Citat:
Skal Laserdisken opgive import fra England?
I 28 år har Laserdisken sørget for, at danske filmsamlere har adgang til film eller film-udgaver (og i tilfældet med LaserDisc et helt SYSTEM), selvom selskaberne i monopolet Foreningen af Danske Videogramdistributører forsøger at kontrollere, hvad danskerne må se - og hvornår.
Det er ikke længe siden, at Laserdisken var en tur i retten, efter at FDV med hjælp fra byens "venlige" foged havde overfaldet Laserdisken og fået adgang til vore regnskaber, og nu har et selskab i Nordisk Film koncernen sandelig indført leveringsnægtelse, fordi vi købte En kongelig affære i England, da den udkom der. Tilsyneladende har Nordisk Film ikke hørt om EU.
Vores reaktion er som sædvanlig: Det skal de f*** ikke bestemme!
Så vi har samlet nogle interessante engelske udgivelser. Det gode ved dem er, at de har danske tekster - nøjagtigt, som hvis du køber den danske udgave - men du kan få dem før eller billigere, og banditterne i monopolet kommer ikke til at tjene én eneste krone. Sådan!