DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er tirs sep 25, 2018 13:24

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 512 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 535 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tirs feb 23, 2016 2:26 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3169
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Mike Haggar skrev:
Brooklyn En af de bedste film, jeg har set i mange år

Nu spiser vi liiiige brød til - men historien minder mig alt for meget om noget jeg har gjort før så den var bestemt ikke spild af tid. Og Saoirse skal bare komme endnu videre med hendes allerede gode karriere, for hun kan det pjat.

_________________
"Cocaine, machine gun, dog leg" - "What, no cheese and crackers?"


Top
   
 
Indlæg: tirs feb 23, 2016 9:13 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 12105
Geografisk sted: Metro City
Sidder du og fortæller mig, hvad jeg skal synes om Brooklyn, t23? Det gør du forhåbentlig ikke. :beerchug:

_________________
Film jeg har set i 2018 | 2017 | 2016
TV-serier jeg har set i 2018 | 2017


Top
   
 
Indlæg: tirs feb 23, 2016 13:11 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 01, 2007 2:27
Indlæg: 3169
Geografisk sted: Luderstrasse, Kvæsterbro
Ikke det der ligner - simpelt hen bare et udtryk for min egen mening om den :) Og tag endeligt ikke fejl - vi var skam godt underholdt, og jeg kunne virkeligt identificere med historien om at skifte land og hvor ens tilhørsforhold egentligt er.

Men ligefrem fuldt hus i karakter? Der vil jeg tillade mig at være nærig og banke en stjerne af. For eksempel synes jeg at hele plottet om to lande der trækker i hende er underudviklet (specielt hendes Italienske fyr i Brooklyn), og man ikke rigtigt bliver sat ind i hvad der foregår i hendes hovede. Der synes jeg de sagtens kunne have brugt nogle ekstra minutter på at virkeligt hamre pointen igennem.

Det være sagt ville jeg bestemt ikke have noget imod at frøken Ronan løb af med en Oscar på Søndag - ifølge min smag i film og skuespillerinder er det dødt løb mellem hende og Charlotte Rampling.

Så nej, jeg dikterer skam ikke hvad du skal synes om en film. Det lyder da som det ultimative spild af tid :beerchug: Udelukkende min egen mening om den, og sådan een mener jeg da at have lov til at have :thumb:

PS: Til de interesserede går den blandt andet i Grand i København måneden ud.

_________________
"Cocaine, machine gun, dog leg" - "What, no cheese and crackers?"


Top
   
 
Indlæg: tirs feb 23, 2016 17:53 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4189
Geografisk sted: Sunny Hill
Lige par af de hurtige...

Billede
Spartacus (1960)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:
Jeg så Trumbo med Bryan Cranston for nogle uger siden, hvor jeg blev endnu mere hocked på at se Spartacus, specielt efter den nye bd-udgivelse bare har stået i samlingen siden juleaften. Så det var dejligt at endelig at få set filmen i søndags - sikken en oplevelse at se Spartacus i stort format og i knivskarpt billede og så med Kirk Douglas. Faktisk må jeg indrømme dette er det min 3. film jeg har set, hvor Kirk Douglas er med i. Det må jeg vist heller ændre lidt på :oops: :)

Billede
Wake in Fright (1971)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:
Wake in Fright var en vild omgang med en skolelærer der i sin ferie strander i byen Bundanyabba (The Yabba) i Australien. Han taber alle pengene, kommer hurtig på ølvognen og møder en masse beruset og halvtosset lokale, der gør han bliver indblandet i en masse vanvittige ting og kænguru-jagt i fuld fart. Flot og genial filmet, bestemt ikke en man skal snyde sig selv for at se. Kan ses på den canadiske netflix.

Billede
Room (2015)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:
Jeg kendte intet til bogen og havde ikke set eller læst om Room, så det blev lige spændende nok omkring halvvejs for min kone. Men i alt var det en faktisk god film, som måske lige går hurtigt nok forbi par ting. Jeg elskede Frank med Fassbender og Abrahamson gør et godt stykke arbejde med Room, Brie Larson og Jacob Tremblay gør nu også et fantastisk og troværdig arbejde i film.

