Midnight in ParisMens den store del af den danske pøbel enten så Nicolaj Arcel-filmen En Kongelig Affære eller Tom Cruise som Superman i Mission Impossible: Ghost Protocol i går aftes oven på en solid indtagelse af det nye år, satte Holmsgaard sig i sofaen og så filmen Midnight in Paris på DR2. Sikke da en god beslutning.
Handlingen er ganske enkel, selvom den er lidt absurd: Gil Pender (Owen Wilson) er en filmmanuskriptforfatter, der gerne vil prøve at skrive fiktion. For at få ny inspiration er han taget med kæresten Inez (Rachel McAdams) og denne forældre til Paris. Mens Inez og svigerforældrene har travlt med at være så turistede som muligt, vil Pender hellere opleve byen. Dette skaber lidt gnidninger mellem Inez og Gil, og da han en aften hellere vil se Paris om natten end tage med på diskotek, ender han med at rejse tilbage til 20'ernes Paris, hvor han møder en masse kendte mennesker fra samtiden: T. S. Eliot, F. Scott Fitzgerald, Picasso, Dalí, Hemingway, Matisse og mange andre. Hemingway bliver vild med Pender og sender ham til sin hjælper, Gertrude Stein, som læser Penders bog og giver ham kritik.
I sit møde med fortiden møder han også Adriane (Marion Cotillard), en personificering af alt det smukke ved Paris. Hun får Gil til at forstå sit liv og tænke over, hvad han egentlig vil, samtidig med, at Pender bliver dybt draget af hende.
Midnight in Paris er en stor kærlighedserklæring til Paris, både det klassiske Paris, der var kulturcentrum for mange store kunstnere i 20'erne, men bestemt også det moderne Paris, som Woody har filmet og fremstillet på alle mulige smukke måder, det være sig Versailles, de små fortovscafeer, Seinen om natten osv. Samtidig har han formået at hive Owen Wilson op i sit lange hår og gjort ham dybt interessant, for i Midnight in Paris forstår han at spille en muligvis lidt speciel, men også hyggelig, eftertænksom og sympatisk figur, som man ønsker alt godt for og i bund og grund godt kunne tænke sig at få en kop øl med, hvilket står en smule i kontrast til hans mere tossede roller i tidligere film. Allen har skabt en skøn film. En film, der giver rejselystne personer som mig selv en stor lyst til at rejse ned og se byen og måske, bare måske, få en lille flig af den skønne oplevelse, som Gil Pender får i Midnight in Paris.