@Konigsberg: tak for omtalen af FRD-filmen, og ærgerligt, at den ikke var bedre.
Wrong (Quentin Dupieux, USA 2012)
Ind imellem ser man en film, som er rigtig svær at blive klog på. Som konstant pendulerer mellem virkelig vellykket og totalt anstrengende. Og hvor man ender med at sidde lettere skizofrent og diskutere med sig selv, hvad fa'en man nu skal synes. Mine damer og herrer, jeg giver Dem seneste opus fra Quentin Dupieux (Rubber):
Efter...
5 minutter: Hmmm.... det er egentlig meget interessant, det her!
10 minutter: Hot damn, det er det sjoveste, jeg længe har set. Håber den holder stilen hele vejen.
15 minutter: Ja, ok, lidt variation ville måske ikke skade.
20 minutter: Nu begynder jeg snart at kede mig.
...
35 minutter: Argh argh, luk mig ud, jeg orker ikke mere.
45 minutter: Hov, nu er det kreativt og sjovt igen.
Og så videre derudaf. Relativt frustrerende på den lange bane, men ikke uden sine momenter.
Vores hovedperson, den lettere apatiske og forvirrede Dolph, vågner op en morgen ved, at hans vækkeur skifter fra 7:59 til 7:60, og at hans højt elskede hund er væk. Og så bliver det generelt bare sært. Lidt eksempler.
Dolph kommer ud af et hus, hvor en anden mand helt uopfordret er ved at male hans bil over:
Mand: Jeg tillod mig at male din bil blå
Dolph (overrasket men fattet): Jeg ved ikke, jeg kan faktisk bedst lide den rød.
Mand: Nå, jamen bedre held næste gang.
Dolph tager på arbejde, hvor det styrtregner. Indendørs. Alle tager det pænt.
Dolphs kliché-bøssede franske gartner kan fortælle, at hans palmetræ på mystisk vis er forvandlet til en fyrretræ, og et alt for lille ét af slagsen. Dolph er ikke glad.
Dolph ringer til et pizzafirma og har en længere pseudo-Tarantino'sk samtale med en (skal det vise sig) lækker pige og diskuterer, hvorfor firmaets logo er en kanin på en motorcykel.
Dolph møder William Fitchner (The Dark Knight), der spiller telepatisk dyrekidnapper med tysk/kinesisk accent og megalang hårpisk.
Dolph opsøges af en detektiv, der vil spore den forsvundne vovse ved at tjekke en af dens efterladte lortes hukommelse. Lo and behold, det virker. Næsten.
Historien er temmelig underordnet, skuespillet er vildt ujævnt, og ind imellem er filmen vildt morsom. Andre gange bare totalt anstrengende og forceret. Men bizar humor virker nu engang bedst, når det ind imellem får lidt modspil af noget almindelig, kedsommelig normalitet. (2½/6).
Down Terrace (Ben Wheatly, England 2009)
En mand, Karl, og hans far, Bill, frigives fra fængslet. Vi er ikke sikre på, hvad de har lavet, og hvad det præcist er deres familieforetagende går ud på, men helt lovligt er det vist ikke. Hjemme står menuen på konstante familiestridigheder, pyntet med et visit fra Karls ekskæreste, der er gravid med et barn, der måske, måske ikke er hans.
Karl begynder at stritte imod og vil gerne ud af sit nuværende liv, men det er ikke så let, når familien stritter imod. Og pludselig bliver den første person dræbt, og en hel del andre følger efter som perler på en snor. Filmen formår at vise de forskellige drab som en mere eller mindre logisk konsekvens af situationen, hvor personer må dø, fordi det ikke rigtig kan være anderledes.
Filmen trækker klare spor til den britiske socialrealisme, men formår alligevel at virke mindre tung. Det er ikke alle personerne, der lever af fish & chips og dårligt tv, og fugten driver heller ikke konstant ned ad væggene
Både Karl og hans far er velspillet, og man kan sagtens forstå Karls frustrationer over at være fanget i et net af uundgåeligheder. Jeg var især imponeret af Julia Deakin (Shaun of the Dead, Spaced) som moderen, der lægger ud med at virke lettere underkuet, men i løbet af filmen viser sig at have helt anderledes stærke og manipulerende sider. Hen mod slutningen kammer filmen dog over i vold, så det næsten virker som en parodi. Men ind til da et effektivt lille familiedrama om loyalitet og at bryde med sin fortid. (4/6)
Tilmeld
Log ind
OSS
Søg
Jeg nåede lige nøjagtig 40 sekunder ind i det klip før jeg måtte ud at trække frisk luft. Hold fast noget klamp 
Jeg ved dog ikke hvor meget jeg fattede af den.
