bange for, at planeternes klipper var lavet af polystyren. Heldigt, for det var de.
Jeg var til dit 25-års jubilæum på National Air and Space Museum i Washington i 1991 og blev totalt blæst bagover, da jeg for første gang mødte nogle mennesker, der havde set samtlige afsnit af serier og alle film (en overkommelig opgave på det tidspunkt). Jeg har i årenes løb fået set alle dine filminkarnationer i biografen og brugt alt for mange penge på at købe laserdiscs, dvd'er og Blu-rays. Det gør farmand Perry Mount glad og min pung lidt mindre glad, men det har nu været det meste værd. De mange hyldemeter med VHS-bånd med halve og hele optagelser af reklameinficerede serieafsnit i flimrende kvalitet fra Sky Channel og TV Danmark skal vi ikke trampe for meget rundt i her. Men de er bare endnu et eksempel på, at vi var der for hinanden.
Og nu vi taler om dine film - hånden på hjertet: de har altid haft en spøjs tilværelse. I kom godt og helhjertet fra start i 1979 og 1982, men herefter var den økonomisk opbakning fra far Perry tit lidt slingrende, og ind imellem lugtede det lidt af "Her er en tier - stik ind på lageret og se, om der ikke allerede er lidt kostumer og nogle klip, du kan bruge" (indrømmet, det var også en flot Bird of Prey-eksplosion, I fik genbrugt i Generations). Men - og dette er en vigtig pointe - gode idéer koster ikke noget i sig selv. Det var I glade for allerede i 1966, når Kirk og co. blev overfaldet af
rumvæsner, der umiskendeligt lignede
kunstigt bræk, og det var vi glade for, når filmkulisserne så lidt billige ud.
Måske en og anden fik en kættersk tanke og kiggede længselsfuldt over mod Star Wars-universet med deres massive budgetter - men ikke mig, og ikke andre fans. Det handler om den gode historie og den gode idé. Det positive fremtidssyn og de moralske overvejelser. Vi var stadig rigtig gode venner, os to.
Jeres problem lå et andet sted. Det var ikke kun budgetterne, eller skuespillerne, der (hånden på hjertet) måske ikke alle var rendyrkede Oscar-kandidater. Da vi nåede frem til 2002, var hele universet ved at knække sammen under 36 års opsparet backstory, der satte stadig større stopklodser for at fortælle historier. Man ville jo helst ikke træde fanbasen over tæerne, og der var altid en eller anden, der kunne huske, at præ-Constitution Class-rumskibe ikke kunne overskride warp 4, når de var i nærheden af en tachyon-anomali, for det sagde de selv i afsnit 47 af Voyager.
Jeg har altid været pænt ligeglade med tachyon-anomalier, ikke mindst når det kommer til warpgrænser (for som alle ved, går grænsen ved warp 6, bah!). Det har altid været historierne og de moralske overvejelser, der var din force - men det var efterhånden klart, at der måtte muges ud på det støvede lager.
"With great power comes great responsibility" - Uncle Ben
"With great investment comes great expectations" - Sumner Redstone
Så efter syv års filmpause skulle der nye boller på suppen. This is not your father's Star Trek indeed. Du var måske nok blevet lidt gumpetung og i alt fald ret indforstået for alle de stakler, der ikke kunne kende forskel på en ferengi og en cardassianer (jeg kunne så lige akkurat, men heller ikke ret meget mere). Der skulle ske noget. Ny warpcore. Ny, sexet besætning og en stor check fra farmand. "Skrot lageret, Køb dig en ny, flot bil og mor dig lidt". Det var måske også det, du havde brug for. Måske havde vi andre det også. Og der var i alt fald fart over feltet, dengang i 2009. Skuespillerne var alle glimrende, for en gangs skyld var det hele flot skruet sammen, og jeg var rigtig godt underholdt. Indflydelsen fra arvefjenden Star Wars var klar, og det havde måske ikke så meget at gøre med klassisk Trek, men som habil sommerunderholdning med rumhjelmen skruet nogenlunde på fungerede det egentlig meget godt. Jeg tænkte, at du lige havde brug for at nyde den nye frihed og give den gas i den dér lækre nye bil, og det skulle du også have lov til. Så ville den gode historie nok vende tilbage i næste film.
