Jo tak, det kan jeg bestemt godt.
Missing Richard Simmons kommer ud i så mange kringelkroge af Simmons' venner, familie, kolleger, bekendte, klienter.
Det er en meget personlig, gennemført og velproduceret podcast, som efter min mening giver et virkelig godt indblik i, hvordan personen Richard Simmons var og er - hvad han stod for, hvordan han fremstod i medierne og hvordan han er, når han ikke er i det offentlige søgelys. Det at fortælle historien er også meget personligt for værten Dan Taberski, hvilket gør det endnu mere interessant, for værten har med sin undersøgelse af Simmons' pludselige afstandstagen til resten af verden fået fat i enormt mange personer med tilknytning til Simmons, hvilket også gør det spændende at lytte med.
Det er fint med seks afsnit, for der er rigeligt indhold i de seks afsnit til at forstå, hvorfor historien er vigtig for Taberski at fortælle, og hvorfor det er interessant at undersøge, hvad der egentlig er sket med Richard Simmons. For det er en fascinerende historie om en fascinerende figur, der har formået at gøre sig selv kendt i hele USA med sine vanvittige indfald og out-of-the-world personlighed.
Podcasten lider egentlig kun af, at der bliver introduceret enormt mange historie og personer, somn man af og til godt kan glemme, før de dukker op igen i et senere afsnit. Det er dog ikke meget anderledes end andre gode podcasts som Serial eller S-Town.
Den får
herfra.