Billede
Miracle Mile (1988)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:
Jeg blev anbefalet af njhansen at se Miracle Mile, som var en overraskende stærk film. Vi starter med solen skinner, fuglene kvidrer og alt er perfekt, lige indtil dommedagen banker på døren med flyvende atommissiler på vej, der vil ramme byen om 70 minutter. Hvad gør man?..
Filmen har alt og alle, hvor vi møder bl.a. Robert DoQui, Kurt Fuller, Earl Boen (Dr. Silberman er klar til endnu en dommedag), Denise Crosby, Mykelti Williamson, og den "farlige" Brian Thompson. Jo, Miracle Mile var og er anbefalingen værd, og kan ses på den britiske netflix (desværre ikke i HD).

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Senest rettet af ImpulzE tirs feb 23, 2016 18:39, rettet i alt 1 gang.

Top
   
 
Indlæg: tirs feb 23, 2016 18:17 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4189
Geografisk sted: Sunny Hill
Billede
Hundraåringen som klev ut genom fönstret och försvann (2013)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf:
Svensk Forrest Gump? Jo der er noget om det, but didn't go full retard ;)
Efter et langt og farverigt liv, befinder Allan Karlsson sig nu på et plejehjem. På sin 100 års fødselsdag beslutter han sig for hoppe ud af vinduet, da Allans opmærksomhed blev vækket af en lille eksplosion tæt på, da en lokal knægt sprænger små bomber af længere hen. Her begynder en vanvittig rejse og fortællingen om Allans spændende bedrifter igennem tiden, lige fra en tur på sindssygehospitalet, den Spanske borgerkrig til Manhattanprojektet og meget mere...
Filmen er ligesom "kattepikke i marts", som den 100-årige Allan Karlsson der så fint sammenligner eksplosionerne fra raketterne og granaterne der flyver ud over det hele, mens han flygter fra en russisk koncentrationslejr sammen med Herbert Einstein i filmen. Det er en fjollet film, men sjovt var den nu alligevel og jeg morede mig gevaldigt.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Senest rettet af ImpulzE tirs feb 23, 2016 18:37, rettet i alt 1 gang.

Top
   
 
Indlæg: tirs feb 23, 2016 18:26 
Online
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 9314
Geografisk sted: Aarhus
Gump gik jo netop heller ikke full retard :P

_________________
Min filmsamling
Film jeg har set i 2018


Top
   
 
Indlæg: tirs feb 23, 2016 18:34 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre nov 06, 2009 20:47
Indlæg: 4189
Geografisk sted: Sunny Hill
Naiera skrev:
Gump gik jo netop heller ikke full retard :P

Nemlig.