Men friheden var en illusion. Du har alle dage primært været et amerikansk fænomen, og pludselig var der 175 mio. dollars, der krævede, at folk i Honduras, Vietnam og især Kina også kunne følge med. De havde nok ikke alle hørt om tachyon-stråler, men en god, gammeldags CGI-eksplosion kan alle sgu da finde ud af.
Let's not do that againHvilket bringer os (og den tålmodige læser) frem til Star Trek Beyond.
På nuværende tidspunkt er alle dine skuespillere landet komfortabelt i deres roller. Deres
generelle niveau er højere end i de gamle film, og her er mange, fine "character moments". Quinto er en glimrende Spock, og flødebolle-Chris Pike er skidegod, for Shatner var også en massiv flødebolle, endda med kokosdrys. Der har alle dage været for mange centrale personer til, at alle kunne få skærmtid. Men det klarer du egentlig også godt ved at splitte dem alle op.
Jeg krammede mit "Spock lives!"-håndklæde og vuggede frem og tilbage i uafvendelig dødsangst, da det blev annonceret, at Justin Lin (manden, der kan få en sportsvogn til at flyve mellem to højhuse*) skulle instruere. Men - surprise, kære Star Trek! - han gør det mestendels ok. Beyond er mere intim og føles på sine bedste steder som et stort tv-afsnit (som den underkendte Generations-film). Især starten rammer plet, da den tager sig tid til personer og livet på et rumskib. Men så tager fanden ved Lin, for far Perry puster ham i nakken og peger på den store check. De keder sig fanme, seerne ovre i Kina. Kan vi så få noget ILM-rumsmadder, tak! Og det får vi. Det er naturligvis flot, hektisk klippet og temmelig uoverskueligt. Helt efter bogen. Efter 10-15 minutters non-stop pedal to the metal har man brug for at genvinde pusten og at en eller anden bruger 2 minutter på at snakke om sin morgenmad eller fortæller den der gamle joke om ferengien, romulaneren og tønden med altarisk rom. Hvad som helst. Bare giv os en pause. Der er ingen skam i at være 50 år. Men de er utålmodige, dem i Shanghai.
Spock og Bones får opgaven at være filmens hjerte, mens Scotty har været med til at skrive historien og selv agerer comic relief, mens han beamer og beamer. Algierske Sofia Boutella er et fund som en røvsparkende alien, der godt kunne have været brugt mere.
"You can’t make a cerebral Star Trek in 2016. It just wouldn’t work in today’s marketplace." - Chris PineFilmen fungerer egentlig upåklageligt meget af tiden. Man morer sig fint ind imellem, og ser gennem fingre med et sjovt, men også lidt malplaceret motorcykelstunt, der ligner et fraklip fra F&F. Men så sker det. Det hedder sig, at alle parforhold kan tåle én stor brøler. Lavpunktet i hele den massive, 13 film lange saga optræder hen mod slutningen af filmen, og lad os bare sige, at vi to nu har oplevet vores brøler, mens jeg prøver at krølle mine tæer ud igen. Huha, det var dumt.
Historien har jeg sjovt nok behændigt undgået. Idris Elba gør det imponerende godt under massive mængder latex, men det er uklart, hvad det hele egentlig går ud på indtil et massivt plotdump 10 minutter inden slut. Det er ikke specielt overraskende, det vi får, og føles under alle omstændigheder som for lidt og for sent.
Er man til letbenet sommerunderholdning, er Beyond (Beyond hvad?) ikke noget dårligt bud. På skuespilplan og teknisk ditto er der ikke noget at klage over. Men efter vores lange parløb synes jeg, at dit seneste tilbud føles lige så meget som en blindgyde som serien var ved at løbe ind i, dengang i 2002. Ved nærmere eftertanke var det måske ikke så skidt, dengang Perry sad lidt tungt på pengekassen. Det håber jeg du vil overveje, nu hvor onkel Sumner allerede har annonceret din næste film. Og ellers er det måske Discovery-serien, der fra 2017 og frem skal sikre mit fix af intelligent, men ikke kedelig, rumunderholdning med noget på hjerte.
Din ven gennem mange år,
ensign Jacob
*: Ups, ikke Lin, men Wan
Lin kunne til gengæld noget med en kampvogn i FF6.