Den her er simpelthen over min fatteevne:
LINKVoldelig kendis-abe var alkoholiker
Tv-stjernen Travis døde efter at have bidt hænderne af sin ejers veninde - den overvægtige abe levede sit liv på en diæt af bøffer og god rødvin
11:52 - 18. feb. 2009 | Esben Christensen
Travis gik amok på sin ejers veninde. Hun overlevede med nød og næppe overfaldet. Travis blev til gengæld dræbt af politiet. (Foto: AP)
Politiet efterforsker den voldsomme episode med den 16 år gamle abe. (Foto: AP)
Her bliver Travis luftet af sine ejer Sandra Herold. Billedet er taget for fem år siden. (Foto: AP)
16-årige Travis havde ikke haft det godt i lang tid.
Den overvægtige abe, der havde en fortid som skuespiller i tv-reklamer og underholdningsshows, fik piller mod angst. Pillerne kunne ikke dæmpe dyret, da en af ejerens veninder, 55-årige Charla Nash, kom på besøg.
80 kilo tunge Travis - der normalt levede af bøffer og god rødvin - satte tænderne i Charla. Sandra Herold, som ejede Travis, forsøgte forgæves at vriste sin veninde ud af grebet på den sindssyge abe. Da det ikke lykkedes, hentede hun en brødkniv, som hun igen og igen stak i sit elskede kæledyr. Men Travis spiste bare videre, det skriver den engelske avis, The Sun.
Mistede begge hænder
En politipatrulje fik Travis ud af huset, derude angreb det rasende dyr en politibil, hvorefter den blev den skudt flere gange. Travis flygtede og blev fundet død i sit bur.
Charla Nash fik begge sine hænder bidt af og det meste af sit ansigt ødelagt.
– Det var et brutalt angreb, hun mistede en masse blod og fik frygtelige skader. Vi ved ikke, hvad der satte aben igang, siger den lokale politikaptajn, Richard Conklin.
Travis havde levet hos sin ejer Sandra Herold i 13 år. Han var toilettrænet, kunne tage bad, klæde sig selv på, børste tænder og bruge både tv og computer.