_________________
Billede
ÅRETS FILM 2017 | Film jeg har set i 2018 + 2012-2017 m.f. | Billede


Top
   
 
Indlæg: ons feb 24, 2016 13:48 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7121
Når Impulze gør det, må jeg jo også hellere.... ;) Lidt noter fra de seneste par uger:
Billede
California Dreamin' (Endless)/Nesfarsit (Cristian Nemescu, 2007) - t23 var lidt bekymret for mine manglende kundskaber udi rumænsk film, så han var så flink at donere denne Cannes-vinder. Det var et godt valg (og god DAHF-stil!) :thumb:
Plottet er så absurd, at det kun kan være baseret på virkeligheden. I 1999 er der krig i Kosovo. NATO sender et tog med amerikanske soldater og militærudstyr gennem Rumænien for at stoppe konflikten, men i en lille flække ved grænsen er det toget, der bliver stoppet. En mildest talt emsig stationsforstander, der har et gammelt horn i siden på yankeerne, klager over manglen på korrekte toldpapirer. Mens udenrigsministeriet, togselskabet, landets præsident, NATO og andre prøver at overbevise ham om, at alt er i skønneste orden, får toget ikke lov til at røre sig ud af flækken.
Landsbyboerne, inkl. den lettere inkompetente borgmester og arbejdere, der protesterer over stationsforstanderens tvivlsomme metoder, ser amerikanerne med gigantiske dollartegn i øjnene og benytter lejligheden til at promovere deres egne sager, mens de lokale piger (der ikke kan et pløk engelsk men har fundet den nedringede kjole i klædeskæbet) ser de amerikanske soldater som en kærkommen mulighed for at slippe væk fra landets røvhul.
Imens river soldaternes leder, kaptajn Smith (en glimrende Armand Assante) sig i sit sparsomme hår, mens han prøver at navigere gennem bureaukrati og den gamle mistillid, som mange har til USA. Filmens højdepunkt er en bizar fest, hvor alle sejl er sat til inkl. håbløs lokal Elvis-klon, Arnold-malerier og rigelige mængder sprut for at hylde de ufrivillige besøgende.
Det gennemgående tema er kulturelle kløfter og misforståelser, og man forstår så glimrende frustrationerne hele vejen rundt. Desværre døde instruktøren kort før filmen var fuldendt, og klipperne valgte så at tilføje alle scener, der var nogenlunde klar. Det betyder desværre, at filmen er klart for lang og bl.a. har en kærlighedshistorie midtvejs, der godt kunne have været undværet.
Derudover er der mange absurde optrin og en konstant tragikomisk tone, som klæder filmen godt. Varmt anbefalet til dem, der tænker, at livet er for kort til rumænsk film :)
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Billede
Blackthorn (Mateo Gil, 2011) - slutningen af Butch Cassidy and the Sundance Kid er blandt de ikoniske i filmhistorien. Den spansk/amerikanske western (southern?) Blackthorn leger med idéen om, at de to, elskelige slyngler slet ikke blev gennemhullet, men snød døden og de bolivianske soldater. Butch lever nu en stille tilværelse under navnet Blackthorn i Bolivia, men da hans livsopsparing forsvinder sammen med udsigten til et roligt otium, får han modvilligt slået sig sammen med en spansk ingeniør, der har lavet et kup mod den lokale rigmand og nu har en flok lejemordere på slæb. Men tingene er (naturligvis) ikke helt, som de ser ud til.
I hovedrollen leverer Sam Shepard en fin præstation. Jeg finder ham normalt lidt kedelig og anonym, men det her er så afgjort hans film, og han fylder rollen som aldrende, livsklog og -træt slyngel fint ud. I flashbacks oprulles vejen til nutiden, med Nikolaj Coster-Waldau i den yngre rolle. Men hverken han eller Shepard er på nogen måde en erstatning for Paul Newman, ligesom kemien med Redford savnes. Det føles også som om, der burde komme mere ud af Butch & Sundance-arven, end tilfældet er. Men filmen er jævnt underholdende, og spanske Mateo Gil får de maksimale ud af de bolivianske omgivelser.
:starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: ons feb 24, 2016 14:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12238
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Terror in the Aisles (Kuehn, 1984)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

På den amerikanske Blu-ray af "Halloween II" (Universals, ikke Scream Factorys) finder man clipshow-dokumentaren "Terror in the Aisles" fra 1984 med Donald Pleasence og Nancy Allen som værter. Den var en del af en bølge af clipshow-dokumentarer, der kom i biograferne de år, som f.eks. "That's Entertainment" og "That's Dancing".

Den består af en masse klip fra thrillere/gysere fra 60erne til ca. '84 med klip fra bl.a. "Psycho", "The Exorcist", "What Ever Happened to Baby Jane?" og "Halloween". Det er en ganske udmærket måde at tilbringe halvanden time og om ikke andet, så kan man da finde et par film, som man er nødt til at få set bagefter.

Jeg bed bl.a. mærke i filmene "Vice Squad", "Alone in the Dark" (med Martin Landau) og "Wait Until Dark".

