DanskHjemmebioForum.dk

Dato og tid er fre nov 24, 2017 16:49

Alle tider er UTC+02:00




Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 304 indlæg ]  Gå til side Foregående 117 18 19 20 21 Næste
Forfatter besked
Indlæg: tors feb 09, 2017 12:09 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 11717
Buck Rogers skrev:
Hvad muligheden for at "like" angår - det kan godt være, at jeg er blevet lidt kynisk efter for mange år på FB, men jeg synes, at likes er en lidt tom og flad fornemmelse. Folk like'r noget uden egentlig at læse det eller forholde sig til det, og vigtigst af alt: det her er jo trods alt et debatforum. Jeg synes noget, du synes noget andet, og så kan vi snakke om det. En masse thumbs up ville vise, at folk læste hvad der blev skrevet, men der kommer bare ikke rigtig noget ud af det. Personligt vil jeg hellere have en enkelt "jeg synes du tager fejl, fordi..." eller "du gav mig lyst til at se filmen" end 20 likes.


Er det bedre med indlæg, der ser sådan her ud
Citat:
:thumb:


Et like gør jo trods alt, at man ikke tror, der er kommet et nyt, spændende indlæg for så at opdage, at der bare står "jeg er enig"...

Citat:
Og til vores evige frontløber, monsieur Holmsgaard ;) - er phpbb bedaget? Tja, måske. Der kører jo tusindvis af fora som dette rundt omkring i verden, og teknisk set synes jeg ikke, at de er bedagede.


Det er hamrende bedaget og det ligner noget fra 2001 og føler sådan. At du kan lide det, er jo fint. Jeg kan ikke rigtigt. Så der kommer vi ikke rigtigt videre. :)

Citat:
Men det er rigtigt, at det er noget andet end FB, på godt og ondt. Er sandheden ikke snarere, at FB er bekvemt, fordi det er der, folk er i forvejen?


Jo, det er det jo nok, men er det et argument for, at DAHF skulle være en bedre platform end FB?

Citat:
Personligt synes jeg, at FB er noget hø til debat som vores - du skriver det jo næsten selv:
"FB skal blot lære at integrere en eller anden form for Forum og søgefunktion/gruppering til indlæg - så ville det være helt perfekt."
Noget siger mig, at det er uendeligt meget nemmere at tilpasse DAHF end at få FB til at gøre noget som helst :) Og de to mangler, du nævner, er netop det, der gør hele forskellen. Vi er begge i Filmnørdens Hjørne-gruppen, oui? Der er masser af spændende debat, det må jeg give dem, men det er jo en rodebutik af dimensioner. Chancen for, at jeg finder de spændende indlæg er lille, fordi de hele tiden er 10 nye indlæg om "Hvem synes du skal spille Alfred i den næste Batman?" eller "Hvem kan anbefale en god thriller på Netflix?". Så selv om FB er populært, synes jeg da, at det er deres setup, der er klodset og gammeldags. Men ja, det er dér folk hænger ud, så det er dér, der er aktivitet.


Jeg er enig i, at der er mange gentagelser. Det er et problem, men heldigvis kan man jo bare vælge at scrolle videre til næste indlæg. Jeg besøger ikke Filmnørdens Hjørne nok til, at det er et reelt problem for mig, men for de, der bor der inde, kan jeg godt se, at det er generende. :)

Min pointe er, at hvis der er en debat om, at DAHF mangler aktivitet, og der er nogle, der kommer med bud på, hvordan man eventuelt kan ændre formatet, så spørger jeg blot, om det er bedre at holde fat i, at DAHFs kedelige og gammeldags udseende og brugerflade (mine ord, ikke en universel sandhed) er bedre end FB og bare skal fortsætte sådan?

For så kommer de ca. 10 aktive brugere til at hygge sig meget med hinanden frem over, mens folk forsvinder andre steder hen for at snakke film. For snakke film, det gør man jo på Filmnørdens Hjørne. Her er der desuden også et bredere udsnit af befolkningen til stede. Det er i min optik noget af det, der gør, at jeg har meget mere lyst til det dér end her. Sådan er vi jo så forskellige. Basalt set kommer nok egentlig stadig kun her af vane og med håb om, at DP har set en ny spændende film eller lignende. Nogle gange læser jeg også t23s mærkelige skriverier. :)

Desuden tror jeg ikke, der er ret meget at gøre. Filmnørdens Hjørne og andre moderne platforme, der er relateret til podcasts, har brugerne nu. Så det er blandt den eksisterende skare, at der skal ske aktivitetsændringer. Jeg kan bare ikke selv love at gøre noget.

