^Player så ret tyndbenet ud, og det er da rart at få det bekræftet. 100.000 solgte billetter er vel ikke helt skidt, men fantastisk er det heller ikke.
The Best Years of Our Lives (William Wyler, 1946)
Woody: All marriages don't have to be like that one
Peggy: Which one?
Woody: Your friends, Fred and Marie
Peggy: What's wrong with their marriage?
Woody: Nothing, except one slight detail, they just don't like each other Jeg kender primært William Wyler fra hans stort anlagte film som
Ben-Hur og
The Big Country, og selv om jeg havde set, hvor højt rangeret TBYoOL var vurderet,gav både titel, plakat og instruktør ved første øjekast indtryk af den lidt (gumpe)tunge type melodramaer, der især var populær i 1940'erne og 1950'erne. Men ok, 7 Oscars + 2 æres-Oscars (der ret bizart betød, at Harold Russell, der ikke engang var skuespiller, fik to Oscars for samme rolle), #37 på AFIs top 100 over amerikanske film og 171 på IMDb's top 250 burde vel borge lidt for kvaliteten.
Heldigvis blev min skepsis gjort til skamme. Mange vil kende
Roman Holiday, Wylers senere romantiske komedie med Gregory Peck og Audrey Hepburn, så han kan også begå sig inden for det mere letbenede, og TBYoOL er et fremragende møde mellem drama og humor. Historien er ganske simpel: Vi følger tre generationer, der vender hjem fra krigen. 2. verdenskrig, vel at mærke, så filmen var højaktuel, da den havde premiere. Alle tre er spændte på hjemkomsten, men også bekymrede, efterhånden som de nærmer sig. De har været væk fra hjem og familie i lang tid, og hvem ved, hvordan tingene har ændret sig i de måneder og år, de har været væk. Den aldrende, Al, kommer hjem til en kone og nogle halvstore børn, der har lært at klare sig uden ham. Fred, der er i 30'erne, kommer hjem til en kæreste, der mest er interesseret i hans penge og at vise ham frem i uniform for sine veninder. Og den unge, Homer, skal hjem til naboens søde, charmerende datter - desværre minus begge hænder, han har mistet i krigen. Herudover slås de to ældste med problemer med jobbet, ikke mindst Fred, der var en helt i hæren men ikke kan bruge sine evner fra et bombefly til ret meget i et samfund, der ikke har lyst til at mindes flere års krig.
Det kunne lyde lidt tungt, men Wyler løfter stemningen med rundhåndede mængder humor gennem hele filmen, godt hjulpet af især charmerende Dana Andrews som Fred. Men der er også alvor og store følelser, både i de forskellige forhold og i problemerne med at komme hjem fra kamp og ikke føle, at man passer ind længere. Ind imellem kammer melodramaet lidt over, men det er sjældent. Alt i alt en glimrende cocktail, der også betyder, at filmens næsten tre timers spilletid føles meget kortere.
_________________
- Jacob
"I can't make out whether you're
bloody bad-mannered, or just
half-witted."
Sete film