Overskriften hentyder ikke til sidens layout, men til det der som det første springer i ihvertfald mine øjne her i år 2011 - bluray-filmens år kan man vel et eller andet sted godt kalde det.
Og hvad er så det ? Jo, DVD Udgivelser-sektionen som værende den øverste efterfulgt af HD-Udgivelser under Software.
Er det ikke på tide, siger selv jeg en tidl ihærdig blu-ray-nej-tak tværling, at vi kommer ind i kampen og laver HD-Udgivelser om til slet og ret Blu-Ray, og sætter den ØVERST - altså bytter plads med Dvd-udgivelser ?
Der sker faktisk ikke meget i den dvd-afdeling, og, indrømmet, blu-ray ER hjemmebio nu og her. Derfor synes jeg det er et forkert signal at sende her på dahf, at vi gør HD til noget specielt, og lissom fortæller at det normale stadig er DVD, altså standard dvd. Jeg tænker lidt det samme som når jeg hører særomtale af fjernsyn som FLADskærme, og om telefoner som MOBILtelefoner, og nu seneste SMARTphones. Nej, vi ER kommet videre fjersyn er ikke længere specielle fordi de er fladskærme, de gamle apparater er stort set udfaset, og derfor er begrebet fjernsyn i dag ikke længere noget der kan deles op - fladskærme ER vore dages fjernsyn. Fastnettelefonen er også stort set uddød sådan i den private dagligdag, derfor er der heller ikke noget specielt længere ved at sige mobiltelefon - det ER vore dages telefoner, og om få år er der helt sikkert heller ikke noget sensationelt ved begrebet Smartphone, da det slet og ret bare er de nye telefoner.
Derfor - lad os få gjort Blu Ray til det det retteligt er, ikke bare noget specielt HD-medie, men slet og ret hjemmebio-film-MEDIET anno 2011. Så må DVD gøres speciel som værende det gamle format.
Jeg køber da selv stadig masser af dvd-film, og vil fortsat skrive i tråden "Hvilken film modtog du i dag", men den kunne jo snildt kaldes "Hvilken DVD modtog du idag", og så kan Blu-Ray tråden få lavet "Hvilken HD-film modtog du idag"-tråd om til enten "Hvilken film modtog du i dag" (da blu-ray vel ER ved at være normen) eller, hvis det er, "Hvilken Blu-Ray modtog du i dag", da film-køb på HD-DVD vel efterhånden hører til sjældenhederne.
Blot et lille tip til en i mine øjne lille men tiltrængt gang opdatering af Dahf og sidens begreber. Håber folk forstår hvad jeg mener, og kan se fornuften i dette.
Og husk....det kommer fra den tidl. så tvære anti-blu-ray-gamling
(<---- han har blot anerkendt og accepteret udviklingen)