En lille sjov ting ved dokumentaren er, at de har ændret i noget af musikken i klippene og det viser tydeligt, at man ikke skal rode med noget, der er perfekt. Det er dog højst sandsynligt pga. rettighedsproblemer og dyre royalties, at de har genindspillet og skabt ny musik, men alligevel... Det er ikke noget specifikt med dokumentaren på Blu-ray'en, da det også var sådan i biografen dengang.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Senest rettet af njhansen ons feb 24, 2016 15:12, rettet i alt 1 gang.

Top
   
 
Indlæg: ons feb 24, 2016 14:34 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12238
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

It Came from Hollywood (Leo & Solt, 1982)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

I 1982, mange år før MST3K, lavede instruktørerne Malcolm Leo og Andrew Solt "It Came from Hollywood". Harry og Michael Medved var "clip consultants" på filmen og de burde vide lidt om det: de har skrevet en del bøger om de værste film nogensinde.

Dokumentaren var sat til en DVD-udgivelse af Paramount, men rettighedsproblemer (som sædvanlig) satte en stopper for det. Den blev udgivet på Laserdisc og VHS "back in the day".

Filmen består af forskellige dele, hvor der bliver sat fokus på bl.a. uregerlige teenagere, store og små mennesker, gorillaer og hjerner. Filmens værter er Dan Aykroyd, John Candy, Cheech & Chong og Gilda Radner og de kommenterer på filmene løbende.

Eneste minus ved filmen er, at nogle af klippene ikke er fra B- eller Z-film. Der er bl.a. klip fra "The Day the Earth Stood Still", "The War of the Worlds" og "The Incredible Shrinking Man": legitime klassikere. Det trækker lidt ned i den samlede vurdering, men filmen er generelt ret underholdende og godt sat sammen.

Den kan ses på YouTube i ganske hæderlig kvalitet (højst sandsynligt rippet fra Laserdisc'en).

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
 
Indlæg: ons feb 24, 2016 15:06 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12238
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

The Long Good Friday (Mackenzie, 1980)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull:

Damn, en fed film. Bob Hoskins er fantastisk som gangsterbossen, der ser alle hans store planer glide lige så stille og blodigt ud af hænderne på ham. Og en imponerende rolleliste derudover: Helen Mirren, Eddie Constantine, Paul "Belloq" Freeman og en meget ung Pierce Brosnan (som "1st Irishman") i hans første filmrolle.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
 
Indlæg: ons feb 24, 2016 15:07 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør apr 12, 2003 1:01
Indlæg: 12238
Geografisk sted: Miskatonic University
Billede

Mona Lisa (Jordan, 1986)

:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Glimrende gangsterfilm med en (som altid) velspillende Bob Hoskins som chauffør for den prostituerede Simone. I mindre roller ses en slimet Michael Caine og Robbie Coltrane i en fin komisk rolle.

Filmen er dog ikke på højde med "The Long Good Friday", men bestemt værd at se.

_________________
How does it feel to have a wacko for a son?

** Sete film 2014 / 2015 / 2016 / 2017 / 2018 **


Top
   
 
Indlæg: ons feb 24, 2016 16:53 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7121
Billede
Mr. Holmes (Bill Condon, 2015)
One shouldn't leave this life without a sense of completion.
Sherlock Holmes-fans har kronede dage i disse år, med bl.a. BBC-serien og (i mindre grad) Guy Ritchie-filmene at more sig med. Og nå ja, selvfølgelig denne fantastisk sag. Bill Condon, der tidligere har givet os to omgange Twilight og den efter sigende lidt mere vellykkede Gods and Monsters med Ian McKellen, har gentaget samarbejdet med den alsidige brite og fået ham til at give os Holmes-afficionados en ny vinkel på en ellers velskildret karakter: Holmes som gammel. Hvordan er det at gå fra at være verdens største kriminalgeni til ikke længere at kunne leve op til sine egne, tårnhøje krav og at have begyndende hukommelsesproblemer? Især når man er så ærekær som Holmes er?
Han mangler ikke meget i livet men har et stort ønske om at nedskrive detaljerne om den sidste sag, der fik ham til at lægge detektivarbejdet på hylden og trække sig tilbage på landet. Hans husholderskes opvakte søn formår med sit barnlige klarsyn at trænge gennem en del af mesterdetektivens afvisende panser, og sammen prøver de at stykke historien sammen.

