Nu har jeg lige haft fornøjelsen af Mario Bava’s eller Riccado Ferda’s Horrorfilm
I VAMPIRI, alt efter hvilket optik man kigger igennem.
Jeg må krybe til korset og indrømme at jeg ikke kender meget til Riccado Ferda generalieblad, men har ved flere lejligheder stødt på titlen
L'Orribile segreto del Dr. Hichcock, som nok kræver et nærmere studium, hvis man har slige tilbøjeligheder.
Ferda er af mange blive betegnet som Bava’s Mentor, og i I
VAMPIRI, var det Freda der var instruktøren og og Bava var kameramand. Men tiden løb fra optagelserne og tilsidst var der to dage tilbage ifølge tidsplanen, men kun den halve film var i kassen! Dette var ikke nok for Ferda, som forlod optagelserne. Bava tog over, omskrev manuskriptet og optog filmen inden for det aftalte tidsrum.... Bemærk at hans navn alligevel ikke står på biograf plakaten.
Nu var censuren skrapt dengang i italien og det var først for nyligt at publikummet havde fået mulighed for se de gamle amerikanske horrorfilm fra Universal, Dracula, Frankenstein. Italienske horrorfilm var ikke blevet lavet siden stumfilmtiden, så det var en genre hvor der skulle trædes varsomt - meeeget varsomt! Som det første forgik historien i Paris, for ikke at skræmme de stakkels romere, hvis der pludselig var vampyrer i Rom med Colosseum som kulisse. Så med stockfotos og farvede glas blev gaden udenfor forvandlet til Montmartre i Paris, og mordene mm. blev heller ikke udpenslet, af samme grund.
Men kort fortalt, så hjemsøges Paris af en række mystiske dødsfald hvor unge piger fiskes op af Seinen. Alle er uden udtagelse tømt for blod, hvilket naturligvis ikke overrasker os, men er til stor mystik for borgerne og øvrigheden der plages af den emsige journalist Pierre Lantin, der starter sin egen efterforskning og uden at røbe for meget, kan jeg godt nævne at den bære mere frugt end politiets ditto og på den konto må filmen nærmest kunne betegnes som en Giallo.
Synderen er Grevinden Du Grand, der ved hjælp af sin mand, en ældre videnskabsmand, bruger unge piger og tapper dem for deres blod, ved hvilket han holde sin hustru evig ung. Grevinden spilles af den kariskmatiske Gianna Maria Canale, som Freda ofte brugt i sin film.
Her må jeg fremhæve Bava’s håndværk hvor han i en scenen forvandler hende fra den unge til gamle ved hjælp af farvede linser. Imponere stykke arbejde, syntes jeg! Scenografien i slottet er også værd at nævne. Her er godt nok smurt tykt på af kranier, lysestager, gotik og andre skumle virkemidler.
Igen må jeg fremhæve den scene hvor en ung pige på teateret er alene efter at publikummet er taget hjem og man bare ved at om lidt sker der noget, og hun rejser sig for at lukke vinduet, så da han sætter sig og kigger op i spejlet er nærmest en Hitchcock værdig. En kliche, men stadig virkningsfuld.
Filmen er ikke en en helt gennemførst Bava, men man kan skimte hans fingretryk og de dybder han få år senere, ville sende sit publikum ud på.
Så skal jeg også lige nævne at den er med som bonus, som tidligere nævnt i tråden, på Blu-ray udgaven af
Black Sunday. Billedet er fint og jeg syntes at der er 2 gode film man får og de 110,- er godt givet ud.