Nåede den ikke i biffen, men har et svagt punkt for westerns, så den skal ses ved lejlighed
Jeg prøver at nå lidt bredt rundt i repertoiret og synes selv, at det gik meget godt med mine to film i går:
The Lego Movie (Phil Lord & Christopher Miller, 2014)
Efter et kvarter var jeg tæt på at sige: "Åh gud, endnu en film med hyperaktive, ironiske CGI-karakterer og popkultur. Madagascar om igen, jeg vil af."
Men så måtte jeg overgive mig, for midt i det rasende tempo er der mange gode jokes, de mange parodier fungerer overraskende godt, og så har man for en gangs skyld fået lavet en franchise-film, der perfekt udnytter alle dele af sit udgangspunkt (instrukser, leg og kreativitet). Men please... hvorfor skal moralen i 4 ud af 5 moderne animationsfilm være "Tro på dig selv?" Vi har hørt det! Vi tror ikke mere af den grund
Nå, videre til den anden ende af spektret. Mildest talt.
Hiroshima, Mon Amour (Alain Resnais, 1959)
Efter et kvarter var jeg tæt på at sige: "Åh gud, hvor er det prætentiøst, det her. Det virker mere som en video til en kunstinstallation. Stop verden, jeg vil af."
Men så måtte jeg overgive mig, for efterhånden blev det tydeligt, hvad Resnais prøver at opnå, og jeg blev grebet af legen med tid, rum og personer, og af filmens temaer om hukommelse, glemsel og hvordan vi vælger at bære fortiden videre med os. Ja, det er nok lidt prætentiøst, men det fungerer langt hen ad vejen, og den unge Emmanuelle Riva (Amour) er utroligt fascinerende. Så nu må jeg hellere prøve at få fremskaffet Last Year at Marienbad.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film