McKellen leverer et sikkert, nuanceret og frem for alt rørende portræt af en 93-årig mand, der med årene har lagt noget af sin stivnakkethed bag sig, men stadig har sine særlige luner. Hans mimik og stemmeføring rammer rent ind, og særligt hans scener med sønnen giver den notorisk asociale Holmes et skud varme, der klæder karakteren. De er de to kloge-Åge'r, med modspil fra Laura Linney som den uendeligt meget mere jordbundne husholderske, der gør filmen værd at se. Ser man den pga. af krimigåden, vil resultatet føles en kende tamt. Jeg kunne også have ønsket mig, at man havde fået endnu mere ud af overmennesket Holmes' kamp med sig selv om også at være et helt almindeligt, dødeligt menneske. Men mindre kan gøre det, og Mr. Holmes er en glimrende, lille film.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty:

Billede
Zootropolis (Byron Howard, Rich Moore 2016)
Jeg ved godt, at de er rasende populære blandt biografgængere, så lad mig starte med en disclaimer: jeg er træt af ironiske, animerede dyr. Af samme grund får jeg totalt fnidder af Madagascar og slige sager. Så, nu har jeg sagt det.
Det, sammenholdt med det faktum, at jeg så filmen med min 7-årige knægt, for hvem en meget stor del af filmens handling fes lige hen over hovedet, gjorde, at jeg ikke var så imponeret af Disneys 55. animerede langspiller.
Vores hovedperson, den nuttede kanin Judy Hopps (I see what you did there, Disney!) lever i en verden af antropomorfe dyr. Her forventes kaniner at... dyrke gulerødder. Men Judy har større ambitioner, for hun vil være strisser i storbyen Zootropolis. Den slags duer kaniner ikke til, men som 9 ud af 10 tegnefilm kan fortælle os: du kan, bare du tror på det.
Så Judy bliver strisser i en by, hvorfra en masse dyr på det seneste er forsvundet sporløst. Ingen tror på hendes evner, så mens alle andre leder efter de forsvundne dyr, får hun lov til at lege parkeringsvagt. Det var jo ikke det, hun havde sat næsen op efter, men snart støder hun på ræven Nick Wilde (I see what etc etc.), der er en small time-plattenslager. Modsætninger mødes, og inden du kan sige "buddy cop movie", er de to umage væsner på sporet af noget, der rækker meget, meget videre end bortkomne dyr. Alt imens de river af sig med genre-referencer, The Godfather-refencer (som i øvrigt er ret sjove), parodier på mediebranchen og lidt rundhåndet politisk satire.

Fik jeg nævnt, at jeg så den med en 7-årig (som dermed rammer filmens aldersgrænse)? Jeg er med på, at denne type film helst skal ramme alle mellem 7 og 99, men det kræver så, at der vitterligt er noget til alle. Filmens sjoveste indslag, med dovendyr, er med i traileren, og ellers var der altså stort set larmende tavshed blandt de mange, mange unger i Cinemaxx' største sal - også på de tidspunkter, hvor jeg ville have forventet, at de ville grine. Jeg morede mig selv ind imellem, men der var også mange jokes, der prøvede alt for hårdt. Og manuskriptet er for rodet og har minimum et par twists for meget, hvilket fører til en underlig "Øh.... nå"-agtig slutning.

