Når roserne er uddelt for at være konsekvent for de politiske debatter, så vil jeg stadig gerne have svar på "opførslen" fra moderatorernes side i den her sag. Som bekendt har det været det af mig skrevne indlæg der blev anmeldt, og herefter rullede lavinen. Kun når der skulle statueres et eksempel var moderatorerne på banen, men ellers pinligt tavse og INGEN har svaret på de nu 3 PB,ere jeg har rettet til to af moderatorerne.. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at man skal opføre sig først utroligt pernittent og alt for hurtig på aftrækkeren, derefter pegefingerløftende og så når modreaktionerne begynder at komme, er man tavse som graven.
Der må det være en vis voksenhed blandt de her involverede moderatorer til i det mindste at give en forklaring, et svar eller en undskyldning, og det gerne på en anden måde end med den "her bestemmer vi"/lettere nedladne og arrogante retorik man har benyttet sig af her.
Nuvel, de politiske tråde er historie - det hilser jeg velkommen, og det kan jo så være at det rent faktisk mindsker moderator-arbejdet en del, måske helt overflødiggører det, men såfremt moderatorerene stadig skal lure i baggrunden og opretholde god skik og tone (og det har jeg det HELT fint med overordnet), så håber jeg godt nok man fremover udøver en anden form for justits end den man har vist i denne sag. At man kan irettesætte en given bruger ud fra en anmeldelse som man som moderator VURDERER bunder i noget tidligere, det er jo helt hen i vejret, og yderst beskæmmende på sigt. Hvis man som det Sieker netop fremhæver gerne vil frem til mindre person-fnidder, så er det især her at også moderator-gruppen har vist sig som et dårligt eksempel ved netop at tage personrelateret fnidder op som grundlag for at irettesætte mig som bruger. Det fremstår yderst uheldigt, især da jeg som forurettede 100% kan garantere at INGEN var i tankerne da jeg skrev mit indlæg...jeg vidste ikke engang hvem det skulle være hvis jeg SKULLE tænke på nogen specielt. En overreaktion fra moderatorerne, og noget jeg kraftigt vil appellere til bliver bedre i fremtiden.
Og, når vi nu SKAL ind på person-fnidder...så er det mig stadig en gåde at når EEN enkelt af moderatorerne bestemt ikke har den bedste historik herinde hvad netop det personrelaterede angår, at vedkommende så får lov til ikke bare at lege politimand generelt, men i særdeleshed også i den konkrete sag her, hvor netop JEG, undertegnede personligt, bestemt ikke har det bedste forhold til denne moderator (jeg skal blankt erkende at mange af provokerende hans indlæg gennem årene har irriteret mig grænseløst - og det er helt sikkert også gengældt). At personen så gentagene gange også har været lidt for smart med moderator-hatten på gør det ikke bedre, og de regler som netop moderator-gruppen er sat til at varetage overholdelsen af, har altså flere gange været brudt af netop denne ene moderator. Dét synes jeg der i allerhøjeste grad bør strammes op på, nu hvor man altså har strammet grebet helt om de politiske tråde.
Jeg håber dog, som tidligere nævnt, at dette farvel til politik på Dahf sætter en stor stor stopper for fremtidig fnidder og sager som denne.
Jeg vil dog altid have mig skrevet bag øret, om ihvertfald een bruger stadig efter dette har bevaret sin tendens til ihvertfald at pisse mig af...med eller uden moderator-hat.
Moderatorer... STRAM OP!!! (og lær at svare tilbage på henvendelser)
Bortset fra dette lidt stramme opstød, så atter en gang THUMBS UP til dagens beslutning vedr. politik herinde