Jeg var i Japan sidste år i November.
Der lå temperaturen mellem 15 og 23 grader, så det var til at holde til, og bortset fra et par byger, var det tørvejr de 12 dage jeg var der.
Prisen er der nok ikke den store forskel på, om du tager afsted i August eller på andre tidspunkter, men som Naiera skriver, så er der varmt, og det regner meget i sommer månederne.
I Tokyo, Kyoto og Hiroshima, som jeg besøgte, står vejnavne for det meste også på engelsk, men skulle det knibe så kan man for det meste spørge yngre personer om vej, en del af dem kan godt snakke noget engelsk.
Jeg rejste med Japanspecialisten, altså en pakkerejse, og det kan godt anbefales, da man så får lært hvordan den offentlige transport system virker, og når man først har lært systemet, så er det egentligt meget let at finde rundt, men for en sikkerheds skyld, så få et
visitkort fra det hotel i bor på, så kan man altid finde tilbage med en taxi, man får også mulighed for at prøve noget spændende mad, som man på egen hånd måske ikke vil prøve, da man ikke ved hvad det er.
Prisen på mad, er ikke ret dyrt, hvis man da ikke vil have Kobebøf hver dag, (pris ca. 21.000 yen) en omgang ramen, koster mellem 500 og 1100 yen, så omkring 32 til 70 kroner med dagens kurs.
Computer dele er også ret billige, men film er temmelig dyre, så det er ikke alt der kan betale sig at købe, hvis man ser på prisen.
Hvis i vil rejse på egen hånd, så kan Japanspecialisten også sammensætte en tur for jer, i de områder i gerne vil se, med hoteller, togpas og gode beskrivelser for de områder i kommer til at opholde jer i.