Mit selskab har nok smittet lidt af på min oplevelse, men det altoverskyggende problem (jf. min disclaimer) er, at filmen er sovset ind i ironisk distance, hvilket betyder, at jeg i alt fald var relativt ligeglad med, hvordan Judy klarede det. Der er ikke én ærlig følelse i hele filmen, hvilket ellers er noget, Disney kunne i gamle dage (dvs. for 15-20 år siden) og som filmen vel og mærke også lægger op til her. Animationen er generelt imponerende, men resultatet slingrer usikkert mellem underholdende og anstrengende.
:starfull: :starfull: :starfull: :starempty: :starempty: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: fre feb 26, 2016 11:47 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7121
Tiden er knap, og der er meget at skrive om :) Den seneste uge har jeg fået set tre af Bedste Film-kandidaterne - og man kan ikke sige andet, end at de i alt fald er meget forskellige.

First up:
Billede
Spotlight (Tom McCarthy, 2015)
They say it's just physical abuse but it's more than that, this was spiritual abuse. You know why I went along with everything? Because priests, are supposed to be the good guys.
Filmen om Boston Globe-journalisternes afsløring af pædofili blandt katolske præster er helt klassisk opbygget og på mange måder den diametrale modsætning til den ligeledes nominerede The Big Short - den vender vi tilbage til om et øjeblik. Det er underspillet ensemble-drama, hvor nogle fremragende skuespillere får god tid til demonstrere spændvidden i deres talent, mens skandalerne langsomt oprulles. Der var en anden herinde, der sammenlignede den med All the President's Men, og den sammenligning havde jeg også i tankerne undervejs.
Filmisk betræder den ikke nye områder, men med den stærkt velspillende trio Michael Keaton, Rachel McAdams og især Mark Ruffalo i spidsen er det svært ikke at blive revet med og ikke at blive
forarget og oprørt undervejs over den katolske elefant, der efterhånden fylder hele Peterskirken men stadig ikke bliver omtalt. Heldigvis uden at holdninger og budskaber proppes ned i halsen på seeren. Og filmen lykkes især, fordi der også er plads til selvransagelse blandt "the good guys". Kunne de have gjort mere?
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Indlæg: fre feb 26, 2016 12:20 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 7121
Next up:
Billede
Brooklyn (John Crowley, 2015)
You'll feel so homesick that you'll want to die, and there's nothing you can do about it apart from endure it. But you will, and it won't kill you... and one day the sun will come out and you'll realize that this is where your life is.
Vi har alle brug for et sted at høre hjemme. Det må den irske udvandrer Eilis (Saoirse Ronan) anerkende, da hun har forladt sin højtelskede storesøster og mor hjemme i deres lille flække og vender næsen mod det forjættede Amerika. For når man ankommer til New York, er man ikke rigtig amerikaner, og når man vender hjem igen, er man ikke længere den lidt underkuede pige, der blot indtog sin naturgivne rolle i lokalsamfundet.
Med varme, charme og humor får vi et portræt af en ung, genert kvinde med ben i næsen, der i starten famler sig af sted men hurtigt lærer at begå sig i storbyen. I bund og grund er det en fin, lille kærlighedshistorie, hvor Eilis pludselig står med valget mellem to mænd i hver sin verdensdel. Skal man tage den nye eller den gamle?
Ronan leverer en nuanceret og sikker præstation i hovedrollen, og filmen undgår behændigt de værste genreklichéer. Især i filmens første del er dramaet meget sparsomt, og slutningen er på den ene side nok realistisk, men underminerer samtidig det dilemma, som filmens sidste del bygger op til.
I forhold til de mange "vigtige" kandidater, som Brooklyn er oppe mod, kan den synes som en lille, uanselig størrelse, men den er nu et fint bekendtskab.
:starfull: :starfull: :starfull: :starfull: :starhalf: :starempty:

_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're bloody bad-mannered, or just half-witted."
Sete film


Top
   
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Dette emne er låst, du kan ikke redigere indlæg eller skrive yderligere indlæg.  [ 512 indlæg ]  Gå til side Foregående 1 2 3 4 535 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 11 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team