_________________
Xbox Live Gamertag & PSN ID: austerellis


Top
   
Indlæg: tors feb 09, 2017 12:42 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 6734
Jeg tror bare, at vi skal indse, at med mindre vi sadler om og hopper på en helt anden platform (som jeg ikke ved hvad skulle være), så er det svært at lave om på grundformlen herinde. Hånden på hjertet, så tror jeg ikke på, at nye skins, like-mulighed og den slags ændrer på den fundamentale udfordring i, at DAHF ikke er FB og ikke har de samme muligheder.

Personligt er indholdet det vigtigste for mig - jeg er egentlig ret ligeglad med, hvordan tingene ser ud, så længe der er noget interessant at læse. Og jeg kan jo kun sige, at jeg benytter mig af en del andra fora, der visuelt er lige så kedelige som DAHF, men som myldrer med aktivitet.

For mig at se har vi grundlæggende to problemer herinde:
1) Kritisk masse: Vi skal op over en vis mængde aktive brugere, før hjulene kører rundt af sig selv. Så længe vi ikke er det, er der ikke nok, der kommenterer, liker og debatterer, og derfor bliver det mindre sjovt at skrive, hvilket igen fører til færre svar, likes etc.
2) Stemning: Der er højt til loftet i Filmnørdens Hjørne. Der er plads til alle, og folk har det sjovt og snakker nogenlunde pænt til hinanden. Der er masser af filminteresserede piger/tøser - sådan no'en levende no'en med to arme og to ben. Wow! :shock: Grundtonen herinde er på godt og ondt hårdere, og der bliver slået hårdt ned på brugere, der stiller dumme spørgsmål. Alene det, at vi vist stort set ikke har nogen aktive hunkønsbrugere mere, siger jo noget om, at vi har tabt halvdelen af det potentielle publikum på gulvet.

Det kan godt være, at jeg tager fejl :) Men jeg tror, at de ovenstående punkter er større udfordringer end forummets udseende og opbygning. Og som sagt kender jeg flere eksempler på, at et forum godt kan køre videre, selv om det ikke har al den naturlige trafik fra Facebook.
Men du har sikkert ret i, at det vil være svært at lokke folk herover, det skal jeg være den første til at indrømme.

_________________
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."


Top
   
Indlæg: tors feb 09, 2017 12:55 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons nov 20, 2002 2:01
Indlæg: 11717
Buck Rogers skrev:
For mig at se har vi grundlæggende to problemer herinde:
1) Kritisk masse: Vi skal op over en vis mængde aktive brugere, før hjulene kører rundt af sig selv. Så længe vi ikke er det, er der ikke nok, der kommenterer, liker og debatterer, og derfor bliver det mindre sjovt at skrive, hvilket igen fører til færre svar, likes etc.
2) Stemning: Der er højt til loftet i Filmnørdens Hjørne. Der er plads til alle, og folk har det sjovt og snakker nogenlunde pænt til hinanden. Der er masser af filminteresserede piger/tøser - sådan no'en levende no'en med to arme og to ben. Wow! :shock: Grundtonen herinde er på godt og ondt hårdere, og der bliver slået hårdt ned på brugere, der stiller dumme spørgsmål. Alene det, at vi vist stort set ikke har nogen aktive hunkønsbrugere mere, siger jo noget om, at vi har tabt halvdelen af det potentielle publikum på gulvet.

Det kan godt være, at jeg tager fejl :) Men jeg tror, at de ovenstående punkter er større udfordringer end forummets udseende og opbygning. Og som sagt kender jeg flere eksempler på, at et forum godt kan køre videre, selv om det ikke har al den naturlige trafik fra Facebook.
Men du har sikkert ret i, at det vil være svært at lokke folk herover, det skal jeg være den første til at indrømme.


