@Henrik - tak for omtalen af Scarlet Street. Kinos udgivelser plejer desværre at være lidt dyre, for ellers kunne den være interessant at tjekke ud.
Carnage (Roman Polanski, 2011)
"How can you let her call our son a criminal? We come over here to work things out with them and they, they insult us, they browbeat us, they lecture us about being good citizens of the planet! I am glad our son kicked the shit out of your son and I wipe my ass with your human rights!"
To forældrepar mødes, fordi deres respektive sønner har været i totterne på hinanden, og den ene har slået et par tænder ud på den anden. Der skal bare lige glattes en smule ud, siges undskyld og placeres lidt skyld, så kan livet gå videre. I hvert fald i teorien.
På den ene side har vi den politiske korrekte Penelope (Jodie Foster) og hendes - ved første øjekast - glade bamse af en mand, Michael (John C. Reilly), der gerne vil have hele affæren overstået og komme videre. På den anden side står det forsømte overklasseløg Nancy (Kate Winslet) og hendes mand,
hot shot-advokaten Alan (Christoph Waltz), der har mere fokus på et søgsmål i millionklassen end to 11-årige, der har været oppe at slås.
Men efter lidt indledende dans om den varme grød tager det ene ord det andet, og da der kommer lidt whiskey indenbords kan det nok være, at de fine fornemmelser ryger ud til højre og der kommer nogle sandheder på bordet. For de to par kan ikke
udstå hinandens værdier, personligheder, jobs eller noget som helst andet. Men som det skal vise sig, kan de to ægtepar egentlig heller ikke døje hinanden. Og alle deres ophøjede og højpandede idealer om, hvordan to knægte laver konflikthåndtering, fordamper mens de selv går mere og mere i barndom. Det er vældig underholdende
Den største positive overraskelse er Reilly, der starter som den lidt underdanige ægtemand, men ender med at få sagt sin emsige kone et par sandheder om hvad han egentlig synes om hende. Jodie Foster er som altid god og overbevisende den ulideligt selvretfærdige Penelope, der konstant skal belære sine omgivelser. Waltz er også overbevisende som den uengagerede karrierefyr, der ikke kunne være mere ligeglad med hele affæren, selv om hans konstante telefonsamtaler om jobbet virker lidt som en parodi. Til gengæld var jeg ikke helt overbevist af Winslet, men som jeg ser det er hun også den, der har fået mindst at arbejde med.
Filmen er baseret på et teaterstykke, og det lægger den ikke skjul på. Jeg kunne godt have ønsket mig, at Polanski havde leget lidt mere med kameraet, og at dialogen til tider havde været skarpere. Men som en slags moderne, light udgave af Hvem Er Bange For Virginia Woolf?, fungerer filmen fint. Det er egentlig også meget passende, at den kun varer 76 min.
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
+ 
