Hvis man får noget med kurérpost/ fragt, så kommer regning for fortoldningen normalt senere i en kuvert for sig selv. Den skal så indbetales på en konto/ via giro inden en bestemt dato. Det foregår sådan, fordi kurérfirmaerne lægger ud for kunden og så opkræver deres tilgodehavende senere. De fleste af deres kunder er jo virksomheder, og de har deres egen konto hos fragtfirmaet, hvor de bliver opkrævet på månedsbasis. Derfor opgøres dit tilgodehavende først et stykke tid efter, du har modtaget pakken.
Jeg kan ikke huske, hvem der i sin tid leverede bogen til mig - om det var Post DK (de samarbejder med nogle udenlandske kurérfirmaer), eller om det var nogle andre. Jeg fik dog ikke nogen regning, hvilket jeg var ret forbavset over. Dels er det jo en ret stor pakke. Dels så var vi mange, der fik den samtidigt dengang. Men jeg har ikke hørt om en eneste, der kom til at betale moms for den.
Jeg krydser fingre for, at du er lige så heldig!