Det var med store forventninger at jeg modtog mine 2 film fra Homeenter: RISE OF THE PLANET OF THE APES og måske knap så store forventninger til SUPER 8.
Men jeg erobrerede altså huset fjernbetjening, under højlydte protester fra min kone og pause "LOST", for nu skulle vi sku‘ have noget rigtig kultur i stil med AnimalPlanet, for nu skulle vi se hvordan det hele startede i RISE OF THE PLANET OF THE APES.
Filmen er som bekendt en Prequel til de gamle PLANET OF THE APES, og vi kastes straks ind i et laboratoriet hvor vores hovedperson (er det ikke ham den rige søn fra Spiderman? - måske er laberatoriet også genbrug
) prøver at finde en kur til at redde sin egen far der lider af Alzhimers, desværre sker der en mindre hændelse med en aggressivt abe, nogle investors, ødelagt inventar og pludselig død!
Forskningen bliver stoppet, og aberne bliver aflivet, bortset fra en unge (Cæsar) der har erhverve nogle særlige evner fra sin forsøgsmor, som vores helt smuler med hjem og opfostre.
Som med alle teenager stiller aben sig selv spørgmålet “hvem er jeg” efter et møde med en hund i snor og tænker dybe eksistentielle spørgsmål, såsom “Er jeg et kæledyr”, som jeg syntes høre til et af højdepunkterne i filmen! Tænk hvis man selv fik samme tanke, om at sidde i et akvarium og nogle andre væsner sad og kiggende på os med en dåseøl efter fyraften...
Nå, men derefter tager filmen fat, men desværre burde den havde været kortet ned til 40 min. Den historie holder altså ikke i 105 min, samtidig er det også lidt svært at identificere sig med en chipanse, og vores hovedperson formår ikke at markere sig så tydelig som Caesar. Filmen slutter på en måde, som at man sagtens kan forvente en
Prequel part 2, og det er ikke i orden. Den kunne sagtens været lavet til én film.
I øvrigt syntes jeg heller ikke at der er skide mange referencer til de gamle film, og de der er der, er nærmest kastet ind uden at virke overbevisende. Så var Tim Burtons sku’ væsentlig bedre og med humor! Nu da jeg alligevel brokker mig, er jeg også utilfreds med at nogle af karakterne (de onde) for karikeret, der er ingen nuancer, de er blot “onde”
Så desværre brugte vi tiden på denne film, fremfor at se 2 afsnit LOST, det måtte jeg også høre om flere gange efterfølgende