Du rammer i den grad hovedet på sømmet her, tror jeg. Jeg er enig i, at det her handler mere om udseende, og det skulle jeg måske have været mere præcis omkring. Udseendet er sekundært i forhold til øvrige forhold/øvrigt indhold.

Jeg tror også, at det handler om, at inde på Facebook kan folk heller ikke sidde som anonyme keyboardkrigere og skælde hinanden ud, fordi man synes, at Transformers er bedre end Before Midnight. Det kan man på DAHF. Det er nok derfor, mange potentielle nye ansigter flygter - og jeg selv efterhånden ikke længere orker den slags. :)

_________________
Xbox Live Gamertag & PSN ID: austerellis


Top
   
Indlæg: lør feb 11, 2017 21:57 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: ons jul 21, 2004 11:19
Indlæg: 1297
Geografisk sted: Sønderborg
jeg begyndte at bruge forumet en del mindre da porto priserne steg, jeg var dog stadig aktiv. da det så blev "forbudt" at diskutere politik og emner hvor pulsen kunne stige meget, forsvandt en del af folket, derefter blev der "ryddet op" hvor feks gæt et spil tråden blev flyttet til til Quiz fra spil forumet, ja der døde den også. så jeg kigger kun ind engang i mellem nu, det en skam, der er nostalagi for mig her, feks fik jeg lige internet 1uge før jeg blev medlem her, og hold da op en masse viden, og adgang til billige film osv :-)

jeg håber da Dahf kommer på fode igen, men hvordan ? lave en FB gruppe, som kan bruges der, men også et link til forum ? men der skal self også være folk der vil styre FB gruppen før det kan lade sig gøre

_________________
mine film
Rating på DAHF Billede


Top
   
Indlæg: søn feb 12, 2017 12:09 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: fre jul 02, 2004 13:45
Indlæg: 4090
Geografisk sted: Et sted derude
Lige nu er der 16 brugere online.
Det er da vel ikke den rene katastrofe. :)

Jeg tjekker gerne dahf ud, når jeg logger på nettet, som noget af det første.
Det er primært filmanmeldelser, af ikke-amerikanske film, jeg går efter, men også nogle af de mindre formelle emner, som tråden om hvad folk lige har købt.


Top
   
Indlæg: søn feb 12, 2017 15:26 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs feb 12, 2002 2:01
Indlæg: 6299
Jeg har 15 års DAHF jubilæum i dag. Det var gode gamle Chatiz (aka. ligeså gode og gamle Søren Langelund :) ) der var inde på det for længst hedengangne forum FilmReactor og gjorde os opmærksom på DAHF, og flere af os smuttede herind.

I de senere år har jeg af flere grunde ikke besøgt DAHF ret tit, men har nu prøvet at love mig selv, at det skal blive anderledes. Men jeg kan da klart se og mærke, at det aldrig vil blive ligeså stort et engagement som for 10 år siden. Ikke engang noget der bare ligner. Men hvad, vi bliver jo - heldigvis - ældre og livet ændrer sig i forskellige retninger.

Men DAHF vil altid stå som noget specielt, og jeg håber da at eventuelle ændringer bliver holdt på et minimum. Tiden går, men DAHF består. Der er et eller andet betryggende i den sætning :)

_________________
Sete film i 2017 - Showtime!


Top
   
Indlæg: tirs feb 14, 2017 11:03 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10003
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Billede

Jeg går ned med skibet! Jeg bliver ALDRIG træt af DAHF og vil altid komme tilbage hertil så længe det er muligt. Der er SÅ meget guld gemt i disse forums, at det bare MÅ bestå, koste hvad det koste vil.

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2015 + ÅRETS FILM 2016 | Hvilke film har jeg set i | 2015 | 2016 | 2017 Billede


Top
   
Indlæg: tirs feb 14, 2017 11:36 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 6734
Og lad mig kvittere for dit billede med et andet billede :)
Billede

Lad os nu se, om vi ikke kan holde pumperne på den synkende skude kørende lidt endnu. Jeg tror, at det bliver svært at lave fundamentalt om på, hvad DAHF kan tilbyde, men forhåbentlig er det tilstrækkeligt for de fleste.

_________________
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."


Top
   
Indlæg: tirs feb 14, 2017 11:55 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 22, 2003 15:37
Indlæg: 10003
Geografisk sted: 9530 Dusty Circle
Lad mig lige indskyde, at jeg er fuldstændig ligeglad med forummets visuelle udtryk. Indholdet er det vigtigste! :beerchug:

_________________
Billede Pludseligt griber galskaben os....vi bliver helt vilde i øjnene ....og skærer tænder....(Iboga-Tabernathe)
Årets film 2009-2015 + ÅRETS FILM 2016 | Hvilke film har jeg set i | 2015 | 2016 | 2017 Billede


Top
   
Indlæg: tirs feb 14, 2017 12:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tors mar 08, 2012 22:12
Indlæg: 2296
Selvfølgelig vil dahf bestå - også med færre trailers, tråde om film der kommer om et år og ligegyldigheder som "jeg er enig" i hver anden debat.

Dahf har en grundkerne af brugere, der gerne bidrager, hvis man får en smule mere feedback. Det må vi jo så bare blive bedre til, for hvis det vitterligt er problemet, så er det da til at løse. Skulle et par debattører finde FB eller Filmnørdens Hjørne mere inspirerende, har de jo naturligt afgang fra dahf, uanset hvad vi finder på.

Jeg kunne selvfølgelig sagtens komme med en længere smøre om udseende, andre interesser eller manglende evner til at bidrage positivt til siden, men i sidste ende handler det om lyst. Har vi lyst til at drive siden videre i hvert vort tempo, så er det bare med at komme over stepperne. Hvis ikke, så kan vi rode lidt rundt i navlen, komme med alenlange indlæg uden indhold - og alligevel se patienten dø.

_________________
The artist formerly known as Konigsberg


Top
   
Indlæg: tirs feb 14, 2017 14:10 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 8998
Geografisk sted: Aarhus
DeathPosture skrev:
Billede

Jeg går ned med skibet! Jeg bliver ALDRIG træt af DAHF og vil altid komme tilbage hertil så længe det er muligt. Der er SÅ meget guld gemt i disse forums, at det bare MÅ bestå, koste hvad det koste vil.


This! :clap: :beerchug: :thumb:

_________________
Min fede filmsamling
Film jeg har set i 2017


Top
   
Indlæg: tors feb 16, 2017 15:30 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: tirs jan 30, 2001 2:01
Indlæg: 26856
DeathPosture skrev:
Jeg går ned med skibet!


Bare DeathPosture, der spiller lidt badass...

Billede


Top
   
Indlæg: fre feb 17, 2017 3:34 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: lør jul 08, 2006 12:27
Indlæg: 8998
Geografisk sted: Aarhus
Så vil jeg gerne være papegøjen.

_________________
Min fede filmsamling
Film jeg har set i 2017


Top
   
Indlæg: fre feb 17, 2017 12:00 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: man dec 28, 2009 11:03
Indlæg: 58
Jeg indrømmer, at jeg på ingen måde er den mest aktive her, men jeg kigger tit forbi. Holder meget af det klassiske forum-format, fordi man kan finde tingene og der er et godt overblik i hver enkelt tråd. Men som sagt får jeg ikke skrevet så meget. Når man har været igennem RSS-læseren, Facebook og Twitter og så også prøver at holde liv i et par blogs, så kniber det med at nå fora.

_________________
Uha, det er uhyggeligt... Skræk og Rædsel - En blog om horror
Tag med ud på prærien... Rygende Revolvere - En blog om det vilde vesten


Top
   
Indlæg: fre feb 17, 2017 12:10 
Offline
Site Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: ons dec 31, 2003 13:16
Indlæg: 6734
^ Hvis man kører en western- OG en horror-blog, så forpligter det altså! Just sayin' ;)

_________________
- Jacob Billede
"I think she's bipolar, or lactose intolerant, one of the two."


Top
   
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne  Svar på emne  [ 304 indlæg ]  Gå til side Foregående 117 18 19 20 21 Næste

Alle tider er UTC+02:00


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 2 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Gå til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Limited
Danish translation & support by Olympus DK Team